/ Nyheder / ESG-stafetten: Slip medarbejderne løs til videndeling

ESG-stafetten: Slip medarbejderne løs til videndeling

Hans Andersen, Senior Director, Sustainability, DEAS Group, mener, at medarbejderne i de enkelte virksomheder skal slippes løs og videndele på tværs af branchen.

Af

DEAS Group drifter flere end 2600 ejendomme i Norden. Dermed  kan de med indsatser inden for ESG og bæredygtighed sætte et markant aftryk på branchens grønne omstilling. I denne rundes stafet har vi derfor givet Hans Andersen, Senior Director, Sustainability, i DEAS Group, muligheden for at dele ud af sine store viden på området.

Han fortæller om DEAS Groups databaserede arbejde med biodiversitet, der giver virksomheden muligheden for at sætte konkrete mål på området. Han beretter også om, hvordan EU-taksonomiens stadig ukonkrete miljømål holder hans team på tæerne, da mange elementer heri stadig er til fortolkning. Og så peger han på, at den fortsatte videndeling indenfor ESG og bæredygtighed kræver, at virksomhederne slipper deres medarbejdere løs til at samarbejde med andre. 

EjendomDanmarks ESG-stafet giver eksperter mulighed for at dele deres viden og erfaringer med branchen. Stafetten fungerer som en vigtig videndeling, hvor hver ekspert stiller et spørgsmål til den næste i rækken. Den seneste runde af stafetten blev afsluttet, da Morten Fassov, ESG chef i Danica Ejendomme, sendte et spørgsmål videre til denne rundes ESG-ekspert. Spørgsmålet lyder:

“Hvordan arbejder I med biodiversitet i jeres organisation?”

Det helt korte svar er, at vi arbejder med biodiversitet databaseret.

Det er afgørende for fremtiden, at der stilles større og større krav til, at vi skal dokumentere effekterne af vores indsatser inden for bæredygtighed og ikke mindst biodiversitet.

Vi har i foråret lanceret vores helt eget biodiversitetsindex, der gør biodiversitet målbart, så vores ejendomsinvestorer kan sætte konkrete mål for biodiversiteten ved deres ejendomme – og få en konkret status på målene.

Indekset måler på en række parametre og på baggrund af målingerne giver udearealet en konkret score. Derved kan man dokumentere forbedringer – også over tid. Det er en meget håndgribelig måde at måle, hvordan kvaliteten af de grønne arealer før og efter en indsats og vise investorer og beboere, hvordan investeringen har gjort en konkret forskel.

Indekset er blevet taget fantastisk godt imod og bliver allerede brugt i en række projekter, som vores team af dygtige landskabsarkitekter og eksperter inden for certificeringer håndterer.

Hvordan arbejder din virksomhed med ESG-rapportering på hhv. nybyggeri, renovering og drift af eksisterende ejendomme?

Når vi rapporterer på ESG-parametre, og det har vi gjort i tre år, så gør vi meget ud af at sondre mellem ESG-data, som hører til DEAS Group selv, og hvilke data der hører til de ejendomme, vi har ansvaret for at forvalte.

Vi opgør nøgletal for DEAS Groups eget forbrug og udledning, hvor vi således har direkte indflydelse, samt nøgletal for de ejendomme, vi forvalter på vegne af vores investorer, hvor vi enten opererer på et diskretionært mandat eller agerer som rådgiver.

Begge dele er vigtigt, for man kan sige, at footprint for vores investorers ejendomme er DEAS Groups handprint.

Hvilke typer data er vigtige, hvordan indsamler du dem og hvilke datakilder anvender du?

Lige nu er data, som kan bruges ift. miljømål 1 og 2 (i EU-taksonomien, red.) super vigtige. 

Fremtiden bliver, at en EU-taksonomi-aligned ejendom opnår højere værdiansættelse, højere lejefastsættelse og bedre finansiering. Og en væsentlig del af EU-taksonomien er at dokumentere det arbejde og de resultater, man opnår samt ens fremtidige planer.

Som rådgivningshus oplever vi derfor lige nu et stort ønske fra ejendomsinvestorerne om rådgivning om de ESG-data, som skal samles ind for at leve op til EU-taksonomien og Disclosureforordningen.

Vi har i årevis arbejdet med udgangspunkt i energimærkerne, når vi arbejder med at energiforbedre porteføljerne, som vi forvalter på vegne af vores investorer. Det giver os et godt overblik over, hvordan ejendommene opfylder EU-taksonomiens miljømål 1, og hvor der er muligheder for at forbedre porteføljerne inden for en rimelig investeringshorisont.

Hvilke data bliver vigtige i den nærmeste fremtid? Og hvorfor?

Vi afventer i spænding hvilke data, der bliver afgørende for de sidste fire miljømål (i EU-taksonomien, red.). De er ikke konkretiseret endnu for eksisterende ejendomme.

Og så er der ingen tvivl om, at data inden for S’et og G’et i ESG er det, som vi alle har øjnene på. Eksempelvis findes nogle sociale minimumstandarder, når man skal rapportere efter EU-taksonomien. Det skal vi selv have styr på, men også vores investorer og fonde må kigge ind i dette. Det gælder for alle, der skal beskæftige sig med EU-taksonomi. Ikke mindst i forhold til Scope 3 bliver der nye opgaver: Hvilke krav stiller vi til leverandører? Og hvordan lever vi op til dem? Bliver de efterlevet?

