/ Nyheder / Region Midtjylland er stadig Danmarks mest ejendomsvenlige

Region Midtjylland er stadig Danmarks mest ejendomsvenlige

Endnu en gang kan Region Midtjylland pryde sig af titlen som Danmarks mest ejendomsvenlige region. Det betyder, at regionen i særlig høj grad tilbyder gode rammer for ejendomsinvesteringer, byudvikling og vækst.

Af

Region Midtjylland løber i år – og det er for andet år i træk – med sejren som Danmarks mest ejendomsvenlige region. Det viser den årlige opgørelse fra ejendomsbranchens organisation, EjendomDanmark.

”Der skal lyde stor ros til Region Midtjylland for igen i år at tage førstepladsen i EjendomDanmarks ejendomsvenlighedsundersøgelse. Det betyder i høj grad, at regionen holder fast i den gode udvikling og prioriterer de vigtige parametre, som undersøgelsen tager udgangspunkt i heriblandt dækningsafgift, byggesagsgebyr, byggesagsbehandlingstid med videre,” siger EjendomDanmarks adm. direktør Peter Stenholm og fortsætter:  

”Alle vinder, når kommunerne forbedrer vilkårene for ejendomme. Det danner nemlig et stærkt grundlag for byudvikling og vækst, fordi området bliver meget interessant at investere og bygge i. Den positive udvikling skaber en dominoeffekt, hvor der samtidig oprettes flere jobs og interesse for både at arbejde og bo i regionen,” udtaler Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.

Det er langt fra første gang, at Region Midtjylland har prydet førstepladsen blandt regionerne. I 2019 og 2020 var regionen ligeledes toprangeret.

Zoomes der nærmere ind, skal man dog heller ikke langt rundt i regionen, for at finde de kommuner, der særligt brillerer på ejendomsvenlighed. Struer Kommune indtager således i år andenpladsen, og så er der yderlige to midtjyske kommuner blandt de ti højst rangerede. 

Lavere gebyrer og sagsbehandlingstider

EjendomDanmark måler i den årlige undersøgelse af ejendomsvenlighed på adskillige parametre, og regionen har et gennemsnitligt lavere gebyr for byggesagsbehandling.

I Midtjylland er det i snit 499 kr. i timen, hvor beløbet på landsplan ligger på 522 kr. i timen, mens sagsbehandlingstiden er 53 dage mod 71 dage på landsgennemsnit.

Regionen placerer sig også attraktivt, når det kommer til henholdsvis grundskyld og dækningsafgift.

”Lave byggesagsgebyr samt smidige og effektive byggesagsbehandlingstider er alt sammen med til at fremme både nybyggeri og renovering. Hvis disse parametre ligger i den lave ende, så giver det mulighed for både vækst og ejendomsudvikling – Region Midtjylland viser her det gode eksempel på, hvordan man kan holde sig under landsgennemsnittet” siger Peter Stenholm.

Regionens storby falder markant

Sidste år lå midtjyske Aarhus kommune højst, når der måltes på ejendomsvenlighed blandt Danmarks storbyer, Aarhus, Aalborg, Odense og København, da kommunen befandt sig på en 62. plads. I år er Aarhus faldet markant på rangeringen blandt kommuner – nemlig hele 32 pladser, og er nu at finde på 94. pladsen.

Med undtagelse af Odense er det generelt gået dårligt for storbyerne i år. Odense indtager en 35. plads, Aalborg en 96. plads, og København indtager 97. pladsen, og rangerer dermed lavest blandt alle landets kommuner.

Sådan fordeler resterende regioner

Med en første plads kan Region Midtjylland glæde sig over en topplacering i EjendomDanmarks undersøgelse af regionernes ejendomsvenlighed. Dermed har regionen overgået Region Syddanmark, som igen i år indtager andenpladsen.

Længere nede på rangstigen er Region Nordjylland på en tredjeplads, som efterfølges af Region Hovedstaden på en fjerdeplads. Årets femte- og sidsteplads er Region Sjælland.

