Mens vi bevæger os mod mørkere og koldere dage, er landets kommunalpolitikere ved at lægge sidste hånd på budgetterne for 2025. Mit håb er, at de har øje på den hastigt voksende snebold, der efterhånden truer med at udløse en decideret lavine. For med de foreløbige ejendomsvurderinger og den tilhørende dækningsafgift ser det ud til, at mange danske virksomheder har store skatteregninger i vente. Det viser en analyse, vi netop har færdiggjort i EjendomDanmark.
Med ejendomsvurderingerne følger nemlig en betydelig og skævt fordelt stigning i dækningsafgiften i flere af landets kommuner. Jeg frygter, at det vil dræne de lokale virksomheder for kapital, der ellers kunne have været investeret i lokalsamfundene eller den grønne omstilling.
En forældet skat, der rammer skævt
Dækningsafgiften blev indført i 1966 som en særlig ejendomsskat rettet mod erhvervsejendomme. Skatten skulle sikre, at virksomhederne betalte for de ekstra udgifter, deres tilstedeværelse i kommunerne skabte, såsom vedligeholdelse af veje og rengøring.
Selvom den forklaring ikke kan bruges længere, opkræves afgiften fortsat i 33 af landets kommuner. Det gælder primært for erhvervsejendomme i Hovedstadsområdet og omkring andre større byer, hvor betydelige beløb kan opkræves uden at disse inkluderes i den kommunale udligningsordning, der ellers gælder for stort set alle andre indtægter i en kommune.
Med andre ord får kommunerne incitament til at opkræve særskatten med udsigt til at øge deres egne indtægter på bekostning af de lokale virksomheder.
Inddrag dækningsafgiften i den kommunale udligning
Med beregninger på baggrund af de foreløbige vurderinger kan for eksempel Ishøj Kommune, når det nye skattesystem er fuldt indfaset, se frem til at få 180% mere i dækningsafgift i kommunekassen sammenlignet med 2021. Det svarer til cirka 23,5 mio. kr. årligt. I Brøndby Kommune ligger stigningen på 123%, imens den i Furesø Kommune er 93%.
Alt dette på trods af, at det aldrig var meningen, at det nye vurderingssystem skulle polstre kommunekasserne. Formålet var derimod at skabe et mere retvisende og tidssvarende grundlag for opkrævning af boligskatter.
De store procentvise stigninger skyldes, at dækningsafgiften er beregnet ud fra en forkert kommunal promille, der blev fastsat, før der var et korrekt vurderingsgrundlag på plads.
Det ville selvsagt være mest samfundsansvarligt at vinke definitivt farvel til dækningsafgiften, men jeg er klar over, at dette skridt måske ikke er så ligetil. Derfor foreslår EjendomDanmark, at dækningsafgiften inkluderes i udligningsordningen, så de kommuner, der opkræver skatten, ikke har økonomisk fordel ved at gøre det.
Som det ser ud nu, kan de hårdest ramte virksomheder se frem til en ekstra skatteregning på over 1. mio. kr. om året – det er en uholdbar byrde.
Tid til handling
Dækningsafgiften har udtjent sit formål, og det er tid til at modernisere systemet. Vi skal sikre, at denne utilsigtede konsekvens af ejendomsvurderingerne ikke bliver den snebold, der udløser lavinen for dansk erhvervsliv.
Hvis ingen skrider til handling, risikerer vi, at mange virksomheder må dreje nøglen om eller skære voldsomt i deres aktiviteter. Det vil ikke kun skade virksomhederne, men også de lokalsamfund, som er så afhængige af et stærkt erhvervsliv.
Dette indlæg blev første gang bragt i Børsen den 30. september 2024.