/ Nyheder / Ny fond skal støtte projekter og initiativer, der styrker ejendomsbranchen

Ny fond skal støtte projekter og initiativer, der styrker ejendomsbranchen

En stor del af overskuddet fra salget af EjendomDanmarks tidligere domicil skal nu ud og arbejde aktivt for ejendomsbranchen. En ny intern fond skal gøre det muligt at få støtte til projekter og initiativer, der kan skabe bedre rammer for ejendomsbranchen.

Af

De første projekter ventes at kunne få støtte i løbet af 2021, der er nemlig allerede sat 35 millioner kroner af.

Fonden vil blandt andet kunne gå ind og støtte projekter, der kan skabe fokus på, større forståelse for eller bedre rammer for ejendomsbranchens værdiskabelse og rolle i samfundet.

Det kan også være projekter, der kan medvirke til at øge produktiviteten, kompetence eller vidensniveauet blandt relevante personer eller virksomheder i eller knyttet til ejendomsbranchen.

“Jeg forestiller mig, at afkastet kan bruges til projekter om alt lige fra digitalisering og bæredygtighed og uddannelse til meget kommercielle projekter, der kan understøtte hele branchen,” siger Henrik Dahl Jeppesen, der er formand for EjendomDanmark.

God logik

De første projekter ventes at kunne få støtte i løbet af 2021, der er nemlig allerede sat 35 millioner kroner af. “Det er god logik, at pengene fra et ejendomssalg skal gå tilbage til branchen. Derfor bruger vi afkastet af formuen på at støtte gode projekter i eller omkring vores branche,” siger Henrik Dahl Jeppesen.

Beslutningen om etableringen af den nye interne fond, der går under navnet EjendomDanmark fonden, blev truffet på brancheorganisationens årlige generalforsamling. For at kunne søge støtte skal man være medlem af EjendomDanmark.

”Vi lærte også, at boligmarkedet og ejendomsbranchen ikke påvirkes af en udbudskrise på samme vis, som vi historisk er blevet det af en efterspørgselskrise. Derfor forventer vi en positiv udvikling i ejendomsmarkedet i 2021 – det er nogle meget specifikke segmenter, der bliver ramt af krisen; som eksempelvis hoteller,” slutter Mikkel Høegh.