København er én ud af flere storbykommuner, hvor sagsbehandlingen går temmelig trægt. Det viser EjendomDanmarks årlige undersøgelse af kommunernes ejendomsvenlighed, som netop er offentliggjort.
Det har stor samfundsøkonomisk betydning, når byggesager trækkes i langdrag, og det har også betydning for prisen i sidste ende – altså dyrere boliger for os alle, siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.
”Kommunernes behandling af byggesager har afgørende betydning for den fysiske udvikling af byerne. En lang sagsbehandling rammer ikke blot det konkrete byggeri, der bliver forsinket, men også investorer og håndværkere samt kommende beboere og lejere.”
Ikke kun sagsbehandlingen koster dyrt i tid og penge for investorerne. Når først ejendommene er opført opkræves skatter og afgifter, der ligger tæt på et maksimalt niveau i hele Region Hovedstaden. Det gælder blandt andet afgifter som grundskyld og dækningsafgift. Kommuner i hovedstadsområdet indtager derfor otte ud af ti pladser i bunden af EjendomDanmarks undersøgelse.
Byggelysten er stor
Zoomes ind på København er byggeaktiviteten og -lysten stor, men her halter sagsbehandlingen særligt efter og forlænger processen med at komme i gang med byggeriet.
Fx skal en byggesag om et etagebyggeri for bolig ifølge de landsdækkende servicemål kunne afgøres på 60 dage. I 2020 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid af denne type sager på over 100 dage i Københavns Kommune.
”Det er problematisk for udviklingen af hovedstaden, når kommunen ikke kan levere en gennemskuelig og hurtig sagsbehandling. Det betyder, at regeringens mål om at tilføre København flere boliger bliver svært at opnå, fordi alle spillere i markedet frygter dialogen med kommunens bureaukrati,” siger Jannick Nytoft.
Inspirationskatalog til kommunerne
EjendomDanmark har op mod kommunalvalget udarbejdet et inspirationskatalog med 14 forslag til kommunalpolitikerne, der kan skabe endnu bedre lokale rammer for et grønne, rigere og mere sammenhængende Danmark. Forslagene lyder bl.a. på at fjerne dækningsafgiften, men der er også bud på, hvordan kommunerne kan optimere deres byggesagsbehandlingstid. Rådene lyder bl.a. på en bedre rådgivning, løbende dialog, og at man som ansøger kun møder én sagsbehandler.
Fakta: Betydelige meromkostninger
En lang sagsbehandlingstid kan medføre betydelige meromkostninger for ansøgeren, hvad enten det er renovering eller nybyggeri af boliger eller erhvervsejendomme. Et konkret eksempel fra virkeligheden er en totalrenovering af en kontorejendom på lige knap 4.000 m2 i København. Servicemålet for sagsbehandlingen er 55 dage. Men behandlingen af byggesagen tog 10,5 måneder, og behandlingen af ibrugtagningstilladelsen tog syv måneder. Det betød, at virksomhedens samlede omkostninger pga. sagsbehandlingstid løb op i næsten 12 mio. kroner.
En del af disse omkostninger er forventede, men havde kommunen nøjes med at bruge tre måneder på byggesagen og tre måneder på ibrugtagningstilladelsen, så ville besparelsen have været i omegnen af 7,5 mio. kroner.
Ovenstående er blot ét ud af mange eksempler, EjendomDanmark er bekendt med. En del medlemmer oplever, at der ofte er udfordringer og store omkostninger forbundet med at få igangsat sit byggeri i hovedstadsområdet. Der er dog ingen, der har mod på at stå offentligt frem.