/ Nyheder / Branchens fremtid i fokus på årets administratorkonference

Branchens fremtid i fokus på årets administratorkonference

Kunstig intelligens i branchen, etiske normer, en status på ESG-indsatser, og spørgsmålet om, hvordan ejendomsbranchen forsat udvikler sig på netop det område. Det er nogle af de emner, der blev vendt på den årlige administratorkonference. Læs hele reportagen her.

Af

Der var god tilslutning til årets konference.

Igen i år mødtes administratorer fra hele landet i det fynske, hvor Hindsgavl Slot lagde rammerne for to dage spækket med den nyeste viden og opdateringer om de emner, der i øjeblikket optager ejendomsbranchen. Med mere end 130 deltagere blev der sat fokus på aktuelle temaer som etiseke normer, diversitet i branchen, ESG og en økonomisk prognose for fremtiden.

Kunstig intelligens i praksis

Efter en velkomsttale fra EjendomDanmarks administrerende direktør og en videohilsen fra bestyrelsesformand Henrik Jeppesen blev torsdagens program sparket i gang med et skarpt fokus på kunstig intelligens (AI).

Henrik Varmer, chef for Data & Analytics og Digital Innovation hos Lederne, gav et oplæg med eksempler på, hvordan AI allerede i dag anvendes i praksis.

Selvom AI hyldes som en banebrydende teknologi, rejser den også en række praktiske overvejelser, når det skal blive til virkelighed i virksomhederne.

Det var omdrejningspunktet i den efterfølgende paneldebat, der blev modereret af Lars Ismiris, administrerende direktør for LEA Ejendomspartner. Her diskuterede Henrik Varmer og Jannis Littmann, chef for digitalisering og IT samt Property Asset Management hos Newsec, de muligheder, som AI bringer med, og hvordan virksomhederne kan komme igang.

Fokus på etiske normer

Efter en frokost i de idylliske omgivelser fortsatte EjendomDanmarks juridiske direktør, Lena Hartmann, med at opdatere de mange fremmødte administratorer om EjendomDanmarks nylige revision af EjendomDanmarks etiske normer og de tilhørende retningslinjer. De blev vedtaget af EjendomDanmarks hovedbestyrelse tidligere i år.

Lena Hartmann overtog herefter rollen som moderator for en paneldebat om etiske normer med nogle af de dilemmaer, der kan være i det. Her deltog Thomas Vester, ejer af Purpose Properties, Lone Holm, administrationschef hos Vidar Ejendomme, og Jens Jørgensen, administrationschef hos Taurus Ejendomsadministration, inden hele salen blev sendt på en walk’n’talk, hvor de etiske normer kunne drøftes videre.

Status på det grønne område

Torsdag eftermiddag blev kaffetørsten og kagesulten stillet, inden programmet fortsatte med Carsten Nymann, Chef for Sustainability hos Realkredit Danmark, der fortalte om arbejdet med ESG (Environmental, Social, Governance) særligt set fra den finasielle sektor.

Efterfølgende blev der sat fokus på, hvordan branchen som helhed kan accelerere sine ESG-indsatser. Denne debat blev modereret af EjendomDanmarks underdirektør, Mette Qvist, og involverede Carsten Nymann, Patrick Alstrup Jørgensen, juridisk konsulent hos CEJ, samt Dan Landt, chef for Projekter & ESG hos NewSec Property Asset Management. De talte blandt andet om lejernes forventninger på ESG.

Diversitet i ejendomsbranchen

Tidligere i år satte EjendomDanmark ekstra fokus på arbejdet med diversitet i ejendomsbranchen, og lige før sommerferien nedsatte organisationen et diversitetsråd, hvis primære opgave er at udarbejde en række anbefalinger og gode råd, der skal være med til fremme og styrke området i branchen.

I den anledning var sidste punkt på torsdagens program en diversitetsdebat, hvor EjendomDanmarks adm. direktør Peter Stenholm debatterede emnet med Michala Gale Sehested, der er CO-Founder af netværket Reals og Signe Bendix Skaarup, der er boligchef/residental lead hos Danica Ejendomme og medlem af diversitetsrådet. Debatten var modereret af Lars Ismiris.

Økonomisk vejrudsigt, ejendomsvurderinger og nyeste praksis

Fredagens program startede skarpt med en økonomisk gennemgang af Jan Størup Nielsen, chefanalytiker hos Nordea. Han gav deltagerne en klar indsigt i den aktuelle situation for dansk økonomi og fremlagde sine vurderinger af, hvordan de kommende måneder kan udvikle sig. Ligesom med vejret er fremtiden svær at forudsige, men Nordeas chefanalytiker leverede et kvalificeret bud på, hvad vi kan forvente på den økonomiske front.

Efterfølgende tog EjendomDanmarks juridiske konsulent, Pia Stubman Kristiansen, og juridisk direktør, Lena Hartmann, ordet. De gav administratorerne en opdatering på den nyeste praksis og tendenser inden for foreningsområdet og lejeretten, hvilket skabte stor interesse blandt deltagerne.

