/ Nyheder / Dårligt lovarbejde får konsekvenser for ejendomsbranchen

Dårligt lovarbejde får konsekvenser for ejendomsbranchen

Folketingets vedtagelse af lovforslaget L76 retter endelig op på fejl og mangler, der opstod ved sammenskrivningen af den daværende lejelov, men med den nye løsning efterlades ejendomsvirksomhederne med en betragtelig regning og administrative omkostninger, lyder det fra EjendomDanmarks juridisk direktør, Lena Hartmann, i et debatindlæg.

Af

Folketinget har i dag vedtaget lovforslaget L76, som blandt andet skal rette op på de fejl, der opstod, da man sammenskrev den tidligere lejelov og den nu ophævede boligreguleringslov. Hos EjendomDanmark er vi selvfølgelig tilfredse med, at de fejl og mangler, som har sneget sig ind i det store lovkompleks, bliver rettet for fremtiden.

I den oprindeligt fremlagte løsning fra sommeren 2022 lagde man op til, at fejlene skulle rettes med tilbagevirkende kraft og dermed stille alle parterne, som hvis fejlen ikke var hændt. Det er nu ikke længere tilfældet.

Hvis man som udlejer i den omtalte periode har handlet i god tro og reguleret lejen med nettoprisindekset, så kan man nu se frem til at skulle tilbagebetale denne regulering for en periode på op til næsten to år. Først efter den 1. april 2024 vil man igen kunne opkræve nettoprisreguleringer i de berørte lejemål.

Med den nye løsning efterlades ejendomsvirksomhederne derfor med en betragtelig regning og administrative omkostninger.

Ikke handlet forkert

De ejendomsvirksomheder, der kommer til at stå med en regning, har dog ikke gjort noget forkert. De har ikke opkrævet en højere leje, end hvad der hele tiden har været hensigten – nemlig udgangspunktet inden selve sammenskrivningen. I øvrigt var det også understøttet af både ministerielle udmeldinger og lagt op til i vilkårene i den af Indenrigs- og Boligministeriets autoriserede Typeformular for beboelseslejekontrakter, A, 10. Udgave.

Der er heller ikke udefrakommende omstændigheder, som ved beslutning om huslejeloftet i 2022, der er årsag til denne regning. Den eneste årsag er en ren lovteknisk fejl i forbindelse med sammenskrivningen, som på alle måder var både beklagelig og utilsigtet.

Det er selvfølgelig godt, at usikkerheden nu bliver afløst af et tydeligt lovgrundlag, som genetablerer retstilstanden for fremtiden – Men det ændrer ikke på det ærgerlige i, at man ikke sikrer den tilbagevirkende kraft.

Tilfældighedernes spil

Når nu man vælger, at lovforslaget alligevel ikke bliver med tilbagevirkende kraft, så vælger man bevidst at give en ekstra gode til de lejere, som tilfældigvis har indgået en ny lejekontrakt i den berørte periode. Dertil medfører tilbagebetalingen en hel del administrative omkostninger, og hvilket heller ikke bør negligeres.

Det havde klædt ministeriet enten at stå ved de oprindelige hensigter om at reparere uden konsekvenser for ejendomsbranchen – eller om ikke andet anerkende, at den måde man nu forsøger at rette på en fejl i lovgivningsprocessen, vil medføre, at der bliver sendt en regning videre til udlejere. Det stritter mod intentionen om, at der ikke skulle ske ændringer ved sammenskrivningen.

Ydermere kan ingen have haft en berettiget forventning om at kunne modtage en sådan fritagelse for nettoprisregulering, da det er helt normalt at den opkræves. Praktisk talt har man ved den kommende vedtagelse indført et særligt huslejeloft, som kun er beregnet til at gælde for tilfældigt udvalgte lejemål.

Virksomhederne må betale

Den regning, som bliver resultatet af denne vedtagelse og som nogle ejendomsvirksomhederne nu skal betale, ser heller ikke ud til at blive ikke en lille en af slagsen.

Hvis man skønner, hvor ofte denne type lejemål genudlejes, så kan regningen ende i omegnen af 30 mio. kr. Alt sammen midler som kunne være blevet brugt til klimarenoveringer og andre presserende investeringer, som disse virksomheder står overfor.

Dette kunne selvsagt havet være undgået, hvis man blot havde vedstået fejlen og gået med det oprindelige løsningsforslag. På den måde kunne man undgå at skabe vindere og tabere, og i stedet sikre at alle var lige stillet som hidtil.

Selvom lovforslaget ikke er endt med at flugte med branchens forventninger og sammenskrivningens intentioner, så er det trods alt godt, at et bredt flertal nu har lukket hullet. Det sikrer, at der for fremtiden ikke længere hersker tvivl om, at man selvfølgelig skal kunne regulere med nettoprisindekset – og det er vigtigt. Så til trods for uhensigtsmæssigheden, så ser vi frem til at, at der nu bliver mere ro om lejeloven – til gavn for både udlejere og lejere.

Debatindlægget er oprindeligt bragt hos Estate tirsdag d. 19.12.23. 

Det sker