Fra landsbyernes rolige gader til bymidternes summende torve kan man støde på tomme butiksvinduer dækket af brunligt papir eller ubebyggede grunde, hvor ukrudtet langsomt spirer og venter på byggetilladelsen, der endnu ikke er kommet.
Steder som disse står nemlig over hele landet som stille vidnesbyrd om byernes skjulte potentiale. Som en påmindelse om de mange muligheder, der venter på at blive grebet – for at skabe mere levende byrum, styrke den lokale sammenhængskraft og gøre hver enkelt kommune mere attraktiv for både borgere og erhvervsliv.
Ofte får man indtrykket af, at ansvaret for byernes fremtid ligger hos politikerne på Christiansborg. Sandheden er, at de 98 kommunalbestyrelser selv kan tage initiativ til de nødvendige forandringer, der udvikler kommunerne fremfor at afvikle dem. De har måske ikke alle værktøjerne, men de har flere, end man lige umiddelbart tror. Det kræver blot modet til at bruge dem og viljen til at tage ansvar lokalt.
Et Danmark i balance
Når danskerne den 18. november skal sætte deres kryds til kommunalvalget, bliver det et valg om langt mere end skoler, daginstitutioner og ældrepleje. Det bliver også et valg om, hvordan vi udvikler vores byer og lokalsamfund. I den del af valgkampen håber jeg, at kandidaterne husker på, at de selv har nøglen til at skabe levende og attraktive kommuner. Om ikke andet kan det være noget, de har i baghovedet, når konstitueringen falder på plads efter valgaftenen.
Konkret kan kommunerne selv arbejde målrettet på at reducere sagsbehandlingstiden på alt fra lokalplaner til byggesager. Når sagsbehandlinger glider hurtigere gennem systemet, sender det et klart signal til både investorer og erhvervsliv: Her vil vi udvikling. Her er der plads til nye ideer og vækst. Alligevel oplever vores medlemmer alt for ofte, at både lokalplaner og byggesager trækkes i langdrag. Indimellem så længe, at det faktisk kvæler gode projekter, inden de overhovedet er kommet i gang.
Et andet sted, hvor man relativt nemt kan styrke lokalsamfundet, er ved at sænke den såkaldte dækningsafgift. I dag opkræver 33 danske kommuner stadig denne forældede særskat, som alene pålægges virksomheder på grund af deres geografiske placering. Afgiften stammer fra en tid, hvor store industrivirksomheder belastede mindre kommuners infrastruktur, men i dag udgør den primært en unødvendig økonomisk byrde for erhvervslivet. Derfor vil det styrke lokalområdet at lempe eller helt afskaffe afgiften. Alternativt kan den bringes tilbage til samme provenuniveau som før det nye erhvervsejendomsvurderingssystem trådte i kraft – en tiltrængt håndsrækning til de erhvervsdrivende, de har oplevet store prisstigninger i den seneste tid.
Det er også relativt simpelt at nedsætte et lokalt samarbejdsudvalg med nøgleaktører som ejendomsejere, butiksindehavere og borgere. Et samarbejdsudvalg vil kunne støtte forvaltningen og komme med konkrete anbefalinger til politiske udvalg. På den måde vil man kunne gøre det til et fælles ansvar at skabe løsninger, der eksempelvis tiltrækker butikker og liv i gågaderne, der i dag udfordres af onlinehandel.
Det er kun et lille udpluk af de tiltag, kommunerne selv kan sætte i gang her og nu. Mulighederne er mange flere, og for at bidrage til en konstruktiv politisk dialog har EjendomDanmark fremhævet en række forslag i et kommunalvalgsudspil. Der er utvivlsomt ingen, der kender de lokale udfordringer bedre end kommunalbestyrelserne, og når de tør tage ansvar og arbejde målrettet med initiativer som disse, kan hver kommune være med til at skabe et Danmark i balance.
Med Høje-Taastrup og Fredericia i front
Heldigvis er der kommuner, der allerede har vist vejen. Vores årlige ejendomsvenlighedsundersøgelse måler kommunernes evne til at skabe gode rammer for investeringer og erhvervsliv – blandt andet gennem byggesagsbehandlingstiden og dækningsafgift.
I Høje-Taastrup har man sænket dækningsafgiften og rykket sig til en placering som nummer to i år. Fredericia Kommune har helt afskaffet afgiften og sprunget fra en bundplacering til at være blandt de mest ejendomsvenlige kommuner på bare ét år. Her har kommunalbestyrelserne – altså uden nationale lovændringer – skabt bedre vilkår for erhvervslivet. Erfaringer, andre kommuner med fordel kan lade sig inspirere af.
Så når kommunalpolitikerne nu kæmper om vælgernes stemmer og senere skal tage ansvar, handler det om at huske, at de selv har værktøjerne til at fylde tomme butiksvinduer og ukrudtsfyldte grunde med liv – og på den måde skabe et Danmark i balance.
Dette indlæg blev bragt i EjendomsWatch den 24. oktober 2025.