/ Nyheder / Ny viden om digitalisering og bæredygtighed – vi har brug for din besvarelse

Ny viden om digitalisering og bæredygtighed – vi har brug for din besvarelse

I dag udsendes spørgeskema til ejere og administratorer pr. mail. Vi har brug for din besvarelse, og vi håber derfor, at du vil tage dig 10 min. til at besvare spørgeskemaet.

Af

Svar på et nyt spørgeskema om digitalisering og bæredygtighed. Foto: bernardbodo, iStock

Spørgeskemaet er en del af det toårige projekt “Digitalt fokus for lejer og ejer – i et bæredygtigt perspektiv”, som EjendomDanmark har igangsat i samarbejde med PwC, Rambøll og BUILD med opbakning fra en lang række af branchens aktører. Projektet er finansieret af Realdania, GI og EjendomDanmark Fonden.

Kan du ikke vente, eller har du ikke modtaget en mail, kan du også svare på spørgeskemaet HER.

Baggrund for projektet

Ejendomsbranchen oplever, som mange andre brancher, en digital transformation. For at udnytte det store digitaliseringspotentiale er der behov for at digitale løsninger omdannes til praktiske værktøjer, der kan understøtte hverdagen hos både lejere, ejere, administratorer og virksomheder.

En øget digitalisering i ejendomsbranchen kan desuden medvirke til en mere bæredygtig retning. Ejendomme står for ca. 40 pct. af den samlede CO2-udledning på verdensplan. Her vil digitale løsninger og ny teknologi, der blandt andet kan give en bedre energistyring, være afgørende i målet om at sænke det samlede danske CO2-niveau.

Spørgeskemaet henvender sig til ejere og administratorer af ejendomme. Formålet er at opnå indsigt i de behov, ejendomsbranchen oplever og den værdiskabelse, det vil medføre at indfri dem samt at stille en række praktiske spørgsmål, der omhandler konkrete løsninger. På baggrund af besvarelserne undersøges det efterfølgende hvilke løsninger, der kan imødekomme de identificerede behov.

Du kan læse mere og følge med i projektet på EjendomDanmarks hjemmeside