/ Nyheder / Deltag i Debatsalon: Bygningernes rolle i den grønne omstilling

Deltag i Debatsalon: Bygningernes rolle i den grønne omstilling

Vær med, når politikere, selskaber og interesseorganisationer debatterer, hvordan potentialet for energibesparelser bliver til reelle ændringer.

Af

Kom og deltag med politikere, selskaber og interesseorganisationer, når EjendomDanmark og Energispring inviterer til debatsalon om, hvordan vi kommer fra påviste energisparepotentialer til flere faktiske besparelser. Foto: pfb1, iStock.

Fra grønne ambitioner til reelle besparelser. Det er nødvendigt med et fokus på at reducere energiforbruget i de danske bygninger – også når den er grøn.

Det er derfor emnet, når EjendomDanmark i samarbejde med Energispring inviterer til debatsalon den 17. august. Her vil myndigheder, forsyningsselskaber, ejere, lejere og politikere debattere, hvordan vi bedre kan indfri potentialet. 

Dem kan du høre

Debatsalonen byder på et spændende program med oplæg, cases og debatter.

EjendomDanmarks administrerende direktør Peter Stenholm og Energistyrelsens vicedirektør Stine Leth Rasmussen vil give status på situationen i dag.

Derefter vil der være cases og debatter med virksomheder og organisationer. Slutteligt vil politikere som Københavns teknik- og miljøborgmester Line Barfod (Ø) og boligordfører for Venstre Heidi Bank (V) debattere, hvordan vi faktisk opnår disse energibesparelser.

Se hele programmet her.

Det praktiske

Debatsalonen afholdes onsdag den 17. august 2022 klokken 12:30-17:00. Der vil være let forplejning ved ankomst.

Arrangementet finder sted hos Grundejernes Investeringsfond i København. Det er gratis at deltage – du skal blot melde dig til, da der er et begrænset antal pladser. Tilmeld dig her.

Vær med