Håndtering af sager i huslejenævnet
Få større indsigt i huslejenævnenes sagsbehandling, og bliv bedre til at føre en huslejenævnssag – for dig selv eller som repræsentant for din kunde.
Udlejere og administratorer kan opleve at skulle indbringe en sag for huslejenævnet eller være modpart i en sag, som lejeren har indbragt – for eksempel om lejens størrelse, forbrugsregnskaber eller fraflytningskrav. Som udlejer, administrator eller rådgiver er det vigtigt at kunne vurdere sagens sandsynlige udfald og have viden om, hvilke materialer der skal fremlægges, når nævnet spørger. Det er også ofte af afgørende betydning, at man kender sagsforløbet og eventuelle svarfrister og ved, hvilken dokumentation og argumentation der bedst understøtter ens sag. Formålet med kurset er at klæde dig bedre på til at være part eller partsrepræsentant i en huslejenævnssag. Vi kommer ind på nævnene som myndighed, hvilke processer de følger i deres sagsbehandling, hvilke regler de er underlagt, samt hvilke krav og frister du bliver mødt med. Vi belyser nævnenes kompetenceområder og kommer med afsæt i de forskellige sagstyper med en masse praktiske – og ikke mindst taktiske – anbefalinger til en vellykket sagsbehandling.
Indhold
• Huslejenævnets opbygning og sammensætning
• Huslejenævnets kompetence
• Sagsproces
• Anke og orienteringspligt
• Indberetning til GI og tvangsadministration
• Fokus på processuelle overvejelser og praktiske anbefalinger ved de mest gængse sagstyper, herunder vedligeholdelsesklager, sager om lejens størrelse, klager over god skik og orden
Undervisere
Lena Hartmann (Chefjurist, PKA Ejendomme)
Ramin Salek (Administrationschef, Heimstaden)
4 lektioner
Praktisk information
Tidspunkt
22. april 2026 09:00 - 22. april 2026 12:30
Pris (ex. moms)
Medlem: 3135 kr.
Ikke medlem: 4175 kr.
Undervisere
Lena Hartmann, Ramin Salek
Sted
Hybrid: Vester Farimagsgade 41, 1606 København V og digitalt