Danmarks nye firkløverregering bestående af Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Moderaterne har med regeringsgrundlaget lagt den politiske kurs for de kommende år – herunder hvordan boligområdet skal udvikle sig.
EjendomDanmark har gennemgået regeringsgrundlaget set med ejendomsbranchens briller og samlet de initiativer, der forventeligt vil få betydning for branchen.
Flere boliger – men også flere krav
Boligmanglen i de største byer var et gennemgående tema under kommunalvalget og folketingsvalget. Det afspejles også i regeringsgrundlaget – særligt hovedstaden står over for en stor udfordring: Boligudbuddet matcher ikke efterspørgslen.
Regeringen vil derfor i samarbejde med Københavns og Frederiksbergs Kommune udarbejde en Boligplan 2030, som skal bidrage til flere boliger – herunder 4.000 studie- og ungdomsboliger.
Det er positivt, at regeringen vil arbejde for hurtigere sagsbehandling af byggesager og lokalplaner samt fjerne barrierer for nye byggeprojekter. Det har EjendomDanmark længe efterspurgt, og det er afgørende for, at der bliver bygget de nødvendige boliger.
Regeringsgrundlaget synes dog at have et større fokus på, hvilke slags boliger der skal bygges, frem for hvordan de skal tilvejebringes. Det fremgår blandt andet, at kommunerne skal have mulighed for at fastsætte, at op til 40 pct. af boligerne i et nyt område skal være ejerboliger, mens 40 pct. kan reserveres til almene boliger, og at der kan fastsættes et loft over andelen af private udlejningsboliger.
EjendomDanmark bakker op om et mangfoldigt boligmarked, men ser med bekymring på fordelingskravene. Flere krav gør det vanskeligere og mindre attraktivt at bygge og investere i ejendomme. Fokus bør i stedet være på at skabe gunstige rammer for, at der bliver bygget mere. Det vil derfor være et emne, vi vil drøfte med den nye regering, når arbejdet med Boligplan 2030 går i gang.
Almene boliger i fokus
Regeringen ønsker samtidig flere almene boliger og vil blandt andet hæve maksimumbeløbet for alment byggeri samt udvide tilbudspligten, så almene boligselskaber får bedre mulighed for at opkøbe private udlejningsejendomme. Hvordan ordningen konkret skal fungere, ser EjendomDanmark frem til at blive klogere på, og vil i forlængelse af den igangværende dialog om tilbudspligten på det kraftigste opfordre til, at man forenkler processerne og de administrative byrder – navnlig hvis man udvider den.
Fokus på hele landet
Selvom Danmark er et lille land, er der stor forskel på boligudfordringerne i København og i resten af landet. Derfor er det positivt, at regeringsgrundlaget også har fokus på sammenhængskraft og udfordringerne uden for de store byer.
Regeringen ser fortsat decentralisering af blandt andet uddannelser og arbejdspladser som et vigtigt tiltag, og derfor er det også vigtigt, at man har øje for, at folk har et sted at bo i nærheden.
EjendomDanmark vil derfor gå i dialog med regeringen om de svære finansielle vilkår, der gør det svært at bygge og renovere i landområderne og fører til afvikling med store konsekvenser for det lokale erhvervsliv. De økonomisk svære forhold i udkantsområderne er også en udfordring i forhold til kravene til bæredygtig omstilling og klimasikring, som ejendomsejerne rammes af. Energirenoveringer af boligmassen i hele landet skal kunne gennemføres på realistisk vis.
Skat og finansiering på dagsordenen
I regeringsgrundlaget lægges der op til en fornyet drøftelse af boligbeskatningen i Danmark.
Erhvervsejendomme er ikke nævnt direkte, men da vurderingerne af erhvervsejendomme er afledt af boligvurderingerne, vil det også kunne få betydning for erhvervsejendomme. Der vil i den forbindelse blive nedsat en ekspertkommission.
