Politiske udspil
-
– Indspark til det boligpolitiske udspil
Boligpolitik er de seneste år rykket op på den politike agenda. Der er flere grunde til, at det er en vigtig politisk dagsorden: Dels danner boliger rammen om danskernes liv, dels understøtter ejendomsbranchens årligt 137.000 arbejdspladser. Det er gennem boligpolitikken, at vi skal sikre, at vi får skabt rammerne for investeringer i fremtidens boliger og bidrag til en samfundsudvikling, der skaber sammenhængskraft.
I udspillet kan du læse EjendomDanmarks input til de kommende politiske drøfteler af et boligpolitisk udspil.
Se udspillet: Fremtidens boligmarked, ønsker og virkelighed – Indspark til det boligpolitiske udspil
-
Med overgangen til det nye ejendomsvurderings- og skattesystem, er der sket store forandringer i måden og omfanget af den skat der opkræves for erhvervsejendomme. Den vigtigste faktor, er de ændringer der er lavet i forbindelse med dækningsafgiften. Det nye vurderingssystem har introduceret en række uhensigtsmæssige konsekvenser, som presser erhvervslivet i kommunerne. Derfor giver EjendomDanmark her sit bud på en vej til at over tid at lempe byrden og presset på erhvervslivet, og tager et opgør med dækningsafgiften
-
– EjendomDanmarks forslag til forbedringer af de danske huslejenævn.
De danske huslejenævn er vigtige og integrerede instanser i håndhævelsen af den danske lejeregulering. Det er derfor altafgørende, at huslejenævnene er funderet i et højt fagligt niveau, er upartiske, gennemskuelige og ikke mindst effektive. I vores huslejenævnsudspil kan du læse, hvordan vi anbefaler, at man forbereder huslejenævnene, så vi også i fremtiden kan garantere retssikkerheden for både lejer og udlejer.
-
– Politisk oplæg om bæredygtighed i ejendomsbranchen
Ejendomsbranchen spiller en central rolle i at skabe grønne rammer for vores hverdag, arbejdsliv, vækst og udvikling. Vores klimakatalog består af 17 forslag, der kan hjælpe udviklingen mod større bæredygtighed i branchen på vej.
-
Det danske arbejdsmarked er udfordret, og mange virksomheder på tværs af næsten alle brancher mangler arbejdskraft. Det gælder også ejendomsbranchen, hvor en af udfordringerne også er, at gennemsnitsalderen for medarbejderne er højere end på arbejdsmarkedet generelt.I vores udspil kan du læse, hvor vi mener, der bør sættes ind for at sikre et større arbejdsudbud og give erhvervslivet bedre muligheder for at fastholde og tiltrække ny arbejdskraft.
-
– Det optimale roadmap fra et ejendomsperspektiv
Valide, rettidige og let tilgængelige forsyningsdata er en vigtig forudsætning for, at det eksisterende byggeri kan bidrage til den grønne omstilling, samt leve op til afrapporteringskrav, der stilles fra EU og danske myndigheder.
Sammen med TEKNIQ Arbejdsgiverne, DFM og Energiforum Danmark har EjendomDanmark udarbejdet et notat, som repræsenterer bygningsejere og bygningsdriftens perspektiver på arbejdet med forsyningsdata.
Se udspillet: Frisættelse af forsyningsdata – det optimale roadmap fra et ejendomsperspektiv
Analyser
EjendomDanmark udarbejder løbende analyser relateret til ejendomsbranchen, som du kan finde her.
-
Dækningsafgiften og dens effekter under det nye ejendomsskattesystem
Denne analyse har til formål at beskrive og klarlægge både det nye ejendomsskattesystem og de tilhørende nye ejendomsvurderinger i forhold til dækningsafgiften, såvel som de affødte problematikker systemet skaber for erhvervslivet. Analysen berører følgende emner: De nye regler, spredning i ændringen af dækningsafgiften, efterreguleringer, samt fastsættelsen af de nye promiller.
