/ Nyheder / Stadig behov for løsninger for ejendomsvurderingerne

Stadig behov for løsninger for ejendomsvurderingerne

Historien om ejendomsvurderingerne er en fortælling i mange afsnit. EjendomDanmark har fortsat fokus på emnet og afholder til august en morgenbriefing for alle medlemmer.

Af

Et ekspertudvalg kommer venteligt efter sommerferien ud med nyt om ejendomsvurderingerne. Foto: Westersoe, istock

Ejendomsvurderingerne. Det er efterhånden en – til tider opslidende – fortælling i mange afsnit. For selvom der er blevet arbejdet med vurderingerne i mange år, så var det ikke et færdigt og genkendeligt produkt, der mødte ejendomsejerne, da de fik adgang til deres foreløbige vurderinger. Tværtimod har mange erhvervsdrivende haft svært ved at koble deres vurdering til nogle forhold med hold i virkeligheden.

I sensommeren forventes det, at den ekspertgruppe, der har set nærmere på vurderingerne af erhvervsgrunde, kommer med sine anbefalinger.

Det ses der frem til hos EjendomDanmark, der gennem hele processen har kæmpet for at få virkeligheden ind i systemet:

“Selvom det på tværs af alle landets ejendomsejere samlet set rammer det ventede niveau, så kan de enkelte skævheder jo have enorme konsekvenser for den enkelte virksomhed. Og det bør der politisk set være respekt og forståelse for,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark og fortsætter:

“Selvom min, min naboes og mit nabolags vurderinger til sammen ramte rigtigt, så ville det jo stadig være af kolossal betydning for min nabo, hvis det var hans, der var et ekstremt eksempel. Og der er der altså ingen trøst i, at vi andre så i teorien har vundet lidt, så vi som en samlet gruppe går i nul.”

Forslag til løsninger

Derfor har EjendomDanmark også løbende foreslået, at der anvendes en hybrid model, som også bygger på reelle markedsrelevante data, og ikke blot på nærtliggende ejerboligpriser. Det vil være en mere fair løsning ifølge organisationen, end at det er en skrivebordsberegning der med skaleringsfaktorer omdanner en teoretisk beregnet boligvurdering til en erhvervsejendom. Derudover har organisationen foreslået en række tilpasninger til systemet, som kunne afbøde de værste udfordringer for erhvervsejendommene.

“Det er aldrig et godt tegn, når noget er nærmest umuligt at forklare. Samtidig er hele præmissen forkert: Selvfølgelig kan vi finde løsninger på ejendomsvurderingerne, der indeholder markedsdata og dermed virkeligheden. Det er et spørgsmål om politisk vilje,” siger Peter Stenholm.

Han ser derfor frem til, at et ekspertudvalg kommer med deres bud – men betegner også sig selv som “skeptisk på forhånd”:

“Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at der kommer mirakler ud af et udvalgsarbejde, for de har fokus på, om det overordnet rammer det rette niveau – og det gør det jo. I det er der bare den blinde vinkel, at skæve vurderingerne kan have konsekvenser i de enkelte tilfælde. Vi er selvfølgelig alle en del af en fælles pulje, men det er trods alt ikke mere fælles, end at den enkelte ejer jo betaler og drifter ejendommen selv, og derfor også fortjener en ordentlig vurdering beregnet på et fair grundlag,” siger Peter Stenholm.

Hør mere om ejendomsvurderingerne

EjendomDanmark inviterer primo august alle medlemmer til en morgenbriefing, hvor underdirektør Jan Ellebye vil fortælle om det politiske arbejde med ejendomsvurderingerne. Både hvad processen frem til nu har været, og også hvad der ventes at ske fremadrettet. Du kan tilmelde dig morgenbriefingen her.

