I 2020 indgik regeringen aftale om en klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi med et flertal af Folketingets partier. Målet er at sikre langt mere genanvendelse og nedbringe CO2-udledning fra affaldssektoren i Danmark. I 2030 skal affaldssektoren, efter planen, være klimaneutral.
I praksis betyder det blandt andet, at husholdningsaffald fremover skal sorteres i ti forskellige fraktioner, nemlig: mad, papir, pap, metal, glas, plastik, tekstiler, fødevarekartoner, restaffald og farligt affald. De nye krav for sortering gælder fra 1. juli 2021. Kravet om sortering af tekstilaffald gælder dog først fra 2022. Det er de enkelte kommuner, der skal stå for at indsamle de forskellige typer affald ved husstandene.
Hvad betyder de nye krav?
Hos DEAS melder spørgsmålene sig nu om, hvordan etageejendomme helt konkret skal håndtere de nye krav til affaldssortering.
”Retningslinjerne fra Christiansborg skal bringes ned til et operationelt niveau. Hvad betyder de nye krav om affaldssortering helt konkret for de enkelte ejendomme? Er det for eksempel noget, der vil have betydning for indretningen af gårdmiljøet, og hvordan skal de investeringer, der skal til, finansieres?” siger Hans Andersen, energichef hos DEAS, der har gransket klimaplanen.
I samarbejde med en række kunder er DEAS i gang med at kortlægge de eksisterende affaldsløsninger, samt hvilke muligheder og fysiske begrænsninger der er for de enkelte ejendomme i porteføljerne.
”Flere af vores kunder har jo allerede et stort fokus på bæredygtige løsninger inde i ejendommen. Man har for eksempel kigget meget på vand- og elforbrug. Næste skridt er at se på løsninger for hele matriklen, det vil sige, at ejendommens udearealer også tænkes med, og her er affaldshåndtering et naturligt skridt.”
Udsigt til flere affalds-containere?
I regeringens klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fremgår det, at indsamlingen af affaldet skal foregå husstandsnært. Hvor et almindeligt parcelhus højst skal have to til fire spande stående, inddelt i flere rum, fremgår det ikke tydeligt, hvordan de nye krav påvirker affaldssorteringen ved etageejendommene. Ud over at der vil komme flere fraktioner til, end der er gjort plads til i dag.
Netop udsigten til, at et stigende antal affaldscontainere bliver løsningen, bekymrer Hans Andersen.
”Der skal skabes fysisk plads i gårdmiljøet, og der skal være adgang til, at kommunens folk kan komme ind og hente affaldet. Men hvor mange af fraktionerne vil blive afhentet ved den enkelte ejendom, og vil nogle fraktioner som eksempelvis glas og tekstiler blive samlet ind ved centrale, offentlige knudepunkter?”
Kom på kursus
Hvem skal betale?
Hvis gårdmiljøet skal ændres for at få plads til den påkrævede affaldssortering, mener Hans Andersen, at der snarest skal findes en finansieringsmodel, der fordeler den nødvendige investering mellem beboer og ejer.
”Det kan være, at man ved nogle ejendomme skal rydde en stor del af gården for at få plads til de nye containere, og måske skal der være bedre adgangsforhold ved nogle ejendomme. Hvis det er tilfældet, mener vi, at lejer bør bidrage til finansieringen via en forbedringsforhøjelse – alternativt kan det finansieres over renovationsregningen til ejendommen,” siger Hans Andersen.
Det er mere enkelt at finde en finansieringsmodel for erhvervsejendomme.
”I nogle erhvervsejendomme er vi ved at opgradere affaldsløsningen på en måde, der finansieres i form af en lavere udgift til affaldshentning for den enkelte virksomhed. Så businesscasen er mere enkel i forhold til erhvervslejerne,” siger Hans Andersen.
Som ejendomsejer kan man godt allerede nu begynde at danne sig et overblik over sine gårdarealer, mener han.
”Skal der større ombygninger til, så kan man måske benytte muligheden til at indtænke andre bæredygtige tiltag i løsningen. Det kan fx være tiltag som klimasikring, biodiversitet og lademuligheder til elbiler. Den dialog har vi med en række kunder.”
Hvad med affaldsskakten?
Hans Andersen er også spændt på, om det på sigt vil blive et lovkrav at blænde etageejendommenes indbyggede affaldsskakte til restaffald af.
”Hvordan kommer de nye krav til at fungere i forhold til affaldsskaktene? For det er nemt og bekvemt for beboeren at bruge affaldsskakten, og den inviterer desværre ikke til affaldssortering.”
Han håber derfor, at kommunerne vil gøre deres for at motivere borgerne til at tage affaldssorteringen til sig – for eksempel ved at oplyse om, hvor meget CO2 kommunen regner med at kunne spare hvert år ved, at de enkelte husstande affaldssorterer. Samtidig vil det være vigtigt at give borgerne indtryk af, at affaldet rent faktisk bliver genanvendt og til hvad.
”Det handler om at motivere beboerne til at affaldssortere blandt andet ved at gøre det synligt, hvor stor betydning deres indsats har, og så skal det naturligvis gøres så let som overhovedet muligt,” siger Hans Andersen.
Regeringens visioner
- Affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030
- Udsortering af 80 procent dansk plast fra forbrændingen i 2030
- Affaldskurven skal knækkes – mindre affald, mindre spild og mere genbrug
- Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.