Regeringen har netop indgået en ny aftale med SF, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Aftalen sætter rammerne for, hvor meget CO2 der må udledes, når der bygges nyt fra januar 2025. Den forventes at have virkning fra begyndelsen af året i forbindelse med indførslen af bygningsreglementet for 2025 (BR25).
EjendomDanmark finder det positivt, at der endelig er indgået en politisk aftale om CO2-udledning til fremtidens byggeri.
”Der har længe været usikkerhed om, hvilke grænseværdier der ville gælde fra næste år. Det er naturligvis ikke godt for investeringslysten, så derfor er det positivt, at der nu igen er etableret klare rammer for byggeriet,” siger Peter Stenholm, Adm. direktør i EjendomDanmark
Derudover glæder organisationen sig over, at der tages et skridt imod et grønnere byggeri:
”I branchen har der længe været opbakning til en grøn retning for fremtidens ejendomme. Det er selvfølgelig altid en opvejning, hvor grænsen præcis skal ligge. I EjendomDanmark er vi dog på vores medlemmers vegne tilfredse med, at der lægges en ambitiøs linje fra politisk side, som dog også tillader markedet at følge med,” fortsætter Peter Stenholm
Konkret betyder aftalen, at det fremadrettet vil være tilladt i gennemsnit at udlede 7,1 kg CO2E/m2/år. Hertil kommer, at selve byggeprocessen må udlede 1,5 kg CO2E/m2/år. Grænseværdien er udtryk for et gennemsnit og vil være differentieret på tværs af forskellige bygningstyper. Aftalen indeholder også en fremskrivning af grænseværdien, så den gennemsnitlige værdi skal nedsættes med ca. 10 procent i 2027 og yderligere 10 procent i 2029.
Blikket rettet fremad
Aftalen om de nye grænseværdier for nybyggeri følger af den nationale strategi for bæredygtigt byggeri fra 2021. Udover at lægge grundstenen til dagens politiske aftale peger strategien også fremad og varsler, at der i 2027 skal fastsættes grænseværdier for CO2-udledningen ved renoveringer af de eksisterende ejendomme.
Her bliver forståelsen af disse grænseværdier, hvor byggematerialernes indlejrede CO2 indgår, og de økonomisk afledte konsekvenser af endnu større betydning for ejendomsbranchens udvikling i både de store byer og i provinsen:
”Det er glædeligt, at der lægges op til gennemgribende revidering af bygningsreglementet med fokus på regelforenkling og lettelser for bygningsejere. Det har mange i branchen længe efterspurgt. Samtidigt glæder jeg mig over at, der lægges op til at gennemføre analyse af de økonomiske konsekvenser af nye krav frem imod 2027,” siger Peter Stenholm.
Samtidig er energirenoveringer med vedtagelsen af det nye europæiske bygningsdirektiv røget højt op på lystavlen for mange ejendomsejere. Med det nye EU-direktiv forventes det, at der i de kommende år bliver stillet en del krav til energieffektiviteten i de eksisterende bygninger. Det kræver investeringer, og de kommer ikke af sig selv.
“Muligheden for at foretage investeringer i energirenoveringer spiller klart sammen med, hvilke krav der er til CO2 udledningen. Meget firkantede CO2 krav kan spænde ben for ønsket om at energieffektivisere i et stort omfang – og dermed utilsigtet hæmme investeringslysten særligt uden for de store byer,” siger Peter Stenholm.