I november 2023 indgik regeringen et bredt forlig om domstolenes økonomi for 2024-27. Forud for forliget var et længere forhandlingsforløb, der særligt kredsede om, hvordan man kunne nedbringe de lange ventelister ved domstolene, og dermed også få ekspederet nogle flere sager.
Som en del af denne økonomipakke blev det også drøftet, hvorvidt vederlaget for lægdommer af både almindelig og sagkyndig karakter skulle revideres.
I aftalen blev det besluttet af vederlaget for sagkyndige retsdommere i al almindelighed skulle hæves fra 2.400 kr. til 4.200 kr. pr. retsdag. Alligevel bliver lægdommerne ikke tilgodeset.
Det sker på trods af, at EjendomDanmark, Erhvervslejernes Landsorganisation og Lejernes Landsorganisation i årevis har argumenteret for, at der er behov for at justere honoreringen af den indsats, der ligges af boligrettens lægdommere. Det skulle enten ske ved at tilpasse lægdommervederlaget eller ved at anerkende dem som sagkyndige. På den måde kunne boligdommerne blive honoreret på lige fod med andre sagkyndige dommere. Men sådan blev det heller ikke denne gang.
“Det er ikke noget nyt, at vi hos EjendomDanmark finder denne løsning kritisabel. Vi har i mange år flaget problemstillingen og senest i vores høringssvar til Domstolsstyrelsens udmøntede bekendtgørelse udtrykt vores kritik omkring nedprioriteringen af netop honoreringen,” siger Lena Hartmann, der er EjendomDanmarks juridiske direktør.
Svært at rekruttere boligsagkyndige dommere
En af hovedårsagerne, der taler for at øge vederlaget for boligsagkyndige lægdommere, er den tiltagende vanskelighed, som boligretten oplever med at rekruttere nye lægdommere.
Derudover er det svært at få de allerede udpegede lægdommere til at takke ja til tilstrækkeligt mange sager – især til de sager, der ligger i den tunge kategori, og hvor der kan forventes at skulle lægges et yderligere antal forbedredelsestimer, for ej at glemme eventuelt flere retsdage.
Rekrutteringsproblematikken er senest omtalt hos mediet Advokat Watch. Her fremgår udfordringerne med rekruttering af dommere til boligretten også, hvoraf den ringe tilslutning særligt forklares med det lave honorar, som ikke står mål med hverken indsats eller det tidsforbrug, som er forbundet med at møde i retten.
Problemet er ikke kun begrænset til hovedstadsområdet. Det står klart efter Vestre Landsret i januar 2024 havde hjemvist en sag til fornyet behandling til byretten i Horsens (BS-52576/2323 VLR) som følge af, at boligretten havde peget på en lægdommer udpeget i en anden retskreds.
Grunden hertil skulle findes i, at det simpelthen ikke var muligt at finde en boligdommer med det rette saglige kendskab inden for Horsens’ egen retskreds.
Det viste sig, at den eneste lægdommer på listen i den pågældende retskreds og med det rette kendskab og faglighed var inhabil i den konkrete sag.
Sagen er blot ét eksempel på, hvor sårbart systemet bliver, når der ikke stiller sig nok fagligt kvalificerede borgere til rådighed for samfundsopgaver som disse.
”Vi håber og satser på, at det i den næstkommende flerårsaftale om domstolene prioriteres at sikre en ligeværdig ydelse for boliglægdommerne, så den stadigt stigende rekrutteringsudfordring kan afhjælpes,” siger Lena Hartmann og afslutter:
”Uanset hvad kommer vi i den kommende tid til at følge udviklingen på området tæt, og vi fortsætter argumentationen for en anerkendelse af landets boligdommere.”
Tidligere på året var EjendomDanmark og Lejernes Landsorganisation (LLO) også en tur inde på Christiansborg til fortræde for Retsudvalget, hvor de to organisationer gav en fælles appel vedrørende ønsket om at styrke boligretten. Det kan du læse mere om lige her.
Du kan finde EjendomDanmarks høringssvar lige her.