Det sker

30. Jan 2025

Bæredygtig omstilling i ejendomsbranchen – lancering af læringsplatform

OBS: Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.Få viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling Der er pres fra lovgivere, fra markedet og fra ejendomsbranchen selv: Den bæredygtige omstilling af ejendomsbranchen er i gang.For halvandet år siden blev projektet ”Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen” officielt lanceret og siden er det ikke gået stille for sig i ejendomsbranchen. Udviklingen går hurtigt og fokus er skærpet på den grønne omstilling f.eks. via kommende lovgivning i bygningsdirektivet eller øget krav til dokumentation for bæredygtige investeringer i den finansielle sektor.Kom og hør Peter Stenholm, Adm. direktør hos EjendomDanmark og Tonny Thierry Andersen, Koncerndirektør hos Nykredit m.fl. gøre status for tendenser og hvorfor grøn omstilling bliver et større konkurrenceparameter for ejendomme og en del af fremtidssikringen for investorer. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil give sine indsigter til hvordan den grønne dagsorden fremmes og hjælpe virksomhederne til at omsætte de politiske mål til handling og Søren Kempf Holm, Adm. direktør hos Wihlborgs giver deres perspektiver på udfordringer og omstilling i praksis.Som en del af projektet lanceres den færdige læringsplatform udarbejdet til hele ejendomsbranchen, der skal give branchens aktører viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling. Platformen er tilgængelig for alle i ejendomsbranchen. Projektet er udført i samarbejde med Rambøll og er finansieret af Realdania, Grundejernes Investeringsfond, EjendomDanmark Fonden, Forenet Kredit og Rambøll Fonden.Program08.30-09.00 – Check-in09.00-09.15 – Velkomst og bæredygtig udvikling i Ejendomsbranchen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark09.15-09.40 – Nykredits perspektiv på den grønne omstilling i ejendomsbranchen v. Koncerndirektør Tonny Thierry Andersen, Nykredit09.40-10.00 – Pause10.00-10.30 – Hvordan skal ejendomsvirksomheder begynde deres bæredygtige omstilling/launch af platform v. Rambøll 10.30.10.50 – Erfaringer fra virkeligheden i ejendomsbranchen dialog med ejendomsbranchen med adm. Direktør Søren Kempf Holm, Wihlborgs og TBA. 10.50.11.00 – Opsamling for dagen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark11.00-11.30 – Grøn omstilling i politisk kontekst dialog med Pernille Rosenkrantz-Theil. 11.30-              Networking og frokost to-go. LokationNykredit huset, Sundkrogsgade 25, 2150 Nordhavn, København.Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.

10. Feb 2025

ESG seminar København

EjendomDanmark og Realkredit Danmark inviterer til: Kom godt i gang med bæredygtighed og ESG EU har vedtaget en ambitiøs plan: Europa skal være klimaneutralt inden 2050. Det vil også have en effekt for dig, der ejer og/eller driver ejendomme. Betydelige ændringer og øgede krav vil påvirke alt fra den daglige drift til investeringer og fremtidig udvikling af dine ejendomme. Med andre ord skal du tænke bæredygtighed ind i alt fra strategi til drift i fremtiden. Dette seminar giver dig en introduktion til de nye krav og konkrete eksempler på, hvordan du kommer i gang med at arbejde aktivt med ESG-rapportering og bæredygtighed. Dagens program Velkommen Nye krav venter: Finansiering og værdisætning af ejendomme i de kommende årIntroduktion til lovgivningens nye bæredygtighedskravEED, BR18, EPBD, CSRD, ESRS. Har du til tider også en fornemmelse af, at du skal lære et helt nyt sprog fyldt med fagtermer og mærkelige forkortelser? Vi gennemgår det, som du skal kende til – og forklarer, hvordan det vil påvirke din virksomhed. PauseNår ESG skal være praksis i ejendomme og porteføljerKender du din ejendom fra A til Z? En gammel kending som energimærket kan være et nyttigt værktøj, og i disse år skyder nye muligheder op – uanset om du skal finde de største risici og potentialer for dine ejendomme, eller udarbejde din allerførste ESG-rapport. Vi dykker ned i, hvordan ESG kan gå fra høje ambitioner til det helt konkrete ved at se på specifikke værktøjer og gode råd til dit eget arbejde. Opsamling og tak for i dagDet får du med hjem • Konkret viden om nuværende og kommende lovgivning inden for bæredygtighed og ESG-rapportering i ejendomsbranchen• Input til, hvordan du kommer i gang med at arbejde konkret med bæredygtighed og ESG-rapporteringSeminaret afholdes hos Realkredit Danmark – Bernstorffsgade 40, 1577 København.