/ Nyheder / Flere certificerede ejendomsinvestorer til branchen

Flere certificerede ejendomsinvestorer til branchen

Seks studerende har tilsluttet sig rækken af certificerede ejendomsinvestorer på niveau 1. Det blev fejret i EjendomDanmark med uddeling af eksamensbeviser, taler og et lille glas.

Af

Seks nye studerende har fået titlen som certificeret ejendomsinvestorer. Foto: iStock, Bet Noire

“Uddannelse er det kraftigste våben, som du kan bruge til at ændre verden. Ordene kommer fra Nelson Mandela, og der er en sandhed i det. Med uddannelse, læring og dygtiggørelse kan man være med til at ændre tingene – og i jeres tilfælde ejendomssektoren,” sagde Morten Marott Larsen, underdirektør i EjendomDanmark, i sin tale til de studerende og fortsatte:

”I har lært det grundlæggende håndværk omkring ejendomme. Kontrakter, finansiering, værdiansættelse og køb og salg. Alt sammen vigtigt at forstå, når der arbejdes med ejendomme.”

De studerende har gennemført følgende fag:

• Ejendomsinvestering I
• Grundkursus: Værdiansættelse af investeringsejendomme
• Ejendomsfinansiering
• Lejefastsættelse i bolig- og erhvervsejendomme

Næste skridt?

Med en stadigt mere kompleks lovgivning, nye krav og ændrede forventninger er det vigtigere end nogensinde før, at de ansatte i ejendomsbranchen uddannes og efteruddannes. Derfor har EjendomDanmark lanceret to nye uddannelsesmuligheder i 2021. I juli blev den nye bacheloruddannelse ” Property & Asset Management” lanceret og efter sommerferien fulgte ”Master – minor in real estate i samarbejde med CBS”. Det kan være næste step for de studerende. Fagene kan også tages enkeltvis som efteruddannelse.

Til lykke til Adem M. Corap, Silm fonden, Jacob Broomé Christiansen, Følsgaard Family Office, Sanne Henrichsen, Ejendomsadministrationen 4-B, Camilla Toftgaard, Cosmo 30, Regitse Stampe, Astria Advokater, Christian Reiff Højlund Olsen, Assæt.

Der er nu er i alt 22 certificerede ejendomsinvestorer på niveau 1. Læs mere om uddannelsen  her