/ Nyheder / Bæredygtighed, økonomi og politik fylder til EJENDOM2022

Bæredygtighed, økonomi og politik fylder til EJENDOM2022

Ikke alene er der mulighed for at netværke med branchen til EJENDOM2022. Du kan også få et unikt indblik i de politiske vinde omkring branchen, den økonomiske situation og implementering af bæredygtighed i ejendomsvirksomheder.

Af

Nationalbanksdirektør Lars Rohde, Mathieu Elshout, head of Sustainability & Impact Investing hos Patrizia samt Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen gæster EJENDOM2022.

Der er ikke stilhed i og omkring ejendomsbranchen i disse måneder. Boligpolitik er blevet en del af den politiske diskussion, hvor senest et potentielt huslejeloft kan ændre på branchens rammer. Til EJENDOM2022 kan du høre Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen fortælle om sit syn på branchen og området. 

Det er dog ikke alene den politiske arena, der har stor betydning for branchen. En øget økonomisk usikkerhed ændrer vilkårene for erhvervslivet. For at give ejendomsbranchen et velfunderet indblik i den økonomiske situation besøger nationalbankdirektør Lars Rohde konferencen. 

Der er heller ingen tvivl om, at alle i fremtiden kommer til at skrue endnu mere op for deres fokus på bæredygtighed. Mathieu Elshout, Head of Sustainability & Impact Investing hos Patrizia AG, vil gæste Tivoli Congress Center. 

Prisuddeling 

Igen i år bliver der uddelt priser til konferencen. Der skal i år kåres tre vindere i kategorierne Årets Ejendomsvirksomhed, Årets Bæredygtighedspris og Årets Innovation.

Op til topmødet vil alle kunne indstille kandidater til priserne, mens en jury efterfølgende vælger de endeligt nominerede. Det er slutteligt EjendomDanmarks medlemmer og EjendomsWatchs læsere, der kårer de endelige vindere

Juryens medlemmer

  • Juryformand Michael Nielsen, adm. direktør i Danica Ejendomme
  • Tor Sinding, adm. direktør, Sinding & Co.
  • Marie Helms, Associate Partner, RED
  • Katja Paludan, Partner og advokat, Husen Advokater
  • Michael Byrgesen Hansen, adm. direktør, Heimstaden
Could not find post with assigned ID