Mens disse linjer skrives, arbejder regeringen på at få hastebehandlet det lovforslag om et huslejeloft, der ændrer rammerne for regulering af husleje efter nettoprisindekset. Lovforslaget udspringer af en aftale om et huslejeloft, som regeringen i samarbejde med SF, Radikale Venstre og Enhedslisten har indgået.
Aftalen består af to elementer – begge med et sigte om at modvirke store huslejestigninger. Dermed er der dels et loft for, hvor meget en udlejer kan hæve huslejen, dels skal der indføres et nyt indeks til at regulere huslejen.
Et bekymrende panikindgreb
EjendomDanmark ser dog med stor skepsis på aftalen. Ikke alene grundet indgrebet i eksisterende aftaler, men også da det på bekymrende vis er blevet hastet igennem.
”Regeringen har alene fokuseret på lejerne og i valgkampsrusen glemt, at udlejerne heller ikke er interesserede i tomme lejemål. Udlejerne har også haft et brændende ønske om at finde løsninger, der kunne balancere deres stigende udgifter med lejers ønske om en begrænset stigning,” fortæller Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.
Ejendomsbranchen har fra dag ét stået klar til dialog om, hvordan udfordringerne med de stigende huslejepriser løses. På trods af det blev hverken lejer- eller udlejersiden inviteret med i forhandlingsprocessen.
”Vi sørger altid for at finde veje, der kan sikre, at vi bringer fakta til bordet. Men det er klart, at når man står uden for lokalet, så kræver det knofedt. Men selvom vi får fakta på plads, så er der ikke nødvendigvis lydhørhed hos alle politiske partier,” siger Peter Stenholm.
En urimelig retorik
Det ensidige fokus og ikke mindst retorikken i debatten har ligeledes fået EjendomDanmark til at rejse kritik af det skræmmebillede, som man har forsøgt at male af udlejere og lejere som parter med modsatrettede interesser.
”Ord som ”spekulanter” og ”bolighajer” har endnu en gang været måden at omtale branchen på. Det er ikke alene unfair, men også meget langt fra virkeligheden. Vi er en branche, der hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer og omgivelser for danskernes liv,” slår Peter Stenholm fast.
Indgreb i andre aftaler
Havde udlejer og lejer fået lov til at finde en løsning uden statslig indblanding, ville spørgsmålet om ekspropriation heller ikke være rejst. Aftalen indebærer, at udlejers muligheder for at hæve huslejen begrænses, så den kun kan stige med fire procent om året de kommende to år, og at man vil indføre et nyt indeks til at regulere huslejen ud fra udlejers omkostninger.
Flere parter har dog udtrykt usikkerhed om aftalens elementer.
”Vi er bekymrede for aftalens indhold, fordi der gribes ind i allerede indgåede aftaler, og fordi den indeholder alt for meget uvished og uklarhed,” siger Peter Stenholm.
I aftalen er der ganske vist en såkaldt kattelem, hvor udlejer har mulighed for at bryde loftet, hvis der kan dokumenteres højere omkostningsstigninger end de fire procent, men administrationsbyrden vil her være tung og alene pålagt udlejer.
”Meldingerne fra ministeriet har undervejs været uklare og er det stadig. Så vi kommer til at følge udviklingen nøje. Det kan alle vide sig helt sikre på,” pointerer Peter Stenholm.