Faldgruber i erhvervslejeretten
Få styr på, hvordan du undgår de mest almindelige faldgruber, når du udlejer eller administrerer erhvervslejemål.
Erhvervslejelovgivningen rummer en række komplekse regler, formkrav og fortolkningsmuligheder, som kan give anledning til betydelige juridiske og økonomiske udfordringer.
Overblik over de typiske fejl
Erhvervslejeretten adskiller sig væsentligt fra boliglejeretten – blandt andet ved større aftalefrihed og færre ufravigelige regler. Men netop derfor kan uklarheder i kontrakten, manglende dokumentation eller fejl i varslinger få alvorlige konsekvenser. Kurset giver dig overblik over de typiske fejl og misforståelser, der opstår i praksis, og hvordan du bedst undgår dem.
Få styr på de juridiske faldgruber i erhvervslejeretten
Kurset gennemgår de væsentligste problemområder i erhvervslejeretten, hvor udlejere og administratorer ofte risikerer at miste rettigheder eller pådrage sig ansvar. Vi ser nærmere på de formkrav og frister, der gælder ved indgåelse, ændring og ophør af erhvervslejekontrakter – og hvordan du sikrer korrekt håndtering. Undervisningen tager udgangspunkt i konkrete eksempler og inddrager relevant retspraksis og nævnsafgørelser, hvor det er muligt.
Gode råd til at undgå økonomiske og juridiske tab
Du får praktiske råd til, hvordan du udformer erhvervslejekontrakter med klare vilkår og håndterer varslinger om lejeforhøjelser og ændringer korrekt. Ligesom kurset gennemgår, hvordan du undgår fejl ved opsigelse og ophævelse, og hvordan du håndterer tvister og forhandlinger med lejere. Det er en fordel, men ikke en forudsætning, at deltagerne har et grundlæggende kendskab til erhvervslejeretten.
Indhold
- Aftalefrihed og præceptive regler
- Typiske fejl ved kontraktindgåelse
- Varsling af lejeforhøjelser og ændringer
- Opsigelse og ophævelse – formkrav og frister
- Vedligeholdelse og forbedringer
- Tvister og forhandlinger
- Dokumentation og bevisbyrde
Undervisere
Joakim Schwartz ( juridisk konsulent, EjendomDanmark)
Kristoffer Thy Østergaard ( Advokat, Husen Advokater)
4 Lektioner
Praktisk information
Tidspunkt
1. oktober 2026 09:00 - 1. oktober 2026 12:30
Pris (ex. moms)
Medlem: 3135 kr.
Ikke medlem: 4175 kr.
Undervisere
Joakim Schwartz, Kristoffer Thy Østergaard
Sted
Hybrid: Vester Farimagsgade 41, 1606 København V og digitalt