Særligt i forhold til spredningen, er der stor variation for de enkelte virksomheder. Hvor mere end 16.000 virksomheder vil opleve en skattestigning som følge af det nye system, vil mere end 8.000 opleve en skattelettelse. Ændringerne er dog ikke jævnt fordelt, og mange kan se frem til en relativt stor skattestigning. I gennemsnit skal de 16.000 virksomheder når modellen er fuldt indfaset betale 74.700 kr. mere om året mens de hårdest ramte kan imødese skattestigninger på over 1 mio. kr. om året.
-
2023-01 Samfundsøkonomiske omkostninger ved totalundersøgelse af altaners risiko for nedstyrtning
Altaner konstrueret med udliggerjern kan have en særlig risiko for at styrte ned med personskade til følge. Den slags ulykker bør undgås. En foreslået model til at reducere risikoen for nedstyrtninger er en totalundersøgelse af standen på alle altaner konstrueret med udliggerjern. Det er er omfattende samfundsindgreb, hvis samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster bør vurderes op mod hinanden. En sådan sammenligning baserer sig på en række antagelser og er forbundet med en vis usikkerhed – men en opgørelse af de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved en totalundersøgelse af danske altaner med udliggerjern viser et samfundsøkonomisk tab på over 14 mio. kroner årligt.
2023-01 Samfundsøkonomiske omkostninger ved totalundersøgelse af altaners risiko for nedstyrtning
-
2021-02 Ejendomsbranchen får brug for 8.800 nye medarbejdere i 2030
Ejendomsbranchen skal løse flere samfundsudfordringer – herunder ikke mindst den grønne omstilling. Det kræver flere investeringer og flere medarbejdere. Samtidig står ejendomsbranchen med en udfordring, fordi en større andel medarbejdere her end i andre brancher står foran pensionsalderen. Det betyder, at man i ejendomsbranchen skal bruge næsten 9.000 nye medarbejdere inden for de kommende 7-10 år.
2021-02 Ejendomsbranchen får brug 8.800 nye medarbejdere i 2030
2021-01 Ejendomsbranchens særlige udfordringer med rekruttering
Hele det danske arbejdsmarked har udfordringer med rekruttering – og udfordringen er både akut og strukturel. Akut, fordi der mangler hænder lige nu og her; strukturel fordi store årgange står foran pensionsalderen. Disse udfordringer er særligt store i ejendomsbranchen, hvor en større andel af medarbejderne er over 60 år, end det er tilfældet på arbejdsmarkedet generelt.
2021-01 Ejendomsbranchens særlige udfordringer med rekruttering
-
2021-10 Bæredygtige bygninger betaler sig
Stadig flere ejendomme bliver certificeret som bæredygtige, og særligt kontorejendomme certificeres. Der synes at være god ræson i at certificere ejendomme: En analyse byggende på EjendomDanmarks markedsstatistik, der omfatter omkring 17.000 ejendomme i Danmark, viser således, at certificerede ejendomme i gennemsnit har en højere leje. Denne vil ofte følges ad med en øget komfort og lavere driftsomkostninger for lejerne, og grønnere ejendomme giver således værdi for både ejere og lejere af en ejendom.
2021-10 Bæredygtige bygninger betaler sig
2021-10 Bæredygtige bygninger betaler sig – teknisk notat
2021-09 Byggesagsbehandlingen er den største udfordring i ejendomsbranchens samarbejde med myndighederne
Lange sagsbehandlingstider på byggesager kan være afgørende for udviklingen af et lokalområde. Desværre oplever ejendomsbranchen igen og igen, at sagsbehandlingen tager kritisk lang tid ikke mindst i København. EjendomDanmark har spurgt sine medlemmer til deres erfaringer med den kommunale byggesagsbehandling. Konklusionen er, at byggesagsbehandlingen er den måske absolut største udfordring i ejendomsbranchens samarbejde med myndighederne. Og billedet er, at det i København ikke er blevet bedre de senere år. Undersøgelsen understreger også, at det især er i samspillet mellem forvaltning og virksomhed, at udfordringerne findes. I branchen efterspørger man således især bedre tilgængelighed til og bedre kommunikation fra de københavnske byggesagsbehandlere.
