/ Nyheder / Ny typeformular afventer fortsat: Hvad gør vi i overgangsperioden?

Ny typeformular afventer fortsat: Hvad gør vi i overgangsperioden?

Boligministeriet er endnu ikke klar med den nye typeformular, og vi ser nu ind i, at den formentligt ikke når at blive klar til den 1. juli 2022.

Af

Foto: Jens Rosenfeldt/ EjendomDanmark

Som vi har informeret om her på hjemmesiden, vil Boligministeriet udarbejde en ny standardlejekontrakt – en typeformular A, 10. udgave – hvor der henvises til de korrekte paragraffer i den nye lejelov, der træder i kraft her den 1. juli 2022. 

Boligministeriet er endnu ikke klar med den nye typeformular, og vi ser ind i nu, at den formentligt ikke når at blive klar til den 1. juli 2022.

Det betyder, at vi skal fortsætte med at anvende typeformular A, 9. udgave indtil den nye typeformular kommer.

Det uhensigtsmæssige ved den model er dog, at typeformular A, 9. udgave flere steder indeholder henvisninger til paragraffer i nugældende lejelov, eksempelvis i typeformularens § 2, hvor der er henvist til opsigelsesreglerne i §§ 82 og 83, som efter 1. juli 2022 vil være forældede, idet henvisningen fra 1. juli 2022 i stedet hedder §§ 170 og 171.

Vi mangler fortsat information om, hvor længe en sådan overgangsperiode vil være.

Det vi nu skal forberede os på er, hvordan vi i den kommende overgangsperiode fra 1. juli 2022 indgår lejeaftaler på typeformular A, 9. udgave, dels med den uhensigtsmæssighed, at paragrafhenvisningerne i den fortrykte tekst i typeformularens §§ 1-10 vil være misvisende, da de henviser til en ophævet lov og dels, at vi i typeformular A, 9. udgave § 11 har et fritekst-felt, hvor det er muligt at henvise til de korrekte paragraffer i den nye lejelov, som er træder i kraft 1. juli 2022.

Hvordan indgår vi lejeaftaler i overgangsperioden fra 1. juli 2022

Vi kan først og fremmest understrege, at lejeaftaler om boliglejemål ikke bliver ugyldige af, at vi anvender typeformular A, 9. udgave, som henviser til en forældet lejelov efter 1. juli 2022. 

EjendomDanmark anbefaler, at man i typeformularens § 11 henviser til den korrekte paragraf i lejeloven, dvs. den gældende bestemmelse fra 1. juli 2022, selvom der herved opstår uoverensstemmelse med henvisningerne i den fortrykte tekst i typeformularen.  

EjendomDanmark har opdateret de forslag til lejekontraktsklausuler, som ligger her på hjemmesiden, således der henviser til de relevante bestemmelser i lejelovgivningen fra 1. juli 2022

Forslag til klausuler og blanketter med nye paragrafhenvisninger (ejd.dk)

Vi er samtidigt opmærksomme på, at der kan opstå en del forvirring hos lejerne med vores anbefaling om henvisning til de nye paragraffer i § 11. Måden, man kan forsøge at imødekomme en eventuel usikkerhed på, er ved at oplyse lejerne om situationen, eventuelt i følgebrevet/mailen til lejer ved fremsendelsen af kontrakten til lejers underskrift. 

En sådan formulering kunne eventuelt lyde som følgende:

”Kære [lejer]

[…]

Vær opmærksom på, at der vil være uoverensstemmelser i paragrafhenvisningerne i lejeaftalens fortrykte tekst i §§ 1-10 og paragrafhenvisningerne i lejeaftalens § 11. Uoverensstemmelserne skyldes, at lejeaftalen er indgået efter 1. juli 2022, hvor den nye lov om leje er trådt i kraft, og hvor typeformular A, 9. udgave ikke er blevet opdateret af Indenrigs- og Boligministeriet.

[…]”

Hvilke bestemmelser i § 11 man særligt skal være opmærksom på, kan ses her Sammenskrivningen af lejeloven – EjendomDanmark (ejd.dk)

Derudover kan udlejere med fordel også henvise lejerne til at kigge i EjendomDanmarks og Boligministeriets paragrafnøgle ved fremsendelsen af lejeaftalen lejers underskrift.

Hent paragrafnøglen her

Hent paragrafnøglen som en excelfil her

Vi vil naturligvis informere yderligere, når vi ved hvornår den nye typeformular bliver udgivet.

Could not find post with assigned ID