Corona lukkede verden ned, og da den åbnede op igen, var intet helt det samme. Kontoret rykkede ind i hjemmet, koncerterne gik online, mens det digitale og det nære blev livets omdrejningspunkt.
Krisen vil på både kort og langt sigt kunne ændre på de krav, som lejerne stiller til deres boliger, kontorer og butikslokaler. Ligesom det stresstester lokalområder for, om de fungerer optimalt:
”Når vi befinder os i en krise, kan vi virkelig se, at der findes både en god og dårlig udgave af den tætte by. De gode byer er de blandede byer, hvor vi selv under isolation kan handle ind og dyrke motion i nærområdet, fordi alle funktionerne er mikset sammen,” siger Niels Bjørn, urbanist og ph.d.
”Der er ikke et hurtigt fix på det, vi har oplevet i foråret. Udfordringen er, at coronakrisen kom enormt hurtigt, mens byplanlægning og udvikling går næsten absurd langsomt.”
Kolera og byudvikling
Det betyder dog ikke, at corona – eller nye pandemier – skal afskrives som en faktor i byplanlægningen. Historisk set har sygdomme og epidemier haft stor betydning for arkitekturen og skabelsen af byerne. Det forklarer seniorforsker hos BUILD, AAU København, Marie Stender:
”Kartoffelrækkerne og Brumleby i København blev bygget efter koleraepidemien. Dengang var det medicinere, der drev det, fordi alle skulle have adgang til lys og luft. Spørgsmålet er, om coronaen sætter et stort nok aftryk til at ændre på megatrends som urbanisering og globalisering. En pandemi viser os bagsiderne ved det, fordi vi er samlet tæt med større risiko for smitte.”
Hvis coronaen blusser endnu mere op igen, vil alle igen blive mindet om behovet for plads, og derefter vil råbene om nytænkning igen blive højere.
Kom på kursus
Det private og det fælles
Mange var meget hjemme, da nedlukningen var på sit højeste. Med det så man måske også sin bolig i et nyt lys – og ud fra nye behov. Behov, der kan række længere end inden for hjemmets ydermure.
”Det handler om der, hvor vi mødes i gården, på bænken eller ved indgangsdørene og er en del af de nære fællesskaber i lokalområdet – uden at være i en bred offentlighed. Nogle bygherrer har virkelig formået at skabe gode halvprivate rum udenfor,” siger Niels Bjørn, der giver fælles hjemmekontorer til en ejendoms beboere som et eksempel på et nyt behov.
Ligesom det ikke stopper med den enkelte ejendom. Coronakrisen afslørede også, hvordan det store fællesrum – byen – fungerer:
”Byboerne har behov for steder, hvor de kan få luft. Mange har været glade for deres altaner, men man skal ikke glemme de områder, hvor der ikke er grønne åndehuller og mangel på plads. Byfortætningen har en bagside, og coronakrisen har understreget vigtigheden af at sikre en god liveability, og at det ikke bliver for burhønsagtigt,” siger Marie Stender.
Lokalerne i stueetagen
Det gode byliv handler nemlig ikke kun om vores boliger. Hvis den blandede by er nøglen, handler det også om butikkerne. Netop de butikker, der de senere år har set en del af deres marked gå online – og som også mærkede det, da alle pludselig var hjemme. En rapport fra Gangsted og Instituttet for Fremtidsforskning spår, at et stort antal af de fysiske butikker vil lukke frem mod 2030.
”Der har været en tendens til, at handlen er flyttet, mens caféer og restauranter er vokset. Vi vil gerne have livsstilsoplevelser, så lokalerne skal transformeres. Det giver værdi, at der er liv i bygningernes stueetager, så de skal ikke nødvendigvis ændres til boliger – de skal bare have andre funktioner i fremtiden,” siger Niels Bjørn.
Og ganske som efter koleraepidemierne er der også behovet for lys og luft. Smalle fortove uden plads til nødvendig afstand, tæt trafik og for mange mennesker kan være irritationsmomenter, der måske kan skubbe på, at de enkelte gentænker både hjemmets design og beliggenhed:
”Smidigheden i flowet gennem byen betyder meget, og planlæggere har i mange år arbejdet på at ændre myldretidens trængsel. Hvis det øgede hjemmearbejde og fleksibilitet i arbejdslivet fortsætter, vil det måske kunne fjerne noget af presset,” siger Marie Stender.