7,3 procent i restance. Det var status på butikkerne i de danske centre i juni, da sommeren stod for døren. Dermed lå butikkerne i de danske centre igen en del højere end deres pendanter på gadeplan. For her var restanceprocenten på samme tidspunkt på 3 procent.
Og det er en generel tendens under coronakrisen, at butikkerne i centrene har haft højere restancer, end dem langs gaderne:
”De var også ramt hårdere af nedlukninger. Både første og anden gang gik der meget længere tid, før de måtte åbne op igen. Samtidig havde centrene generelt mange restriktioner som mundbind, og det har en betydning for, hvor mange der kommer og handler,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark, og fortsætter:
”For mig var det uforståeligt, hvorfor centrene skulle være så restriktionsramte. Det, vi jo netop kan se, er, at der virkelig er tunge omkostninger forbundet med nedlukninger. Alle butikker har været hårdt ramt, men centrene manglede ilt i endnu længere tid, og det er ikke uden omkostninger.”
Højeste niveau
Restancerne toppede kort tid før ferien; nemlig i april 2021. Her nåede butikkerne samlet op på at skylde 2,8 mia. kr. For centerbutikkerne var restanceprocenten 13,9, mens det for gadebutikkerne var 6,2 procent af huslejen, der var i restance.
”Det sætter en tyk streg under, at nedlukninger er lig med udfordringer. Nu skal vi som samfund i gang med at se på, hvordan vi kan komme videre,” siger Jannick Nytoft. Han peger på, at ejendomsbranchen samlet har udvist en exceptionel vilje til at finde løsninger siden krisens begyndelse i marts sidste år. Der er indgået mange lokale aftaler for kæmpende butikker, men en særtilstand er netop særlig, og derfor skal der også ske en tilbagevenden til normale tilstande.
”Her må vi som samfund så bakke op om erhvervslivet, der har trukket en stor byrde siden marts 2020. Derfor er det vigtigt, at vi går i dialog om, hvilke tiltag der kan blive gennemført. Særligt med fokus på, hvilke knapper politikerne kan skrue på, så erhvervslivet ikke står til flere mavepustere,” siger Jannick Nytoft.
Kom på kursus
Uro forude
For der kan vente flere regninger forude. Siden 2012 har et nyt system til vurdering af erhvervsejendomme ligget i dvale, men når det vågner igen, kan de erhvervsdrivende i en lang række kommuner allerede fra næste år skulle betale dækningsafgift ud fra de nye vurderinger.
”Det er en gammel skat på nye og ukendte grundlag. Det giver en stor usikkerhed, og med tanke på, hvad vi har været gennem det seneste halvandet år, er det langt fra det, der er behov for,” siger Jannick Nytoft.
Dækningsafgiften bidrager med 2,2 mia. kr. årligt – heraf knap 1 mia. kr. i Københavns Kommune. Og for dækningsafgiftens vedkommende er der hverken lavet overgangsordninger eller skabt beskyttelse mod voldsomme stigninger.
”Det betyder jo, at den enkelte erhvervsdrivende ikke er beskyttet mod store ændringer. For dem, hvor det ender i store skattestigninger, kan det være fatalt. Det er langt fra den vaccine, som vores butikker og erhvervsdrivende har brug for. Vi kan se, hvor meget de har kæmpet for at klare sig gennem krisen og været afhængige af en stærk støtte fra deres udlejere. Derfor er tiden moden til, at lokalpolitikerne skruer ned for satserne eller helt fjerner dækningsafgiften,” siger Jannick Nytoft.
Mange tiltag
Det vil være en håndsrækning til dem, der lige nu kæmper for at komme på fode igen. For selvom der har været perioder med pæne opblomstringer, har nedlukningerne skabt en pukkel.
Og når kunderne skal vænnes til at komme tilbage, kræver det også, at der fortsat investeres i at skabe gode rammer i både centre og alle andre erhvervsejendomme. Der har altid været brug for udvikling og nytænkning, og coronakrisen har understreget vigtigheden af det, mener Jannick Nytoft:
”Fra centerejernes side er der eksempelvis blevet gjort enormt meget for at lette byrden for deres butikker. De har kæmpet for at bevare deres butikker, så nu skal vi som samfund prioritere at give ejendomsejere og erhvervslejere gode muligheder for at rejse sig.”
I juni måned var restancerne generelt på 2,4 mia. kr., som er det laveste niveau siden marts 2020 – lige før coronakrisens begyndelse. Da restancerne toppede i april 2021, var de på 4,5 mia. kr., viser opgørelsen fra EjendomDanmark.