Hvad er nemt, og hvor møder du de største udfordringer i forhold til dataindsamling?

Det nemme er at indsamle data til EU-taksonomiens miljømål 1. Her benytter vi energimærkerne for ejendommene, da det drejer sig om velkendte screeninger og analyser.

Udfordringen ligger nu i EU-taksonomiens miljømål 2, som vedrører klimasikring. Vi klimascreener de ejendomme, som vi forvalter, for at vurdere deres modstandskraft mod klimaforandringer.

Lovgivningen er stadig ukonkret, og fortolkningen af miljømål 2 ændrer sig løbende. Det gør det spændende at arbejde med. Så her er klart en udfordring, som vi prøver at løse ved hele tiden at tilpasse metode og værktøj efter den gældende fortolkning.

Hvordan sikrer vi, at ESG-rapportering er med til at gøre en bæredygtig forskel i ejendomsbranchen?

Vi skal have nogle branchestandarder, der gør, at alle kan være med og arbejder transparent.

Et godt eksempel er det nye projektet Real Esg – The Real Estate Reporting Framework, der bliver en gratis, open source-baseret esg-rapporteringsskabelon, der kan bruges i hele ejendomsbranchens værdikæde (som DEAS Group er medafsender af, red.).

En standard giver transparens, og mulighed for, at vi kan sammenligne på tværs.

Men den ægte ambition skal naturligvis også være der. Hvis den skulle mangle, så skal man ikke kigge langt ud i fremtiden, før vi ser, at bæredygtighed er business.

For eksempel kan virksomhederne skyde en hvid pil efter de nye unge talenter, hvis vi ikke leverer på ESG-området. Jeg læste forleden en undersøgelse fra McKinsey blandt 18-24 årige i UK, der viste, at over halvdelen af de adspurgte ville droppe deres arbejdsplads, hvis den var for uambitiøs med sit klimamål. ”Climate Quitters” bliver de kaldt. Det taler sit eget tydelige sprog, vil jeg mene.

Hvordan foreslår du, at vi sikrer videndeling i bygge- og ejendomsbranchen ift. det videre arbejde med ESG?

Ved at slippe medarbejderne løs. Det nytter ikke noget, at det kun er på ledelsesgangen, der videndeles og tænkes i, hvordan vi udvikler arbejdet med ESG.

I DEAS Group har vi en lang tradition for at lade vores medarbejdere deltage i forskningsprojekter, erfa-grupper og netværk på tværs af brancher, hvor de får adgang til ny viden, men også deler ud af deres viden fra DEAS Group. Det er fantastisk motiverende for medarbejderne, og de kommer hjem med en guldgrube af viden.

Partnerskaber er afgørende for innovation og videndeling, og vi er i DEAS Group selv opsøgende i forhold til at skabe nye samarbejder, både internt i organisationen og med eksterne parter med det formål at skabe værdi via innovation.

Jeg mener, at vi i branchen generelt er rigtig gode til at samarbejde, et godt eksempel er jo Real Esg – The Real Estate Reporting Framework, som jeg nævnte tidligere.

Er der branche-initiativer eller personer, som har gjort særligt indtryk på dig ift. denne dagsorden, som du gerne vil nævne her?

Jeg vil faktisk gerne nævne FRAK, som er en socialøkonomisk virksomhed, der tager hånd om unge i alderen 13-17 fra udsatte boligområder ved at gøre dem gode til at arbejde

DEAS Group har i foråret indgået partnerskab med FRAK. Samarbejdet er et eksempel på, hvordan man som organisation kan arbejde med S’et i ESG.

Vi har mange forskellige typer af praktiske opgaver på de ejendomme, vi har ansvaret for, som er oplagte at lade FRAK’erne stå for. Det kan fx være pasning af udearealer, maling eller oprydning i cykelstativerne.

På den måde giver samarbejdet både værdi for de unge, samt beboerne og ejerne af ejendommene.

Hvilket ESG-stafet spørgsmål vil du sende videre til en kollega i branchen?

Det bliver et lidt nørdet spørgsmål i forhold til EU-taksonomien, men det er meget relevant i øjeblikket, hvor miljømålene ikke lægger fast endnu:

Hvilken strategi anlægger I, når I skal estimere, hvor stor en procentdel af jeres portefølje, der er aligned med EU-taksonomien? Skal man lægge forsigtigt ud, når man nu ikke kender alle kriterierne i detaljer endnu?

Disclosureforordningen

Disclosureforordningen eller SFDR er en EU-lovgivning, der forpligter finansielle aktører som banker og pensionskasser til at oplyse om deres investeringers bæredygtighedsfaktorer.

Scope 3

I forhold til en virksomheds udledning af drivhusgasser skelnes der som regel mellem Scope 1, 2 og 3. Scope 1 er de direkte udledninger fra virksomheden. Scope 2 er udslip gennem købt energi. Scope 3 er udslip i forbindelse med de produkter og services, man forbruger – for eksempel byggematerialer.

Seks miljømål

EU-taksonomien opstiller seks miljømål, heriblandt modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, som en aktivitet skal bidrage til for at være bæredygtig. To af dem er defineret. Resten er under udarbejdelse.