/ Nyheder / Samarbejde sætter fart i den bæredygtige omstilling

Samarbejde sætter fart i den bæredygtige omstilling

Farten på den bæredygtige omstilling kan øges markant ved at samarbejde med dine konkollegaer. Sådan lyder det fra Kim Revald fra Velliv, der er næste deltager i en artikelserie om ESG-samarbejde.

Af

Kim Revald fra Velliv er næste deltager i temaserie om samarbejde. Han peger på, at hastigheden af den grønne omstilling øges af samarbejder.

ESG-dagsordenen stiller skærpede krav på tværs af ejendomsbranchen. Mange virksomheder finder i den forbindelse ud af, at de komplekse udfordringer, der følger med dagsordenen, ikke kan løses alene. De søger derfor aktivt samarbejde med andre aktører for at imødekomme behov som for eksempel dataindsamling og rapporteringsforpligtelser.

De samarbejder og løsninger sætter EjendomDanmark spot på i en ny artikelserie, der løber over det næste stykke tid. I et Q&A-format giver vi mikrofonen til aktører i ejendomsbranchen, der har lyst til at dele deres viden og erfaringer om samarbejde om ESG med resten af sektoren.

Anders Holm fra CEJ startede temaet. Siden har Elisabeth Hermann Frederiksen fra NREP og Urban Partners givet sine erfaringer videre. Og nu er turen kommet til Kim Revald, Senior Sustainability Manager, Real Estate, Velliv.

I sine svar gør han det tydeligt, at farten den grønne omstilling af ejendomsbranchen øges ved at være åbne over for sine konkollegaer og samarbejde. I Velliv sker det ved netværk, kaffemøder og tæt sparring. Han peger samtidig på, at udviklingen på området er eksplosiv, så chancen for at vælge de forkerte løsninger i omstillingen er også en faktor, der bør indtænkes.

Læs hans fulde svar under:

Hvordan har ESG-dagsordenen motiveret jeres virksomhed til at søge samarbejde med andre aktører i ejendomsbranchen?

De mange rapporteringskrav mv. kræver meget at tilpasse sig under. I den forbindelse benytter vi i høj grad samarbejder med vores konkollegaer og brancheorganisationer. Dette sker både via netværk, kaffemøder og 1:1-sparring. Vi mener selv, at en høj grad af gensidig transparens og samarbejde kan hjælpe på hastigheden af den grønne omstilling, vi står overfor.

Hvad samarbejder I med andre virksomheder om inden for ESG?

Vi udnytter i høj grad at dele viden og erfaringer med andre ejendomsinvestorer. Det gælder både i de delejerskaber vi er en del af, med ligesindede investorer. Derudover via netværksgrupper som Rådet for Bæredygtig Byggeris, Investornetværk, Real ESG-arbejdsgruppen eller andre netværk.

Kan I dele en konkret succesoplevelse, hvor samarbejde med andre virksomheder har styrket jeres evne til at imødekomme ESG-krav?

Her kan vi fremhæve samarbejdet på tværs omkring tiltaget Real ESG, hvor vi bakker op om at forsøge at finde en fælles regnskabspraksis for ESG-rapportering i branchen. Et andet eksempel er et samarbejde med flere naboer, hvor vi har iværksat et større biodiversitetsprojekt, der strækker sig på tværs af 4 matrikelgrænser. Jeg vil også nævne Reduction Roadmap-initiativet (sammenslutning, der samler aktører i bygge- og ejendomsbranchen om at kræve strengere klimakrav til branchen fra lovgivere, red.)

Hvilke udfordringer har I stødt på i forsøget på at etablere effektive partnerskaber med andre ejendomsvirksomheder med henblik på at opfylde ESG-krav?

Der er stadig en vis tilbageholdenhed i forhold til at dele sine erfaringer i anden format end den gode kommunikation. Der foregår stadig en ekstrem hurtig udvikling af metoder og principper, så risikoen for at træde forkert og må lave om er stor, det gør nok også, at flere af os større aktører kan være en smule afventende. Den største udfordring, jeg ser, er tiden, der kan bruges på netværk, konferencer, sparring mv. for at komme nærmere nogle løsninger, det er en begrænsning i en travl hverdag.

Kan I pege på konkrete områder inden for ESG, hvor branchen som helhed kan drage fordel af mere samarbejde, og hvordan kan det opnås?

Større transparens om, hvordan CSRD-lovgivningen kan efterleves, det er vi nogle parter, der forsøger at indarbejde via Real ESG-samarbejdet. Samtidig mangler der bredere enighed omkring metoder til beregning af biodiversitet, CO2 og så videre – eventuelt via en række arbejdsgrupper, der skaber de nødvendige standarder. Men igen er det kun tiden værd, hvis det virkelig batter, og man får en kritisk masse med.

Hvordan har samarbejde med andre virksomheder påvirket jeres tilgang til bæredygtighed og ESG?

Vi bliver vel alle inspireret af hinanden på forskellige punkter og forbedrer os, hvor vi ikke er så stærke.

Ser I potentiale for at udvide samarbejdet med andre sektorer eller interessenter for at styrke jeres ESG-initiativer, og hvordan ville det kunne realiseres?

Muligvis.