/ Kalender

Den nye erhvervslejekontrakt i praksis

Få kendskab til EjendomDanmarks nye erhvervslejekontrakt. På kurset lærer du at udforme en erhvervslejekontrakt og du bliver klogere på faldgruberne – både de retlige og kommercielle

Opdateret erhvervslejekontrakt 

I 2024 opdaterede EjendomDanmark sin standard for erhvervslejekontrakter og tilføjede i den forbindelse, som noget nyt, standarder for ESG-klausuler. Kurset tager udgangspunkt i den nye standard og du lærer, hvordan du i praksis forhandler og udformer en erhvervslejekontrakt. Du får konkrete formuleringer og bliver præsenteret for de strategiske overvejelser, du bør gøre dig inden og under en kontraktforhandling. Du introduceres desuden til de nye ESG-klausuler og klædes på til at forhandle kontrakter for udlejere, der enten selv ønsker eller indgår kontrakter med lejere, der ønsker, et fokus på ESG i lejeforholdet. 

Målet er, at du efter kurset er i stand til at forhandle og udarbejde erhvervslejekontrakter tilpasset det konkrete lejeforhold.  


Fokus på forskellige aftalevilkår  

Der bliver sat fokus på, hvordan forskellige aftalevilkår kan påvirke udlejers og lejers positioner, herunder lægges vægt på de væsentligste vilkårs betydning for vurdering af markedslejen.  

Kurset er baseret på EjendomDanmarks koncept for erhvervslejekontrakter. Gennemgang af de centrale kontrakt-vilkår sker med udførlig henvisning til relevant retspraksis. Det forudsættes, at du har et generelt kendskab til erhvervslejeretten.  


Indhold :

  • Fastsættelse af lejemålets størrelse  
  • Lejemålets anvendelse  
  • Erhvervsbeskyttelse – Hvad er det, og hvilke konsekvenser har det?  
  • Sikkerhedsstillelse, garanti og kaution  
  • Forbrugsregnskaber og betalinger ud over lejen  
  • Lejefastsættelse og -reguleringsklausuler  
  • Fordele og ulemper ved lejers ret til afståelse og genindtrædelse  
  • Lejers arbejder i lejemålet  
  • Fordelingen af vedligeholdelsespligten  
  • Lejemålets ophør, herunder lejemålets stand ved aflevering 
  • ESG-klausuler  


Det får du med hjem  

  • Evnen til at forhandle og udarbejde en erhvervslejekontrakt  
  • Forståelse af de væsentligste vilkårs betydning for vurderingen af markedslejen 

Har du spørgsmål?

Du kan finde mange flere praktiske oplysninger om undervisningsmateriale, kursusbeviser og afbestillingsregler på vores hjemmeside under kursusinformation.

Praktisk information

Tidspunkt

17. juni 2025 09:00 - 17. juni 2025 15:30

Pris (ex. moms)

Medlem: 4815 kr.

Ikke medlem: 6415 kr.

Undervisere

Luise Christensen, Joakim Schwartz

Sted

Hybrid: Vester Farimagsgade 41, 1606 København V og digitalt