Det sker

30. Jan 2025

Bæredygtig omstilling i ejendomsbranchen – lancering af læringsplatform

OBS: Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.Få viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling Der er pres fra lovgivere, fra markedet og fra ejendomsbranchen selv: Den bæredygtige omstilling af ejendomsbranchen er i gang.For halvandet år siden blev projektet ”Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen” officielt lanceret og siden er det ikke gået stille for sig i ejendomsbranchen. Udviklingen går hurtigt og fokus er skærpet på den grønne omstilling f.eks. via kommende lovgivning i bygningsdirektivet eller øget krav til dokumentation for bæredygtige investeringer i den finansielle sektor.Kom og hør Peter Stenholm, Adm. direktør hos EjendomDanmark og Tonny Thierry Andersen, Koncerndirektør hos Nykredit m.fl. gøre status for tendenser og hvorfor grøn omstilling bliver et større konkurrenceparameter for ejendomme og en del af fremtidssikringen for investorer. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil give sine indsigter til hvordan den grønne dagsorden fremmes og hjælpe virksomhederne til at omsætte de politiske mål til handling og Søren Kempf Holm, Adm. direktør hos Wihlborgs giver deres perspektiver på udfordringer og omstilling i praksis.Som en del af projektet lanceres den færdige læringsplatform udarbejdet til hele ejendomsbranchen, der skal give branchens aktører viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling. Platformen er tilgængelig for alle i ejendomsbranchen. Projektet er udført i samarbejde med Rambøll og er finansieret af Realdania, Grundejernes Investeringsfond, EjendomDanmark Fonden, Forenet Kredit og Rambøll Fonden.Program08.30-09.00 – Check-in09.00-09.15 – Velkomst og bæredygtig udvikling i Ejendomsbranchen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark09.15-09.40 – Nykredits perspektiv på den grønne omstilling i ejendomsbranchen v. Koncerndirektør Tonny Thierry Andersen, Nykredit09.40-10.00 – Pause10.00-10.30 – Hvordan skal ejendomsvirksomheder begynde deres bæredygtige omstilling/launch af platform v. Rambøll 10.30.10.50 – Erfaringer fra virkeligheden i ejendomsbranchen dialog med ejendomsbranchen med adm. Direktør Søren Kempf Holm, Wihlborgs og TBA. 10.50.11.00 – Opsamling for dagen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark11.00-11.30 – Grøn omstilling i politisk kontekst dialog med Pernille Rosenkrantz-Theil. 11.30-              Networking og frokost to-go. LokationNykredit huset, Sundkrogsgade 25, 2150 Nordhavn, København.Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.

10. Feb 2025

ESG seminar København

EjendomDanmark og Realkredit Danmark inviterer til: Kom godt i gang med bæredygtighed og ESG EU har vedtaget en ambitiøs plan: Europa skal være klimaneutralt inden 2050. Det vil også have en effekt for dig, der ejer og/eller driver ejendomme. Betydelige ændringer og øgede krav vil påvirke alt fra den daglige drift til investeringer og fremtidig udvikling af dine ejendomme. Med andre ord skal du tænke bæredygtighed ind i alt fra strategi til drift i fremtiden. Dette seminar giver dig en introduktion til de nye krav og konkrete eksempler på, hvordan du kommer i gang med at arbejde aktivt med ESG-rapportering og bæredygtighed. Dagens program Velkommen Nye krav venter: Finansiering og værdisætning af ejendomme i de kommende årIntroduktion til lovgivningens nye bæredygtighedskravEED, BR18, EPBD, CSRD, ESRS. Har du til tider også en fornemmelse af, at du skal lære et helt nyt sprog fyldt med fagtermer og mærkelige forkortelser? Vi gennemgår det, som du skal kende til – og forklarer, hvordan det vil påvirke din virksomhed. PauseNår ESG skal være praksis i ejendomme og porteføljerKender du din ejendom fra A til Z? En gammel kending som energimærket kan være et nyttigt værktøj, og i disse år skyder nye muligheder op – uanset om du skal finde de største risici og potentialer for dine ejendomme, eller udarbejde din allerførste ESG-rapport. Vi dykker ned i, hvordan ESG kan gå fra høje ambitioner til det helt konkrete ved at se på specifikke værktøjer og gode råd til dit eget arbejde. Opsamling og tak for i dagDet får du med hjem • Konkret viden om nuværende og kommende lovgivning inden for bæredygtighed og ESG-rapportering i ejendomsbranchen• Input til, hvordan du kommer i gang med at arbejde konkret med bæredygtighed og ESG-rapporteringSeminaret afholdes hos Realkredit Danmark – Bernstorffsgade 40, 1577 København.