2021-08 Lange sagsbehandlingstider i kommunerne koster dyrt
Byggesagsbehandling i kommunen kræver tid – og det er en tid, hvori en bygning ikke kan anvendes som planlagt. Den slags koster – bl.a. i form af tabte indtægter i virksomhederne. Samtidig betyder det, at byudviklingen holdes tilbage og tager unødig lang tid – også hvor udviklingen ellers er presserende.I København havde man i 2020 en gennemsnitlig sagsbehandlingstid, der lå 65 dage over landsgennemsnittet. EjendomDanmark har estimeret, at dette svarer til, at ejendomsvirksomhederne i København var pålagt en ekstraomkostning på ca. 107 mio. kroner. EjendomDanmark har også kigget nærmere på et konkret eksempel med ombygning af en kontorejendom i København. I dette tilfælde kostede sagsbehandlingen ventetid svarende til mindst 7,7 mio. kroner.
2021-08 Lange sagsbehandlingstider i kommunerne koster dyrt
2021-07 Kommunerne har store udfordringer med behandling af byggesager
Der er stor spredning mellem kommunernes håndtering af byggesager. De ti hurtigste kommuner brugte i 2020 i gennemsnit under 20 dage på at behandle sagerne – mens de ti langsomste i 2020 i gennemsnit skulle bruge over 100 dage. Særligt i København har man udfordringer.
2021-07 Kommunerne har store udfordringer med behandling af byggesager
2021-06 Forringede afskrivningsmuligheder vil give færre investeringer i ejendomme
Som en del af reformpakken ”Danmark kan mere I” er det blevet foreslået at forringe virksomheders muligheder for afskrivninger af ejendomme. Der er tale om en betragtelig skattestigning, der i alt løber op i ca. ½ mia. kroner. Forslaget rammer bredt, lige fra den lille håndværkervirksomhed til de store detailhandelskæder og produktionsvirksomheder – samt udlejningsvirksomheder med under 100 mio. kr. i ejendomsværdi. Skatteregningen rammer desuden skævt, idet af regningen i mange tilfælde rammer nogle af de erhverv, der i forvejen kæmper hårdest med at komme oven vande igen efter coronakrisen. EjendomDanmark har opstillet typeregnskaber for hotel-, industri- og detailhandelsvirskomheder, hvor de nye regler fører til en stigning i de årlige skattebetalinger på 10-18 procent.
2021-06 Forringede afskrivningsmuligheder vil give færre investeringer
2021-05 Digitalisering fylder stadig mere i ejendomsbranchen
To spørgeskemaundersøgelser foretaget af EjendomDanmark peger på, at store dele af ejendomsbranchen står foran en digitalt spring. 2/3 af ejendomsvirksomhederne anser således digitalisering som et strategisk indsatsområde i de kommende år, og mange peger på, at branchen har et uforløst, digitalt potentiale. Der er dog også en gruppe af ejendomsvirksomheder, der endnu ikke er hoppet med på den digitale bølge.
2021-05 Digitalisering fylder stadig mere i ejendomsbranchen
2021-04 Coronarestriktioner har kostet butikkerne i storcentrene milliarder
Prisen for coronanedlukningerne var høj – ikke mindst for butikkerne i storcentrene, der var lukkede i længere tid end andre butikker: I de otte måneder med nedlukning faldt omsætningen med mere end 50 procent. På den baggrund vurderes det, at butikkerne i de danske storcentrene alt andet lige har tabt omsætning for 20-25 mia. kroner pga. coronarestriktionerne. Dertil kommer, at mange butikker i storcentre har haft større udfordringer end andre virksomheder med at få adgang til kompensations- og hjælpepakker.
2021-04 Coronarestriktioner har kostet butikkerne i storcentrene milliarder
2021-03 Corona ændrer markedet for kontorejendomme
Internationale analyser og undersøgelser peger entydigt i retning af, at øget brug hjemmearbejde og ændrede bosætningsmønstre fører til nye krav til fremtidens kontorer. Det betyder ikke, at der skal bruges færre kvadratmeter kontor – men det det betyder, at kontoret mange steder skal gentænkes. Kodeordet er større fleksibilitet, både hvad angår forholdet mellem kontor- og hjemmearbejde og selve kontorernes indretning og funktion.
