De midtjyske kommuner er stærkt repræsenteret i top ti i EjendomDanmarks årlige undersøgelse af kommunernes ejendomsvenlighed. Skive, Herning og Struer tager pladserne som nummer to, tre og fire, mens Ikast-Brande indkasserer en niende plads.
Samtidig er ingen af de midtjyske kommuner repræsenteret i bunden af undersøgelsen.”Et grundfundament for at skabe nye job og vækst er, at der kan investeres i ejendomme og byggerier. Kommunerne bør derfor arbejde målrettet på at sikre gode vilkår for investorerne – og det er der heldigvis stadig flere, der gør, som vi ser i de midtjyske kommuner”, siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark..
I Region Midtjylland ligger sagsbehandlingstiden på bygesager 2,5 dage under landsgennemsnittet. Til gengæld er timeprisen for sagsbehandlingen lidt højere i Region Midtjylland, der tager 53 kr. mere i timen end gennemsnittet. Mængden af ejendomsforbrydelser er markant lavere i det midtjyske, som også opkræver en noget lavere grundskyld end de øvrige regioner. Kun to kommuner i Midtjylland, Randers og Aarhus, opkræver dækningsafgift. Det giver også pote i undersøgelsen.Tæt kapløb
Der er tale om et tæt kapløb mellem de tre regioner Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark. Til sammenligning klarer de sjællandske kommuner sig generelt dårligere end resten af landet. Region Sjælland placerer sig på fjerdepladsen ud af de fem regionerne, hvor den højst placerede kommune er Stevns på en 13. plads. Region Hovedstaden er den dårligst placerede region. Kommuner under Region Hovedstaden tager ni ud af ti pladser, når det kommer til de dårligst placerede kommuner i undersøgelsen. Den bedst placerede kommune er Frederikssund på en 47. plads.Landets kommuner er blevet mere ejendomsvenlige
Det samlede landsresultat i undersøgelsen viser, at kommunerne generelt har forbedret ejendomsvenligheden set i forhold til 2018. Tre forhold er forbedret, både timeprisen i byggesagsgebyrer, dækningsafgift og ejendomsforbrydelser er alle faldet.Omvendt er to forhold forværret siden sidst, både grundskylden og sagsbehandlingstiden er nemlig steget. Der er ingen ændringer ved kommunernes regulering af lejeboliger.
Om undersøgelsen
Kommunerne vurderes ud fra parametrene:
Dækningsafgift
Grundskyld
Om kommunes private lejeboliger er reguleret eller ej
Sagsbehandlingstiden for byggesager
Byggesagsgebyrer
Antallet af ejendomsforbrydelser (brandstiftelse, hærværk og indbrud) per 100.000 bygningskvadratmeter
Kommunernes rangering på hvert enkelt parameter sammenregnes til en placering på den samlede rangliste, som går fra et til 98, hvor et er den bedste placering. Endvidere sammenlignes udviklingen i de forskellige parametre i forhold til året før. Parametrene er vægtet af EjendomDanmark.Kommunerne er derudover tildelt strafpoint. Antallet af strafpoint er afhængigt af kommunens rangering på de forskellige parametre. Jo færre strafpoint, jo højere placering.
Top og bund
Top-10 |
Bund-10 |
||
Thisted |
1 |
Bornholm |
89 |
Skive |
2 |
Gladsaxe |
90 |
Herning |
3 |
Hørsholm |
91 |
Struer |
4 |
Hvidovre |
92 |
Vesthimmerland |
5 |
Albertslund |
93 |
Billund |
6 |
Mariagerfjord |
94 |
Haderslev |
7 |
Dragør |
95 |
Assens |
8 |
Rudersdal |
96 |
Ikast-Brande |
9 |
Rødovre |
97 |
Vejen |
10 |
Allerød |
98 |
Kilde: Danmarks Statistik, Kommunernes Landsforening, Dansk Byggeri, EjendomDanmark og EjendomDanmarks egne beregninger.
Anm. Parametrene, som indgår i undersøgelsen, er: Dækningsafgift, grundskyld, sagsbehandlingstid for byggesager, byggesagsgebyrer, om kommunen har valgt at regulere huslejerne eller ej og ejendomsforbrydelser. Ejendomsforbrydelser er opgjort som antallet af anmeldte sager om indbrud, hærværk og brandstiftelse i tredje og fjerde kvartal 2018 samt første og andet kvartal 2019, per 100.000 m2 ejendomsareal i hver kommune. Der er endvidere medtaget ændringen i forhold til året før for hvert parameter. Parametrene er vægtet af EjendomDanmark, og rangeringen afhænger af den valgte vægtning.