/ Nyheder / Få tilskud til at sænke energiforbrug og CO₂-udledning

Få tilskud til at sænke energiforbrug og CO₂-udledning

Virksomheder og ejendomsejere kan nu få økonomisk støtte til grønne initiativer gennem Erhvervspuljen

Af

Hvis du har et projekt i støbeskeen, som kan spare energi eller CO2-udledning, kan du søge om tilskud. Foto: iStock/Dilok Klaisataporn

Ejendomme står for cirka 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug og bidrager med 20 procent af den nationale CO₂-udledning. Derfor kan selv små energieffektiviseringer have stor effekt på både klimaet og økonomien.

Og der er hjælp at hente, hvis du har ambitioner på området. Energistyrelsens Erhvervspuljen giver nemlig mulighed for at søge tilskud på op til 112 millioner kroner til projekter, der reducerer energiforbrug og CO₂-udledning.

Hvad kan du få støtte til?

Ejendomsvirksomheder og andre erhvervsdrivende kan få tilskud til en række energiforbedrende tiltag – op til 50 procent af de samlede udgifter – herunder:

  • Udskiftning af gaskedler til energieffektive varmepumper eller fjernvarme.
  • Optimering af procesanlæg for at mindske energispild.
  • Intern genanvendelse af overskudsvarme for at reducere behovet for ekstern energi.

Erhvervspuljen ikke yder tilskud til solcelleanlæg.

Dit bidrag afgør tilskuddets størrelse

Tilskuddet beregnes ud fra, hvor meget dit projekt bidrager til at reducere energiforbruget og CO₂-udledningen – samt din virksomheds størrelse.

Jo større effekt, jo højere tilskud – dog maksimalt 50 procent af de samlede udgifter. Du kan søge fra 10.000 kroner op til 112 mio. kroner

Sådan søger du tilskud

Hvis din virksomhed har planer om at investere i energibesparende tiltag, kan du søge støtte via Erhvervspuljen.

Læs mere om kriterierne, ansøgningsprocessen og ansøgningsfrister på SparEnergi.dk.

Hvert år uddeler Erhvervspuljen 3,2 milliarder kroner til virksomheder, der ønsker at gøre en forskel og reducere deres miljøaftryk.