I regeringsgrundlaget italesættes det desuden, at det er ”… vigtigt, at der er en grundlæggende opbakning til reguleringen og beskatningen af boligmarkedet. Det nuværende ejendomsskattesystem har foreløbigt ikke bidraget hertil, ligesom det ikke har haft den forventede afdæmpende effekt på prisudviklingen”.
Det kan være et opgør med det nuværende vurderingssystem og vil naturligvis være en politisk diskussion, som EjendomDanmark vil deltage i.
Regeringsgrundlaget fastslår også, at der vil komme en nedsættelse af selskabsskatten med i alt 3 pct.-point over tre år.
Der er desuden værd at bemærke, at det under finansieringsafsnittet for boliger fremgår, at regeringen vil ligestille reglerne for moms af byggegrunde under hensyn til EU-reglerne. Det bliver en vigtig diskussion, der kan få stor betydning for boligbyggeriet.
Samtidig kan en kommende reform af det kommunale udligningssystem få betydning for blandt andet dækningsafgiften, hvorfor EjendomDanmark også følger denne ændring tæt.
Begrænset fokus på lejeloven
Lejelovgivningen fylder ikke meget i regeringsgrundlaget. Det lykkedes heldigvis at få afværget kravet om huslejeloft, og EjendomDanmark er glade for, at regeringen i stedet vil se på at udvide brugen af boligstøtte til dem, der støtter dem, der har behov for det.
EjendomDanmark bider dog mærke i, at regeringen ønsker at undersøge balancen mellem lejernes beskyttelse og udlejernes muligheder for at vedligeholde og modernisere deres ejendomme.
For ejendomsbranchen er det afgørende, at nødvendige renoveringer fortsat kan gennemføres på rimelige vilkår. Modernisering af eksisterende boliger spiller en vigtig rolle i både den grønne omstilling og forbedringen af boligstandarden. Det vil vi derfor gå i dialog med regeringen om.
Derudover ønsker regeringen at stramme reglerne for korttidsudlejning gennem platforme som Airbnb. Det kan få betydning for dele af udlejningsmarkedet afhængigt af, hvordan reglerne udformes.
Grøn omstilling skaber både muligheder og udfordringer
Klima og bæredygtighed er blandt de mest gennemgående temaer i regeringsgrundlaget. Regeringen ønsker, at Danmark skal være selvforsynende med vedvarende energi, og der lægges op til øget elektrificering og mere lokal energiproduktion.
Regeringen ønsker flere solceller på tagene i de større byer. Hvordan dette skal realiseres, står dog endnu uklart, blandt andet i forhold til regler for opsætning og deling af energi mellem forskellige lejemål.
Det er positivt, at regeringen også i et bæredygtigt øjemed ønsker at gøre det lettere at omdanne eksisterende bygninger til nye formål, etablere studieboliger, modulbyggeri og midlertidige boliger gennem hurtigere godkendelsesprocesser.
Samtidig står branchen over for en række omfattende krav. Målet om, at ingen boliger opvarmes med olie eller naturgas efter 2035, vil kræve store investeringer i nye varmeløsninger og energirenoveringer. Hertil kommer kommende krav fra EU’s bygningsdirektiv samt stigende fokus på cirkulær økonomi, livscyklusberegninger og bæredygtige byggematerialer.
EjendomDanmark vil arbejde for, at den grønne omstilling gennemføres i et tempo, som ejendomsejerne har mulighed for at følge – både økonomisk og praktisk.
Løfter om færre byrder
Regeringen ønsker generelt at forbedre erhvervslivets rammevilkår gennem regelforenkling og reduktion af administrative byrder. En ekspertgruppe og en produktivitets- og konkurrenceevnekommission skal blandt andet se på, hvordan reguleringen kan moderniseres og effektiviseres.
Det er et positivt signal for ejendomsbranchen, som gennem flere år har oplevet stigende krav og dokumentationsforpligtelser.
EjendomDanmark vil lægge vægt på, at ambitionerne omsættes til konkrete regelændringer eller fjernelser og ikke blot bliver til nye administrative lag.