/ Skabeloner og værktøjer / Real ESG – The Real Estate Reporting Framework

Real ESG – The Real Estate Reporting Framework

Her finder du et værktøj til ESG-rapportering, der er målrettet virksomheder i ejendomsbranchen.

Det gratis ESG-rapporteringsværktøj, Real ESG – The Real Estate Reporting Framework, er tilgængeligt via EjendomDanmark.

Værktøjet skal medvirke til, at ESG-data i ejendomsbranchen bliver mere transparente, konkrete og sammenlignelige. Bag værktøjet står flere aktører, der ønsker at gøre det mere tilgængeligt at udarbejde en ESG-rapport. EjendomDanmark er ikke involveret i selve udviklingen af værktøjet.

Download Real ESG

Download version 1.0 her: Real ESG – The Real Estate Reporting Framework, version 1.0

Har du input til værktøjet eller brug for hjælp?

Hvis du har forslag til forbedringer, kan du sende disse til gruppen bag Real ESG på info@realesg.dk.

FAQ 

Hvorfor skal jeg bruge Real ESG? 

I ejendomsbranchen rapporterer flere og flere virksomheder på deres ESG-indsats. Det skyldes både, at virksomhederne ønsker at give kunderne, medarbejderne og omverdenen et transparent indblik, og at mange virksomheder snart skal afgive relevante ESG-data. 

Ved årsskiftet blev nogle virksomheder nemlig underlagt lovkrav om rapportering, og i fremtiden vil endnu flere virksomheder underlægges lovkrav om rapportering. 

For virksomheder, der ikke underlægges lovgivning den kommende tid, er det også vigtigt at udarbejde transparent, konkret og sammenlignelig ESG-data. Det forventes nemlig, at den finansielle sektor snart vil kræve ESG-data i forbindelse med finansiering, og at flere større aktører – bl.a. pensionskasser – vil stille krav om ESG-data fra deres værdikæder. 

Det betyder, at hvis man vil optage lån eller samarbejde med større aktører, vil der i fremtiden være en forventning om, at man kan levere ESG-data. 

Derfor er det oplagt, at man begynder at arbejde med ESG-rapportering allerede nu, så man er forberedt på fremtidens krav. 

Hvordan bruger jeg værktøjet? 

Når man downloader værktøjet, er der også en regnskabspraksis og vejledning, som indeholder beregningsprincipper, metodevalg og øvrig vejledning i brugen af værktøjet. 

Hvem står bag? 

Bag værktøjet står en række aktører, bl.a. AkademikerPension, AKF, AP Ejendomme, ATP Ejendomme, Balder Danmark, CG Jensen, Colliers, Core Property Management, Danica Ejendomme, Danske Bank, Deloitte, Djøf Advokat, DLR Kredit, Domea, DTU Sustain, Fokus Nordic, Home.Earth, Ikano Bolig, Industriens Pension, Jyske Bank, Jyske Realkredit, KAB, Kereby, Lærernes Pension, MT Højgaard, Nykredit, PenSam, Realkredit Danmark, Simiab, Thylander og Velliv.

Værktøjet stilles gratis til rådighed via Bygherreforeningen, Dansk Ejendomsmæglerforening, EjendomDanmark og Molio takket være støtte fra den filantropiske forening Realdania.