Valgplakater i lygtepælene langs H.C. Andersens Boulevard, croissanter ved Østerport Station, politiske debatter på Hovedbiblioteket i Krystalgade – og nok også i kommentarsporene på sociale medier. Om få måneder er det hele endnu en gang realitet, når kommunalvalgkampen i København for alvor står for døren.
Boligpolitikken tegner allerede nu til at blive et af de store temaer – og med god grund. Prognoser viser, at København i 2060 kan mangle op mod 80.000 boliger, og det kalder på politisk handling. Derfor er det mit håb, at fokus i den kommende debat ikke låses fast i snævre diskussioner om ejerformer, men i stedet fokuserer på, hvordan vi reelt kan skabe boliger nok til fremtidens københavnere.
Efter min opfattelse spiller de private udlejere en afgørende rolle i at løse boligmanglen. Det betyder også, at det er vigtigt, at vi både anerkender deres betydning og sikrer rammerne, så de faktisk kan være med til at bygge og udvide byens boligmasse.
Bedre muligheder for byudvikling
Et godt sted at starte er med sagsbehandlingen på byggesager. I dag tager det i gennemsnit 103 dage at få behandlet en byggesag i Københavns Kommune, imens det i Billund Kommune tager 14 dage. Når ventetiden i sig selv bliver en barriere for investeringer, hæmmer vi udviklingen i stedet for at fremme den. Derfor vil en decideret byggesagsbehandlingsgaranti være en håndgribelig forbedring – ikke som et quick fix, men som et tegn på, at vi faktisk tager boligudfordringen alvorlig.
Samtidig bør vi også blive endnu bedre til at udnytte de bygninger, vi allerede har. Mange af vores eksisterende ejendomme rummer uudnyttede kvadratmeter – hvad enten det er tomme erhvervslejemål eller loftsrum, der med fordel kunne konverteres til bolig. Det er både en hurtig og klimavenlig vej til flere hjem, og det giver rigtig god mening i en by, hvor pladsen er trang og efterspørgslen høj. I dag er der dog en række barrierer, blandt andet det nye ejendomsvurderingssystem, så det kræver, at man er villig til at se på regler og processer med nye øjne på rådhuset.
Fleksibelt og trygt at bo til leje
Jeg er ærgerlig over, at private udlejningsboliger ofte bliver talt ned. Lejeboligen tilbyder som noget helt unikt en fleksibilitet, man ikke kan få andre steder. Det er den nemmeste og oftest billigste boligform at flytte ind og ud af, og den giver frihed til at tilpasse sig livet, når det forandrer sig.
Lejeboligen henvender sig både til de mange unge, der flytter hjemmefra. Til dem, der flytter sammen for første gang. Til dem, der går fra to til én. Og til dem, der senere i livet ønsker frihed fra vedligeholdelse og ansvar.
Boliger kan forandre sig
Det kan nogle gange lyde, som om en bolig én gang for alle er stemplet med sin ejerform. Har en bolig været udlejet, så er det, som om den for evigt skal være en lejebolig. Men sådan fungerer virkeligheden ikke.
Ifølge Københavns Kommunes boligredegørelse for 2024 er over hver femte af de nyere private lejeboliger, der i 2011 var beboet af en lejer, i dag blevet til ejerboliger. Det er et klart bevis på, at boliger ændrer karakter over tid – og at boligmarkedet er i konstant bevægelse.
Derfor giver det heller ikke mening at fastlåse debatten i spørgsmål om enten-eller, når det gælder ejerformer. I stedet bør vi fokusere på, hvordan vi får skabt flere boliger af en hver slags – både ved at bygge nyt og ved at bruge de bygninger, vi allerede har, endnu bedre.
Den boligudfordring, vi står midt i, kræver samarbejde på tværs – og ikke mindst, at vi anerkender den vigtige rolle, som private investorer og udlejere spiller i at få flere boliger på markedet.
Dette indlæg blev første gang bragt i Ejendomswatch d. 2. juni 2025.