/ Nyheder / Seniorbofællesskaber trender – ”Det kræver tid og tålmodighed”

Seniorbofællesskaber trender – ”Det kræver tid og tålmodighed”

Seniorbofællesskaber er en efterspurgt vare. Aksel Goth er en af de mange seniorer, der sammen med sin kone har valgt at rykke teltpælene op for at flytte i et nyopført bofællesskab. Det har ikke været uden knaster for beboerne at komme til enighed om den nye hverdag.

Af

Stadig flere seniorbofællesskaber slår i disse år dørene op i hele Danmark, for efterspørgslen er høj og ventelisterne lange. Foto: Jeppe Carlsen

En summen fra en nærliggende byggeplads vidner om, at Københavns nye bydel Grønttorvet stadig er under opførelse. Men i bofællesskabet Kamelia Hus på Elstarvej er der allerede liv og leben. På de små caféborde i svalegangene bliver morgenens første kaffe skænket. Beboerne nyder sommersolen, mens de fordyber sig i dagens avis eller slår en sludder af med naboen. Andre har fundet sammen i Café Bønnen i fælleskøkkenet, hvor to af beboerne, Erling og Hans, står for at servere friskbrygget kaffe kl. 8.00 i hverdagene.

Det gode naboskab

Seniorbofællesskabet Kamelia Hus slog dørene op i foråret 2019, og de 49 seniorboliger er indtaget af 60+-segmentet. Bofællesskabet slår sig op på at være for de aktive seniorer, der deler interessen for at spise sammen, bo i grønne omgivelser og være tæt på byens mange tilbud. En af de beboere, der har været med fra åbningsdagen, er 73-årige Aksel Goth, der bor i en af de største boliger sammen med sin kone.

”Jeg arbejder af og til som rejseleder og er væk i perioder. Min kone kunne derfor godt tænke sig et godt naboskab med jævnaldrende. Derfor valgte vi at flytte i bofællesskab, da vi fik muligheden gennem pensionsselskabet PKA,” fortæller Aksel Goth.

Gråhåret stædighed

Det er PKA, Realdania og FB Gruppen, der står bag opførelsen af Kamelia Hus. Mens PKA har etableret de grundlæggende rammer for fællesloka­lerne, køkkenet og taghave med væksthus, har beboerne efterfølgende selv været med til at indrette fællesarealerne, så de passer til deres behov og interesser. Der har derfor også været nedsat forskellige arbejdsgrupper, der har arbejdet med, hvilke fællesrum bofællesskabet skulle rumme, og givet input til, hvilke møbler der skulle være.

I dag rummer bofællesskabet blandt andet et bibliotek, hvor beboerne hver især har budt ind med egne bøger, et motionsrum, hobby­rummet ”Garnnøglen” og et værksted. At komme til enighed om indretningen har ikke været en helt nem opgave for beboerne, røber Aksel Goth.

”Når 60 gråhårede flytter sammen, så er der forskellige meninger og forventninger. Vi har levet et helt liv, og nu skal vi til at lytte til hinanden. Den opgave har ikke været helt ukompliceret. Mit bedste råd til andre, der er på vej til at flytte i bofællesskab, er derfor: Vær forberedt på, at det kræver tid og tålmodighed at etablere fællesskabet.”

Gamle kollektivister

Ud over indretningen har der også været delte meninger om, hvor fælles man er i det daglige.

”Der er nogle gamle kollektivister, der gerne vil have så meget fællesskab som muligt, og så er der sådan nogle som mig, som egentlig bare gerne vil have et godt naboskab,” pointerer Aksel Goth.

Inden for de sidste måneder er der dog flyttet tre nye singledamer ind, som ikke har været en del af de konflikter, der har været under selve opbygningen. Nye beboere vil bidrage til, at konfliktniveauet falder, mener Aksel Goth.

”Jeg kan godt lide at sige, at om to år kører det,” siger han og understreger samtidig, at det overordnet er rart og dejligt at bo i Kamelia Hus.

”Stemningen er god. Vi hilser og snakker, og de, der har temperament til det, driller hinanden i gemytlighed. Og det er jo det helt overvejende.”

Happyhour og fællesspisning

Fællesskabet blomstrer blandt andet i væksthuset på taget og ved fællesspisningen i fælleskøkkenet. Aksel Goths kone er med i bofællesskabets havegruppe, som har stået for at fylde væksthuset og tagarealet med alt lige fra krydderurter, tomat- og spinatplanter til store og små blomsterkrukker. Her sidder en gruppe ældre damer ofte og nyder kaffen med en udsigt, der rækker helt til Brøndby Stadion og Avedøreværket.

Fællesspisningen, der foregår to-tre gange om ugen, er også et af bofællesskabets styrker. Her melder de enkelte beboere sig skiftevis til at være kok og laver mad til dem, der har tid og lyst. For et beskedent beløb kan beboerne få deres mad serveret og bruge nogle timer sammen. Fællesspisningen har dog været sat lidt på standby, da samfundet lukkede ned på grund af Covid-19.

”Før coronaen kom, var der ofte 20-25 personer til fællesspisning. Nu har vi igen åbnet op med forholdsregler, og vi skød fællesspisningen i gang med en festmiddag med en trerettersmenu,” siger Aksel Goth.

Om fredagen har beboerne også indført en happyhour om eftermiddagen, som – hvis bølgerne går højt – kan gå over i, at der bliver smækket et par bøffer på grillen.