Efter en kort kaffepause var det tid til konferencens sidste oplæg, hvor cheføkonom hos EjendomDanmark, Bjarke Roed-Frederiksen, og Christian Rose Hansen dykkede ned i ejendomsvurderingerne. Fokus var også på det nye ejendomsskattesystem, der vil påvirke både foreninger og udlejningsejendomme.

Herefter blev det tid til at runde af og sige farvel for denne gang. EjendomDanmark sender en stor tak til alle deltagere og på gensyn ved næste års administratorkonference.

Det sker

30. Jan 2025

Bæredygtig omstilling i ejendomsbranchen – lancering af læringsplatform

OBS: Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.Få viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling Der er pres fra lovgivere, fra markedet og fra ejendomsbranchen selv: Den bæredygtige omstilling af ejendomsbranchen er i gang.For halvandet år siden blev projektet ”Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen” officielt lanceret og siden er det ikke gået stille for sig i ejendomsbranchen. Udviklingen går hurtigt og fokus er skærpet på den grønne omstilling f.eks. via kommende lovgivning i bygningsdirektivet eller øget krav til dokumentation for bæredygtige investeringer i den finansielle sektor.Kom og hør Peter Stenholm, Adm. direktør hos EjendomDanmark og Tonny Thierry Andersen, Koncerndirektør hos Nykredit m.fl. gøre status for tendenser og hvorfor grøn omstilling bliver et større konkurrenceparameter for ejendomme og en del af fremtidssikringen for investorer. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil give sine indsigter til hvordan den grønne dagsorden fremmes og hjælpe virksomhederne til at omsætte de politiske mål til handling og Søren Kempf Holm, Adm. direktør hos Wihlborgs giver deres perspektiver på udfordringer og omstilling i praksis.Som en del af projektet lanceres den færdige læringsplatform udarbejdet til hele ejendomsbranchen, der skal give branchens aktører viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling. Platformen er tilgængelig for alle i ejendomsbranchen. Projektet er udført i samarbejde med Rambøll og er finansieret af Realdania, Grundejernes Investeringsfond, EjendomDanmark Fonden, Forenet Kredit og Rambøll Fonden.Program08.30-09.00 – Check-in09.00-09.15 – Velkomst og bæredygtig udvikling i Ejendomsbranchen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark09.15-09.40 – Nykredits perspektiv på den grønne omstilling i ejendomsbranchen v. Koncerndirektør Tonny Thierry Andersen, Nykredit09.40-10.00 – Pause10.00-10.30 – Hvordan skal ejendomsvirksomheder begynde deres bæredygtige omstilling/launch af platform v. Rambøll 10.30.10.50 – Erfaringer fra virkeligheden i ejendomsbranchen dialog med ejendomsbranchen med adm. Direktør Søren Kempf Holm, Wihlborgs og TBA. 10.50.11.00 – Opsamling for dagen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark11.00-11.30 – Grøn omstilling i politisk kontekst dialog med Pernille Rosenkrantz-Theil. 11.30-              Networking og frokost to-go. LokationNykredit huset, Sundkrogsgade 25, 2150 Nordhavn, København.Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.

10. Feb 2025

ESG seminar København

EjendomDanmark og Realkredit Danmark inviterer til: Kom godt i gang med bæredygtighed og ESG EU har vedtaget en ambitiøs plan: Europa skal være klimaneutralt inden 2050. Det vil også have en effekt for dig, der ejer og/eller driver ejendomme. Betydelige ændringer og øgede krav vil påvirke alt fra den daglige drift til investeringer og fremtidig udvikling af dine ejendomme. Med andre ord skal du tænke bæredygtighed ind i alt fra strategi til drift i fremtiden. Dette seminar giver dig en introduktion til de nye krav og konkrete eksempler på, hvordan du kommer i gang med at arbejde aktivt med ESG-rapportering og bæredygtighed. Dagens program Velkommen Nye krav venter: Finansiering og værdisætning af ejendomme i de kommende årIntroduktion til lovgivningens nye bæredygtighedskravEED, BR18, EPBD, CSRD, ESRS. Har du til tider også en fornemmelse af, at du skal lære et helt nyt sprog fyldt med fagtermer og mærkelige forkortelser? Vi gennemgår det, som du skal kende til – og forklarer, hvordan det vil påvirke din virksomhed. PauseNår ESG skal være praksis i ejendomme og porteføljerKender du din ejendom fra A til Z? En gammel kending som energimærket kan være et nyttigt værktøj, og i disse år skyder nye muligheder op – uanset om du skal finde de største risici og potentialer for dine ejendomme, eller udarbejde din allerførste ESG-rapport. Vi dykker ned i, hvordan ESG kan gå fra høje ambitioner til det helt konkrete ved at se på specifikke værktøjer og gode råd til dit eget arbejde. Opsamling og tak for i dagDet får du med hjem • Konkret viden om nuværende og kommende lovgivning inden for bæredygtighed og ESG-rapportering i ejendomsbranchen• Input til, hvordan du kommer i gang med at arbejde konkret med bæredygtighed og ESG-rapporteringSeminaret afholdes hos Realkredit Danmark – Bernstorffsgade 40, 1577 København.