/ Nyheder / Nyt værktøj til ESG-rapportering målrettet ejendomsbranchen 

Nyt værktøj til ESG-rapportering målrettet ejendomsbranchen 

I dag lanceres et nyt gratis værktøj til ESG-rapportering for ejendomsvirksomheder. Det er nu tilgængeligt som en prototype gennem EjendomDanmark og Molio.

Af

De danske ejendomsvirksomheder oplever i disse år stigende krav – det gælder også på rapportering af ESG. Nu har det gratis værktøj Real ESG – The Real Estate Reporting Framework set dagens lys i en prototype, og det er tilgængeligt at tilgå for alle i branchen.  

”Ildsjælene bag projektet har udviklet et værktøj, der kommer hele branchen til gode, da det er gratis til rådighed. Projektet er et godt initiativ, som vi er glade for at kunne bakke op om, så det forankres i branchen. Samtidig viser det branchens unikke sammenhold, når virksomheder prioriterer at udvikle et værktøj til gavn for alle,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.  

Tanken er, at værktøjet skal medvirke til, at ESG-data i branchen bliver mere transparent, konkret og sammenlignelig. Samtidig er det ambitionen, at det skal gøre det både lettere og billigere at udarbejde ESG-rapporter ved at der eksisterer nogle definerede målepunkter i et fælles værktøj. 

Udviklet af branchen 

Udviklingen af værktøjet er sket med støtte fra Realdania og i et samarbejde med mange forskellige aktører tilknyttet branchen. Det er nu tilgængeligt via EjendomDanmark og Molio. Projektlederen er selvstændig ESG-rådgiver Ali Simiab: 

”Vi er meget taknemmelige for den store opbakning til projektet, og vi ser frem til at inddrage branchen endnu mere den kommende tid. Når vi samarbejder på tværs, kan vi nemlig forvandle komplekse udfordringer til enkle løsninger,” siger Ali Simiab. 

Han er en af fire ejendomsfolk i projektledelsen, der også tæller Christian Haaber Westergaard Nielsen (Thylander), Christian Gjessing Bruun (AKF) og Jonathan Leonardsen (Balder).  

Du kan tilgå prototypen på Real ESG – The Real Estate Reporting Framework her.  

Projektet går nu ind i næste fase, hvor en række aktører videreudvikler værktøjet. Holdet bag bliver blandt andet EjendomDanmark, AkademikerPension, AKF, AP Ejendomme, ATP Ejendomme, Balder Danmark, Colliers, Danica Ejendomme, Danske Bank, Deloitte, Djøf Advokat, DTU Sustain, Jyske Bank, Jyske Realkredit, KAB, Lærernes Pension, Molio, Nykredit, PKA Ejendomme, Realkredit Danmark, Simiab, Thylander, Home.Earth og Velliv med støtte fra den filantropiske forening Realdania. 

Næste udgave af værktøjet udgives forventeligt efter sommerferien 2024 via EjendomDanmark og Molio. 

Det sker

30. Jan 2025

Bæredygtig omstilling i ejendomsbranchen – lancering af læringsplatform

OBS: Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.Få viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling Der er pres fra lovgivere, fra markedet og fra ejendomsbranchen selv: Den bæredygtige omstilling af ejendomsbranchen er i gang.For halvandet år siden blev projektet ”Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen” officielt lanceret og siden er det ikke gået stille for sig i ejendomsbranchen. Udviklingen går hurtigt og fokus er skærpet på den grønne omstilling f.eks. via kommende lovgivning i bygningsdirektivet eller øget krav til dokumentation for bæredygtige investeringer i den finansielle sektor.Kom og hør Peter Stenholm, Adm. direktør hos EjendomDanmark og Tonny Thierry Andersen, Koncerndirektør hos Nykredit m.fl. gøre status for tendenser og hvorfor grøn omstilling bliver et større konkurrenceparameter for ejendomme og en del af fremtidssikringen for investorer. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil give sine indsigter til hvordan den grønne dagsorden fremmes og hjælpe virksomhederne til at omsætte de politiske mål til handling og Søren Kempf Holm, Adm. direktør hos Wihlborgs giver deres perspektiver på udfordringer og omstilling i praksis.Som en del af projektet lanceres den færdige læringsplatform udarbejdet til hele ejendomsbranchen, der skal give branchens aktører viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling. Platformen er tilgængelig for alle i ejendomsbranchen. Projektet er udført i samarbejde med Rambøll og er finansieret af Realdania, Grundejernes Investeringsfond, EjendomDanmark Fonden, Forenet Kredit og Rambøll Fonden.Program08.30-09.00 – Check-in09.00-09.15 – Velkomst og bæredygtig udvikling i Ejendomsbranchen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark09.15-09.40 – Nykredits perspektiv på den grønne omstilling i ejendomsbranchen v. Koncerndirektør Tonny Thierry Andersen, Nykredit09.40-10.00 – Pause10.00-10.30 – Hvordan skal ejendomsvirksomheder begynde deres bæredygtige omstilling/launch af platform v. Rambøll 10.30.10.50 – Erfaringer fra virkeligheden i ejendomsbranchen dialog med ejendomsbranchen med adm. Direktør Søren Kempf Holm, Wihlborgs og TBA. 10.50.11.00 – Opsamling for dagen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark11.00-11.30 – Grøn omstilling i politisk kontekst dialog med Pernille Rosenkrantz-Theil. 11.30-              Networking og frokost to-go. LokationNykredit huset, Sundkrogsgade 25, 2150 Nordhavn, København.Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.

10. Feb 2025

ESG seminar København

EjendomDanmark og Realkredit Danmark inviterer til: Kom godt i gang med bæredygtighed og ESG EU har vedtaget en ambitiøs plan: Europa skal være klimaneutralt inden 2050. Det vil også have en effekt for dig, der ejer og/eller driver ejendomme. Betydelige ændringer og øgede krav vil påvirke alt fra den daglige drift til investeringer og fremtidig udvikling af dine ejendomme. Med andre ord skal du tænke bæredygtighed ind i alt fra strategi til drift i fremtiden. Dette seminar giver dig en introduktion til de nye krav og konkrete eksempler på, hvordan du kommer i gang med at arbejde aktivt med ESG-rapportering og bæredygtighed. Dagens program Velkommen Nye krav venter: Finansiering og værdisætning af ejendomme i de kommende årIntroduktion til lovgivningens nye bæredygtighedskravEED, BR18, EPBD, CSRD, ESRS. Har du til tider også en fornemmelse af, at du skal lære et helt nyt sprog fyldt med fagtermer og mærkelige forkortelser? Vi gennemgår det, som du skal kende til – og forklarer, hvordan det vil påvirke din virksomhed. PauseNår ESG skal være praksis i ejendomme og porteføljerKender du din ejendom fra A til Z? En gammel kending som energimærket kan være et nyttigt værktøj, og i disse år skyder nye muligheder op – uanset om du skal finde de største risici og potentialer for dine ejendomme, eller udarbejde din allerførste ESG-rapport. Vi dykker ned i, hvordan ESG kan gå fra høje ambitioner til det helt konkrete ved at se på specifikke værktøjer og gode råd til dit eget arbejde. Opsamling og tak for i dagDet får du med hjem • Konkret viden om nuværende og kommende lovgivning inden for bæredygtighed og ESG-rapportering i ejendomsbranchen• Input til, hvordan du kommer i gang med at arbejde konkret med bæredygtighed og ESG-rapporteringSeminaret afholdes hos Realkredit Danmark – Bernstorffsgade 40, 1577 København.