/ Nyheder / Søg om midler til opsætning af ladestandere

Søg om midler til opsætning af ladestandere

Ny tilskudsordning for etablering af ladestandere til elbiler på vej. Det er nu muligt at søge om offentlig tilskud til at opsætte ladestandere.

Af

Foto: Jens Rosenfeldt/ EjendomDanmark

Det skal være nemmere at have en elbil, og derfor skal der flere ladestandere til.

En udfordring for mange elbilsejere og en barriere for nye købere af elbiler er nemlig opladningen i hverdagen. Derfor vil man nu give offentligt tilskud til opsætning af ladestandere, så der bliver flere muligheder for at lade sin elbil.

Det er essensen af den politiske aftale, som en regeringen sammen med en lang række partier indgik lige før sommerferien. Aftalen skal generelt sikre en grønnere transportsektor, og et greb er altså at gøre livet nemmere for nuværende og kommende ejere af elbiler. Puljen til grøn transport er et resultat af energiaftalen fra 2018 og klimaaftalen for energi og industri mv. fra 2020.

50 mio. kroner afsat til tilskud

I aftalen om puljen til grøn transport har partierne afsat 50 millioner kroner til tilskud til opsætning af ladestandere på parkeringspladser tilknyttet andelsbolig- og ejerforeninger samt almene boligforeninger.

Det betyder, at andels- og ejerforeninger får muligheder for at søge om et statsligt tilskud, hvis de har planer om at opsætte ladestanderne til elbiler på foreningens arealer.

Betingelserne for tildeling af tilskudsmidler til ladestandere er ikke udformet endnu, men du kan følge med på Bolig- og Planstyrelsens hjemmside, som løbende opdateres med de nyeste informationer om tilskudsordningen.