2021-03 Corona ændrer markedet for kontorejendomme
2021-02 Værditabet efter 5(2)-indgreb
I foråret 2020 vedtog Folketinget en stramning af boligreguleringslovens regler om gennemgribende forbedringer. Det giver ringere muligheder for fremtidssikring og modernisering af ældre lejemål, og det medfører et værditab for boligudlejningsejendomme i en tid, hvor ejendomsmarkedet ellers stiger.
2021-02 Værditabet som følge af 5(2)-indgrebet
2021-01 Ejendomme sikrer danskernes alderdom
De danske pensionsselskaber har ejendomme for et tre-cifret milliardbeløb, og ejendomme fylder stadig mere i pensionskassernes investeringer. I gennemsnit har pensionskasserne ejendomme for mere end 10 mia. kroner hver. Ejendomme er en stabilt og langsigtet investering, som er med til at sikre danskernes pensionsafkast både nu og i fremtiden.
-
2020-14 Den danske huslejeregulering er blandt de mest restriktive i Europa
Reguleringen af forholdene for lejeboliger er et udbredt fænomen i europæiske lande – men der er store forskelle mellem de forskellige landes tilgange. En gennemgang af forskningen på området viser, at den danske regulering hører til blandt de mest restriktive i Europa, idet reguleringen her både er mere indgribende og mere kompleks end mange andre steder.
2020-14 Den danske huslejeregulering er blandt verdens mest restriktive
2020-13 Stadig færre udsættelser af lejere
De seneste fem år er antallet af effektive udsættelser således faldet med over ca. femtedel. Især i Københavnsområdet er faldet ganske markant: Omfanget af effektive udsættelser i første halvår af 2020 svarer kun til 1/3 sammenlignet med første halvår af 2016 kun fem år før. Forklaringer kan bl.a. være bedre økonomi, at kommunerne er blevet bedre til at håndtere de svære sager og i øvrigt en generelt styrket dialog mellem lejere og udlejere
2020-13 Stadig færre udsættelser af lejere
2020-12 Lagerskat på ejendomme: Store administrative udgifter og udfordringer
Nye krav til beskatning på baggrund af ejendomsvirksomheders værdiansættelser af egne ejendomme kan koste ejendomsbranchen dyrt – de administrative udgifter, som den nye lagerbeskatning medfører kan endda overstige de 850 mio. kroner, som skatten skal indbringe statskassen.
2020-12 Lagerskat på ejendomme: Store administrative udgifter og udfordringer
2020-11 Regelkompleksitet skaber strid og behov for afklaring
Uklare og komplicerede regler på boliglejeområdet betyder, at ejendomsvirksomheder, der beskæftiger sig med boliglejemål, i gennemsnit skal forholde sig til en ny dom af principiel eller generel karakter hver femte eller sjette dag. Det viser en analyse af Grundejernes Domssamling. Der er således god plads til regelforenkling.
2020-11 Regelkompleksitet skaber strid og behov for afklaring
2020-10 Fortsat stigende restancer i ejendomsbranchen
Coronakrisen har betydet, at stadig flere erhvervslejere har fået svært ved at betale husleje. I juli måned beløb de samlede restancer sig til 3,75 milliarder kroner – og det er særligt i butikslejemål, der også har været hårdest ramt af coronakrisen, at en stor andel af huslejerne er i restance.
2020-10 Fortsat stigende restancer i ejendomsbranchen
2020-9 Lagerbeskatning er den forkerte vej
Ejendomsbranchen skal ifølge et nyt forslag fra regeringen beskattes hårdere med en ny lagerbeskat-ning. Forslaget vil betyde færre investeringer i nye ejendomme og grønne renoveringer af de ældre. Regningen vil samtidig slå over i højere leje for butikker, erhverv og lejeboliger.
