/ Nyheder / Ny lejelov skal nu behandles i Folketinget

Ny lejelov skal nu behandles i Folketinget

Sammenskrivningen af lejeloven og boligreguleringsloven skal nu behandles i Folketinget. EjendomDanmark følger processen tæt.

Af

Udspillet til en ny lejelov skal nu behandles i Folketinget. Foto: sfe-co2, iStock

Gennem det seneste år har Boligministeriet arbejdet på at få et forslag om en ny lejelov klar.

Forslaget skal sammenskrive den eksisterende lejelov og boligreguleringsloven i én samlet lov, der skal regulere alle forhold mellem lejer og udlejer. Dertil kommer en ny lov om boligforhold, der skal regulere forholdet mellem udlejere og offentlige myndigheder.

Forslagene er nu fremsat i Folketinget. Her skal de skal igennem tre behandlinger. Første behandling finder sted torsdag den 28. oktober.

En vigtig sag, som EjendomDanmark har fulgt tæt

Arbejdet med at skrive boligreguleringsloven og lejeloven sammen er foregået gennem det seneste 1-2 år.

EjendomDanmark har fulgt hele arbejdet tæt og løbende bidraget til processen bl.a. i form af høringssvar, kontakt til politiske aktører og deltagelse i en eksperthøring i Folketingets Boligudvalg.

EjendomDanmarks bidrag har betydet flere ændringer i lovforslaget sammenlignet med det oprindelige udkast.

Find lovforslaget til den nye lov om leje her

Find lovforslaget til den nye lov om boligforhold her

Høringssvar til de første udkast

Arbejdet med at skrive lejelovene sammen har ført til to høringsrunder: Første runde i sommeren 2020 og anden runde i vinteren 2020-2021. 

EjendomDanmark har begge gange udarbejdet høringssvar til, som det selvfølgelig stadig er muligt at dykke ned i. 

Du finder de tidligere høringssvar til netop sammenskrivningen her

Kontakt

Lena Hartmann

Juridisk direktør

Cand.jur.