/ En grøn branche / Bæredygtig omstilling i ejendomsbranchen

Bæredygtig omstilling i ejendomsbranchen

Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen er EjendomDanmarks store bæredygtighedsprojekt, der skal give branchen viden, inspiration og handlekompetencer til en bæredygtig omstilling.

40 procent af Danmarks samlede energiforbrug stammer fra bygninger. Men mange ejere og administratorer i ejendomsbranchen mangler endnu den rigtige viden til at bidrage til en bæredygtig omstilling.

Derfor har vi i EjendomDanmark i samarbejde med Rambøll søsat et toårigt projekt kaldet Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen. Det skal hjælpe branchen med den bæredygtige omstilling i øjenhøjde.

Læring, inspiration og handlekompetencer

Projektet skal give ejendomsbranchen læring, inspiration og handlekompetencer. På den måde kan virksomhederne træffe kvalificerede valg i deres bæredygtige omstilling både i dagligdagen og på et strategisk plan. Det handler om at gøre arbejdet med bæredygtighed konkret og relaterbart.

I løbet af to år, fra 2023-2025, vil projektet gøre to ting:

  • Guide 30-36 ejendomsvirksomheder i SMV-kategorien gennem et gratis læringsforløb. Det sker via ekspertindlæg, inspirationscases og diskussion med ligesindede, som skal gøre deltagerne i stand til at arbejde strategisk med bæredygtighed.
  • Udvikle en digital læringsplatform, der bliver stillet til rådighed for hele branchen ved projektets afslutning i 2025. Her kan man i fred og ro blive klogere på de strategiske, praktiske og tekniske aspekter af bæredygtighed.

Adgang til digital platform

Den digitale læringsplatform vil i løbet af 2024 blive stillet til rådighed på nærværende side i et test-format, inden den bliver lanceret i sin fulde version ved projektets afslutning.

Platformen bliver løbende opdateret med nye moduler og muligheder, ligesom vi gerne modtager feedback fra brugere.

Bidragsydere

Projektet er støttet af foreningen Realdania, Grundejernes Investeringsfond (GI), EjendomDanmark Fonden, Forenet Kredit samt Rambøll Fonden.

kontaktpersoner

Du er meget velkommen til at række ud til projektets medarbejdere, hvis du vil høre mere om projektet.

Martine Maj Ravn

Projektkonsulent

Cand.scient.pol.

Martin Mitchell

Kommunikationskonsulent

Cand.mag.