Barndom på bøhlandet
For at sige det ligeud – jeg er vokset op på bøhlandet. Til at begynde med i den lille østjyske landsby Voldum, hvor vi boede på et nedlagt mejeri. Min far er tømrer og satte selv ejendommen i stand. Da jeg var seks år gammel, besluttede mine forældre dog, at vi skulle flytte tættere på Aarhus. Derfor flyttede vi til Hjortshøj i et parcelhus fra 1970’erne. Alt i alt havde jeg en hyggelig og tryg barndom med mine søskende, forældre og masser af legekammerater tæt på.
København rundt
Jeg flyttede hjemmefra sammen med en veninde. Vi flyttede til Aarhus, og jeg begyndte på filosofistudiet, som dog ikke var noget for mig. Næste stop blev derfor København, hvor jeg begyndte på jurauddannelsen. Til at begynde med lejede jeg min kammerats lejlighed, som jeg skulle være ude af efter en måned. Herefter boede jeg i kortere perioder på værelser på Østerbro, Frederiksberg og Nørrebro, indtil jeg endte på Øresundskollegiet, hvor jeg endelig fik min egen lejlighed.
Forene jura og tal
Efter to år med flytning rundt i København mødte jeg min mand, og sammen flyttede vi til Helsingør i en næsten ny villa, som blev vores hjem i ni år. Da vi var flyttet dertil, og faktisk mens jeg stadig var i gang med jurastudiet, faldt jeg tilfældigvis over et job som ejendomsadministrator i DEAS. Jeg har altid haft det godt med tal og jura, så det virkede bare som det rette for mig – og jeg fik jobbet.
Begejstret for foreningsarbejde
Med et fuldtidsjob tog det dog noget længere tid at færdiggøre studiet, men det blev min vej ind i ejendomsbranchen, hvor jeg har været lige siden. Foreningsarbejdet blev hurtigt mit foretrukne arbejdsområde inden for ejendomsadministration, og det skyldes nok, at jeg i det private også altid har sat pris på foreningslivet og været en del af det de steder, hvor jeg har boet.
Fra sygebarsel til chefstilling
I 2014 rykkede vi fra Helsingør til den lille landsby Tikøb, hvor vi nu bor i den gamle smedje, som var nyrenoveret, da vi overtog den. Det er vigtigt for mig, at vores børn vokser op i et trygt landsbymiljø, ligesom jeg selv har gjort det. Vi har fire børn, men mistede desværre vores lille dreng, som var hjertebarn, et par uger efter fødslen i 2016. Imens jeg var på sygebarsel, rakte min daværende leder i Avodan ud til mig og tilbød mig min første chefstilling. Der var jeg leder i fire år, indtil jeg rykkede til DRACHMANN Ejendomsadministration, hvor jeg i dag er direktør.