/ Nyheder / Webinar om digital bæredygtighed i byggebranchen

Webinar om digital bæredygtighed i byggebranchen

Hvordan kan digitalisering anvendes som middel til en bæredygtig byggebranche, og hvordan kan teknologi fremme og udvikle bæredygtigt byggeri? Det kan du blive klogere på ved et gratis webinar 5. maj.

Af

På webinaret vil Christina Haupt Toft fra ConTech Lab fortælle om deres tilgang til digital bæredygtighed og konkrete cases inden for byggeriet.

ConTech Lab har blandt andet udgivet rapporten ”Digitalisering som middel til en bæredygtig byggebranche”. Formålet er at give et 360-graders perspektiv på, hvordan byggebranchen kan blive bedre til at udnytte teknologi til at fremme og udvikle bæredygtigt byggeri.

Arbejdet med ConTech Lab blev igangsat i juni 2020 af Molio, Realdania og Industriens Fond på vegne af hele byggebranchen. Ambitionen er at forløse det store potentiale for digitalisering og brug af ny teknologi, som findes i byggeri- og anlægsbranchen.

Webinaret indledes af Mikkel Alsø, der er projektleder på EjendomDanmarks digitaliseringsprojekt. Mikkel Alsø vil fortælle om projektet, hvorfor det er relevant netop nu, og hvordan ejendommens livscyklus danner rammen for det to-årige projektforløb.

Program

  • Introduktion til EjendomDanmarks projekt ”Digitalt fokus for lejer og ejer – i et bæredygtigt perspektiv” v/ Mikkel Alsø, EjendomDanmark
  • Anders Kristian Busk Nielsen fra Build, AAU vil introducere det analysearbejde, der pågår vedrørende byggefasen i EjendomDanmarks digitaliseringsprojekt.
  • Frederik Krogsøe og Christina Haupt Toft fra ConTech Lab fortæller om deres arbejde med at styrke bæredygtigheden i byggeriet gennem brug af digitalisering og teknologi. De deler resultaterne fra deres rapport om emnet samt deres foreløbige erfaringer fra pionerprojekter, hvor de sammen med byggeriets virksomheder og eksperter gør sig konkrete erfaringer med øget bæredygtighed på byggeprojekter, der skal komme hele branchen tilgode.

Meld dig til webinaret

Om EjendomDanmarks digitaliseringsprojekt

Formålet med projektet er at skabe yderligere fokus på digitalisering som et værktøj til at løfte ejendomsbranchen til gavn for lejere, ejere og samfund igennem hele ejendommens livscyklus: fra byggefasen gennem driftsfasen, investeringer og transaktioner. Der vil være et særligt fokus på, hvordan man med digitale løsninger kan optimere den sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed og på at skabe de rette kommercielle rammer for at omfavne nutidens og fremtidens digitale muligheder.

Du kan læse mere om det på projektets hjemmeside 

Could not find post with assigned ID