2020-9 Lagerbeskatning er den forkerte vej
2020-8 Efter corona: Genstart DK
Corona-krisen har ramt hårdt, og en genstart af økonomien må derfor gå på flere ben: Den skal både sikre privatforbruget og styrke konkurrenceevnen og produktiviteten. Derudover skal den sikre, at krisen ikke sætter sig på ejendomsmarkedet, der fungerer som finansiel sikkerhed for danskerne og danske virksomheder.
2020-8 Efter corona-krisen: Genstart DK
2020-7 Afskaffelse af tinglysningsafgiften
Danskerne betaler årligt 7 milliarder kroner i tinglysningsafgift. Afgiften er en skat på den finansielle transaktion, når der handles ejendomme og optages lån. En afskaffelse af afgiften vil derfor give danskerne bedre finansielle muligheder til f.eks. boligrenoveringer, ligesom mange virksomheder vil få bedre adgang til lånefinansiering af investeringer i udvikling og vækst. En afskaffelse af tinglysningsafgiften kan give 7.500 flere fuldtidsbeskæftigede.
2020-7 En afskaffelse af tinglysningsafgiften kan sætte gang i ejendomsmarkedet igen
2020-6 Gode muligheder for en kontrolleret genåbning af storcentre
Corona-krisen betød en tvangslukning af de danske storcentre, men centrenes infrastruktur er intakt. Trods nedlukningen besøgte ca. 150.000 gæster de danske storcentre på daglig basis.
2020-6 Gode muligheder for en kontrolleret genåbning af storcentrene
2020-5 Lempelse af dækningsafgiften – en god corona-hjælp til det lokale erhvervsliv
En reduktion af afdækningsafgiften kan sende meget store beløb ud til det nødlidende erhvervsliv som direkte reduktioner i huslejerne. Analysen undersøger fordele ved at ændre eller helt afskaffe dækningsafgiften, som et led i at få erhvervslivet sikkert igennem corona-krisen.
2020-5 Lempelse af dækningsafgiften – et bidrag til en coronakur
2020-4 Corona-kompensationen for faste udgifter virker ikke efter hensigten
Ordningen med kompensation for faste udgifter virker, ifølge EjendomDanmark, ikke. Analysen undersøger konsekvenser ved, at ordningen med kompensation afhænger af den tilfældige faktor, hvordan en kæde har organiseret sig rent juridisk.
2020-4 Corona-kompensation for faste udgifter fungerer ikke efter hensigten
2020-3 Corona-krisen kan udvikle sig til en ny finanskrise – ejendomme spiller en nøglerolle
Corona-krisen rammer også ejendomsmarkedet, da mange tomme lejemål risikerer ikke at kunne lejes ud og derfor akkumuleres som tab i ejendomsbranchen. Analysen undersøger krisens direkte påvirkning på ejendomsbranchen og opstiller hertil to scenarier for, hvordan branchen kommer igennem krisen.
2020-3 Corona-krisen kan udvikle sig til en finanskrise
2020-2 – Hvordan skal de grønne ejendomme finansieres?
Energirenoveringer af ældre boliger er helt nødvendige, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. Analysen undersøger, hvorvidt danskerne er villige til at finansiere de grønne ejendomme samt forskelle i prioriteringerne mellem land og by, aldersgruppe og – især – danskere, der bor i forskellige typer boliger.
2020-2 Hvordan skal de grønne ejendomme finansieres
2020-1 – Overkompleks regulering af ejendomsbranchen?
Virksomheder i ejendomsbranchen kan være under særregulering, men kompleksiteten af reguleringen kan nå en grad, hvor de skaber mere konflikt end løsninger. Analysen undersøger graden af reguleringen af ejendomsbranchen og vigtigheden ved at have et fokus på både kvaliteten af reglerne og på regelforenkling.
-
Færre sager og flere delta afgørelser – på vej mod mindre konflikt i huslejenævnene
I løbet af de seneste fem år har huslejenævnene samlet set oplevet færre og flere delte afgørelser. Analysen undersøger, hvorvidt det kan konkluderes, at der overordnet er en tendens i retning af et faldende konfliktniveau i forholdet mellem lejer og udlejer.
