/ Nyheder / Book et oplæg om cybersikkerhed

Book et oplæg om cybersikkerhed

Hvordan skal din virksomhed forholde sig til digital sikkerhed? Og hvordan kan I arbejde med det? Det er nu muligt at booke et oplæg fra Erhvervsstyrelsen, hvor der bliver stillet viden og værktøjer til rådighed.

Af

Book et oplæg og lær mere om cybersikkerhed i din virksomhed.

Risikoen for onlinetrusler og cyberangreb er blevet større gennem tiden, og derfor har Erhvervsstyrelsen stort fokus på cybersikkerhed blandt små og mellemstore virksomheder. Målet er, at virksomhederne bliver bedre til at modstå de digitale trusler, der eksisterer. Derfor tilbyder Erhvervsstyrelsen oplæg målrettet virksomheder, der gerne vil forbedre sig inden for dette felt.

To typer oplæg

Det er muligt at booke to typer oplæg:. Det ene oplæg fokuserer på at fremme virksomhedens viden om basal digital sikkerhed, mens det andet oplæg fokuserer på at styrke virksomhedens digitale sikkerhed. Virksomhedens udgangspunkt bliver imødekommet, og alt efter hvordan der allerede arbejdes med digital sikkerhed, bliver oplægget tilrettelagt derefter.

Fælles for begge typer oplæg er, at virksomheden efterfølgende vil stå i en mere styrket position. Virksomhederne vil blive klædt på med viden på området og få bud på konkrete handlinger eller tiltag, der kan implementeres.

Hvem henvender oplægget sig til?

Oplæggene henvender sig bredt, og det både er muligt at målrette oplægget mod medarbejdere og ledelse i virksomheder og organisationer. Der er dog et krav om minimum 12 deltagere.

Begge typer oplæg kan afholdes fysisk eller online og har en varighed på 30 minutter.

Læs mere om oplæggene, samt hvordan I booker her.

Det sker