Det seneste årti har bæredygtighed og grøn omstilling fyldt stadigt mere i bygge- og ejendomsbranchen. Og med god grund. Bygge- og ejendomsbranchen står for cirka 30 pct. af den danske CO2-udledning, ligesom bygninger udgør omkring 40 pct. af det danske energiforbrug.
Danmark har tydelige klimamål. Hvis den danske omstilling skal lykkes, er vores branche en helt afgørende brik. Det hersker der ikke tvivl om. De seneste ti år har branchen rykket sig meget – specielt inden for nybyggeri.
Men der er et område, som trænger til ekstra fokus, og som vi mærker en stigende efterspørgsel på fra såvel politikere som markedet: Nemlig en bæredygtig omstilling af de eksisterende ejendomme.
Stor efterspørgsel
Alle søger svar på, hvordan vi transformerer bygninger på den mest hensigtsmæssige måde i stedet for at rive dem ned for at bygge dem op igen. De svar vil vi gerne give. Men for at kunne det – og i det tempo, som alle interessenter efterspørger – skal vi hurtigst muligt have skabt simple, gennemskuelige og håndterbare løsninger på transformationen af de eksisterende ejendomme.
For eksempel af de mange havnefronter, der består af en masse tomme, gamle erhvervsejendomme. Dem vil mange nu gerne lave om til boliger, da de har udtjent deres hidtidige funktion.
Men den transformation fra erhverv til bolig bringer ofte nogle helt klare udfordringer med, fordi ejendommen ikke er inddelt i de små rum, vi gerne vil bo i og ofte mangler badeværelser. Ejendommen skal altså opfylde et helt andet behov.
I sådan en situation kan en transformation lynhurtigt blive en rigtig bøvlet proces, fordi man skal beholde skallen og bygge indmaden fuldstændig om.
Dertil er spørgsmålet så, hvordan gør man det billigt og let?
Man kan hurtigt få idéen, at det er lettere bare at rive bygningen ned og starte forfra. Men det er bare ikke bæredygtigt.
Business case
Vi er som branche derfor nødt til at finde nogle standarder for, hvordan vi kan optimere den eksisterende bygningsmasse og transformere den til det, der er behov for netop nu.
Samtidig skal vi blive meget bedre til at dokumentere og fremhæve de cases, hvor behov, pris og bæredygtighed går op i en højere enhed.
Bare ved at bibeholde betonen og jernet i en 7-8 etagers ejendom sparer vi gigantiske mængder CO2, der ellers ville gå til at producere helt nye materialer. På den måde kan vi starte klimaregnestykket et helt andet sted. Det tror vi, at de fleste egentlig godt er klar over.
Det skal bare blive helt tydeligt, at transformationen af en ejendom ikke kun er en gevinst for klimaet, men også er en god business case. Ellers vil ingen betale for det, og så bliver det aldrig gjort.
Katalysator for forandring
En måde, vi prøver at hjælpe den proces, er med lanceringen af et stort bæredygtighedsprojekt, der blandt andet vil resultere i en digital læringsplatform.
Her agerer EjendomDanmark og Rambøll projektstyrere, mens de resterende afsenderne af dette debatindlæg rådgiver projektets fremgang.
Branchen er godt i gang med at gøre forsøgene, men alle står lidt på deres egen perron. Vi har behov for at få bearbejdet og gjort den eksisterende viden brugbar, så det ikke kun er de største spillere på markedet, der får glæde af den.
For vi skal have alle med. Både de små og store virksomheder – også dem uden for de store byer, så de føler, de kan håndtere de her udfordringer på en forholdsvis simpel og gennemskuelig måde.
På den digitale platform vil vi samle alt den viden, branchen rummer, og servere det så alle kan være med og kan se meningen med at transformere en ejendom. Men vi har brug for, at branchen står sammen med os og deler deres indsigter.
Sammen kan vi rykke os mod mere viden og en bæredygtig omstilling af ejendomsbranchen.
Dette debatindlæg er oprindelig bragt i Børsen d. 27. juni 2023.