Færre sager og flere delte afgørelser – på vej mod mindre konflikt i huslejenævnene
Ejendomsvenlighed
Hvert år udkommer EjendomDanmark med en analyse af kommunernes ejendomsvenlighed. Den viser, hvor gode vilkår ejendommene har rundt i landet, og der indgår alene forhold, som kommunerne har indflydelse på.
-
I 2023 er det Billund Kommune, der tager stafetten som årets vinder for første gang. Frederiksberg Kommune indtager en sidsteplads. Region Midtjylland tager prisen som den mest ejendomsvenlige region, mens Odense klarer sig betydeligt bedst blandt storbyerne.
-
Ejendomsvenligheden er forbedret
Erhvervsorganisationen EjendomDanmark har for syvende år i træk undersøgt, hvilke kommuner der skaber de bedste rammer for ejendomsbrugere og -ejere. Undersøgelsen blev offentliggjort den 12. november 2018.
-
Ejendomsvenligheden er forbedret
Erhvervsorganisationen Ejendomsforeningen Danmark har for sjette år i træk undersøgt, hvilke kommuner der skaber de bedste rammer for ejendomsbrugere og -ejere. Undersøgelsen, der blev offentliggjort den 6. november 2017, konkluderer, at ejendomsvenligheden generelt er forbedret.
-
De mest ejendomsvenlige kommuner ligger på Fyn og i Jylland
Erhvervsorganisationen Ejendomsforeningen Danmark har for femte år i træk undersøgt, hvilke kommuner der skaber de bedste rammer for ejendomsbrugere og -ejere. Undersøgelsen, der blev offentliggjort den 31. oktober 2016, konkluderer, at de fynske og jyske kommuner tænker mere erhvervsorienteret end de sjællandske.
At Fyn og Jylland løber med sejren hænger ifølge foreningen sammen med, at mange kommuner tæt på hovedstaden naturligt har nemmere ved at tiltrække erhvervslivet.
-
De mest ejendomsvenlige kommuner ligger i Jylland
Erhvervsorganisationen Ejendomsforeningen Danmark har for fjerde år i træk undersøgt, hvilke kommuner der skaber de bedste rammer for ejendomsbrugere og -ejere. At Jylland løber med sejren hænger ifølge foreningen sammen med, at mange kommuner tæt på hovedstaden naturligt har nemmere ved at tiltrække erhvervslivet.
De jyske kommuner tænker mere erhvervsorienteret end de sjællandske. Det konkluderes i en undersøgelse af kommunernes ejendomsvenlighed, som Ejendomsforeningen Danmark har offentliggjort den 4. november 2015.
-
Ejendomsvenlighed 2014
Erhvervsorganisationen Ejendomsforeningen Danmark har for tredje år i træk undersøgt, hvilke kommuner der skaber de bedste rammer for ejendomsbrugere og -ejere. At Jylland løber med sejren hænger ifølge foreningen sammen med, at mange kommuner tæt på hovedstaden naturligt har nemmere ved at tiltrække erhvervslivet.
De jyske kommuner tænker mere erhvervsorienteret end de sjællandske. Det konkluderes i en netop offentliggjort undersøgelse af kommunernes ejendomsvenlighed.
-
Ejendomsforeningen Danmarks undersøgelse af kommunernes ejendomsvenlighed 2013
Ejendomsforeningen Danmark har igen i år gennemført en undersøgelse af ejendomsvenligheden i de danske kommuner for at afgøre, hvem der skaber de bedste rammer for ejendomsbrugere og – ejere.
I undersøgelsen ligger de jyske kommuner ligger i top, mens de sjællandske kommuner skraber bunden.
“Vil kommunerne skabe vækst og tiltrække virksomheder, er det afgørende, at de tilbyder nogle gode vilkår og rammer for dem, der ejer og investerer i ejendomme. Det har mange af de jyske kommuner været opmærksomme på, og derfor placerer de sig også i toppen af undersøgelsen”, siger Torben Christensen, direktør i Ejendomsforeningen Danmark.
Seneste nyheder
Det sker hos EjendomDanmark
Brug for en kommentar?
EjendomDanmark medvirker gerne til at fortælle medier om undersøgelsen og den generelle ejendomsvenlighed.