/ Nyheder / Til ejendomskonference i det nordjyske

Til ejendomskonference i det nordjyske

ProDomus og EjendomDanmark inviterede tirsdag den 4. juni til Nordjysk Ejendomskonference lige midt i det nordjyske hjerte, nemlig Aalborg. Her lagde flere af ejendomsbranchens virksomheder vej forbi, hvor både boligpolitik, ESG og det lokale lejeboligmarked blev vendt.

Af

EjendomDanmarks adm. direktør var blandt talerne ved Nordjysk Ejendomskonference i Aalborg. Foto: EjendomDanmark

Med et godt gævt nordjysk ’goddaw’ blev de knap 100 deltagere ved den første Nordjyske Ejendomskonference budt velkommen ind på Comwell, Hotel Hvide Hus i Aalborg.

”Velkommen til alle jer, der er dukket op fra både nær og fjern – nok mest nær – til Nordjysk Ejendomskonference, som vi, i samarbejde med EjendomDanmark, for første gang holder i år,” lød det fra ProDomus’ direktør, Britta Jespersgaard, der med sin velkomsttale tog hul på denne nye tradition.

Med en solskinsklædt og lysegrøn Kildepark i baggrunden kunne resten af dagens program folde sig ud.

En politisk temperatur

Næste taler på dagens program var EjendomDanmarks egen adm. direktør, Peter Stenholm, som tog temperaturen på dansk politisk og gav hele salen en status på, hvad der lige nu rør sig på den politiske arena.

Derudover rundede han også, hvilken betydning den nuværende politiske linje har for hele ejendomsbranchen. Vi er i hvert fald langt fra færdige med at tale om blandt andet ejendomsvurderinger.

Slutteligt rundede Peter Stenholm af med budskabet om, at ingen ved, hvilken slags politisk virkelighed, der banker på, når sommerferien engang går på hæld, og Folketinget slår dørene op til et nyt arbejdsår.

Debat om det boligpolitiske

Den politiske vejrudsigt blev skarpt efterfulgt af en boligpolitisk debat, hvor blandt andet Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen, viceborgmester Vibeke Gamst, rådmand Jan Nymark Rose Thaysen og adm. direktør for City-Ejendomme Aalborg Hans Andersen deltog, flankeret af EjendomDanmarks adm. direktør, Peter Stenholm, som moderator.

På dagsordenen var blandt andet den lokale byudvikling, infrastrukturen, visionen om at fastholde byens studerende efter endt uddannelse, og dermed også ønsket om at skabe flere attraktive arbejdspladser i og omkring den nordjyske hovedby.

En tsunami af krav og love til ESG  

Som næste led i dagens program zoomede EjendomDanmarks underdirektør Mette Qvist ind på den grønne udvikling i ejendomsbranchen, hvor hun gjorde deltagerne særligt kloge på de nye ESG-krav, som lige nu strømmer ind over hele branchen fra EU.

Hun fortalte også om det nye gratis ESG-værktøj, Real-ESG, hvis primære mål er at gøre det enklere at håndtere den store mængde af love og krav, som der lige nu både lander og ventes.

Status på lejeboligmarkedet i Aalborg

Dagens sidste taler var ProDomus’ egen adm. direktør Britta Jespersgaard.

Med sit store kendskab og viden om lejeboligmarkedet i Aalborg gav hun en status på den udvikling, som byen i de senere år har gennemgået:

”Man kan ikke lade være med at spørge sig selv om, hvorvidt  lejemarkedet er frosset fast i Aalborg? Og svaret er; nej, det er det ikke, men det er anderledes, end det var for fem år siden.”

Ifølge ProDomus’ adm. direktør er der i takt med årenes løb flere ting som har ændret sig, heriblandt lejernes krav til, hvad en bolig skal bestå af. I samme takt har måden, som udlejerne må forholde sig til lejerne også måtte ændre sig. 

