/ Nyheder / Udfordring om arbejdskraft består

Udfordring om arbejdskraft består

Der er indgået forlig om arbejdskraft. Det er et første skridt, men udfordringen med mangel på arbejdskraft består. Alene i ejendomsbranchen er der brug for knap 9000 yderligere medarbejdere i de kommende ti år. EjendomDanmark finder det desuden urimeligt, at dårligere afskrivningsregler for udvalgte erhvervsejendomme skal finansiere en del af aftalen.

Af

Ejendomsbranchen kommer til at mangler hænder i fremtiden. Foto: piranka, iStock

Regeringen indgik her til aften aftaler om reformer, der styrker virksomhedernes muligheder for at rekruttere arbejdskraft – både blandt de unge og hos seniorer. Det er et udmærket første skridt, men udfordringen med rekruttering slutter ikke her, og der er brug for yderligere tiltag.

Analyse fra EjendomDanmark viser eksempelvis, at der de næste ti år kommer til at mangle cirka 8.800 medarbejdere alene i ejendomsbranchen. Samme branche som også står til at få leveret en del af regningen for de reformer, der er blevet aftalt.

”Forliget skaffer flere arbejdspladser, men vi kan ikke slutte diskussionen her. Ligesom det er decideret urimeligt, at vores branche igen skal stå for en del af finansieringen. Vi står over for en større udfordring, end forliget løser, så vi havde håbet på en bredere og mere ambitiøs aftale,” siger EjendomDanmarks formand, Henrik Dahl Jeppesen.

Brug for 8.800 flere medarbejdere 

En del af regningen for reformpakken betales nemlig ved at reducere afskrivningssatsen for erhvervsejendomme fra fire til tre procent.

“Det kommer til at ramme små virksomheder, detailhandelskæder og produktionsvirksomheder. Det er en skatteforhøjelse, som vil gøre det yderligere svært for nogle af de virksomheder, der kæmper med både corona-efterdønninger og mangel på arbejdskraft,” siger Henrik Dahl Jeppesen.

Brug for flere tusinde medarbejdere

Den langsigtede udfordring med mangel på arbejdskraft skal håndteres på både samfunds- og brancheniveau. Derfor er det fra ejendomsbranchen selv søsat flere initiativer, men der er også brug for en øget arbejdsstyrke, og det nås der ikke i mål med. Estimater viser, at der i 2030 vil være brug for cirka 8.800 flere medarbejdere alene i ejendomsbranchen.

”Ejendomsbranchen handler både om mennesker og bygninger, og allerede i dag understøtter vi 130.000 job. Derfor skal vi fortsat forbedre incitamenterne til at fastholde de ældre, sikre de yngre årgange lettere adgang til branchen og smidiggøre tiltrækningen af international arbejdskraft. Vi skal ikke stoppe her – vi skal videre,” siger Henrik Dahl Jeppesen og fortsætter:

”Aftalen vidner om, at vi må tage skeen i egen hånd. Der er heller ingen tvivl om, at også en øget digitalisering er afgørende for ejendomsbranchen fremtid.”

Ejendomsbranchen får brug 8.800 nye medarbejdere i 2030 – Kort udgave

8.800

medarbejdere vil der alene i ejendomsbranchen mangle de kommende ti år.