På Ringsted Rådhus var stemningen i top, da byens borgmester, Henrik Hvidesten, fik overrakt prisen og Ringsted titlen som årets mest ejendomsvenlige kommune.
”I Ringsted Kommune har vi arbejdet målrettet på at gøre det nemt for virksomheder at komme i gang og komme videre. Det har vi blandt andet gjort ved at fjerne byggesagsgebyret og udfase dækningsafgiften. Vi har også optimeret planlægning og byggesagsbehandling, så vi kan behandle det stigende antal sager, der naturligt følger af at være en kommune i vækst. Derfor glæder det mig rigtigt meget, når der kommer en undersøgelse der viser, at vores arbejde bliver anerkendt af virksomheder og dem, der vil investere i vores lokalsamfund, ” lød det fra borgmesteren.
Læs mere om ejendomsvenlighedsanalysen her.