Efter endt program sluttede arrangementet af med små frokostanretninger og muligheden for at netværke.

Det sker

30. Jan 2025

Bæredygtig omstilling i ejendomsbranchen – lancering af læringsplatform

OBS: Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.Få viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling Der er pres fra lovgivere, fra markedet og fra ejendomsbranchen selv: Den bæredygtige omstilling af ejendomsbranchen er i gang.For halvandet år siden blev projektet ”Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen” officielt lanceret og siden er det ikke gået stille for sig i ejendomsbranchen. Udviklingen går hurtigt og fokus er skærpet på den grønne omstilling f.eks. via kommende lovgivning i bygningsdirektivet eller øget krav til dokumentation for bæredygtige investeringer i den finansielle sektor.Kom og hør Peter Stenholm, Adm. direktør hos EjendomDanmark og Tonny Thierry Andersen, Koncerndirektør hos Nykredit m.fl. gøre status for tendenser og hvorfor grøn omstilling bliver et større konkurrenceparameter for ejendomme og en del af fremtidssikringen for investorer. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil give sine indsigter til hvordan den grønne dagsorden fremmes og hjælpe virksomhederne til at omsætte de politiske mål til handling og Søren Kempf Holm, Adm. direktør hos Wihlborgs giver deres perspektiver på udfordringer og omstilling i praksis. Som en del af projektet lanceres den færdige læringsplatform udarbejdet til hele ejendomsbranchen, der skal give branchens aktører viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling. Platformen er tilgængelig for alle i ejendomsbranchen. Projektet er udført i samarbejde med Rambøll og er finansieret af Realdania, Grundejernes Investeringsfond, EjendomDanmark Fonden, Forenet Kredit og Rambøll Fonden.Program TBA.LokationNykredit huset, Sundkrogsgade 25, 2150 Nordhavn, København.Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.

10. Feb 2025

ESG seminar København

EjendomDanmark og Realkredit Danmark inviterer til: Kom godt i gang med bæredygtighed og ESG EU har vedtaget en ambitiøs plan: Europa skal være klimaneutralt inden 2050. Det vil også have en effekt for dig, der ejer og/eller driver ejendomme. Betydelige ændringer og øgede krav vil påvirke alt fra den daglige drift til investeringer og fremtidig udvikling af dine ejendomme. Med andre ord skal du tænke bæredygtighed ind i alt fra strategi til drift i fremtiden. Dette seminar giver dig en introduktion til de nye krav og konkrete eksempler på, hvordan du kommer i gang med at arbejde aktivt med ESG-rapportering og bæredygtighed. Dagens program Velkommen Nye krav venter: Finansiering og værdisætning af ejendomme i de kommende årIntroduktion til lovgivningens nye bæredygtighedskravEED, BR18, EPBD, CSRD, ESRS. Har du til tider også en fornemmelse af, at du skal lære et helt nyt sprog fyldt med fagtermer og mærkelige forkortelser? Vi gennemgår det, som du skal kende til – og forklarer, hvordan det vil påvirke din virksomhed. PauseNår ESG skal være praksis i ejendomme og porteføljerKender du din ejendom fra A til Z? En gammel kending som energimærket kan være et nyttigt værktøj, og i disse år skyder nye muligheder op – uanset om du skal finde de største risici og potentialer for dine ejendomme, eller udarbejde din allerførste ESG-rapport. Vi dykker ned i, hvordan ESG kan gå fra høje ambitioner til det helt konkrete ved at se på specifikke værktøjer og gode råd til dit eget arbejde. Opsamling og tak for i dagDet får du med hjem • Konkret viden om nuværende og kommende lovgivning inden for bæredygtighed og ESG-rapportering i ejendomsbranchen• Input til, hvordan du kommer i gang med at arbejde konkret med bæredygtighed og ESG-rapporteringSeminaret afholdes hos Realkredit Danmark – Bernstorffsgade 40, 1577 København.