I mange måneder har der både ved mødebordene, ude på ejendomme, og hvor folk ellers mødes, været en konstant summen om det nye vurderingssystem for erhvervsejendomme.
Ikke overraskende så handler det om, at mange ejendomsvirksomheder slet ikke forstår den vurdering, de har fået. Samtidig har de også utroligt svært ved at få forklaret, hvordan vurderingen er fremkommet. Det er selvfølgelig ringe i sig selv. Forestil dig så, at du har et fromt ønske om i det mindste at betale den ejendomsskat, som er udregnet på baggrund af myndighedernes vurdering. Det burde jo være ligetil.
I Danmark har vi en grundlæggende forventning om, at der er en høj grad af åbenhed om skattebetalinger – hvilket sikrer tillid og opbakning. Faktisk er det at betale sin skat jo nu blevet så nemt, at der for de fleste boligejere opkræves over den almindelige skattebetaling.
Forestil dig så, at du, tre år efter at du i god tro har betalt din skat, pludselig modtager en ny opkrævning for det samme år. Og nu er den steget med mere end 100.000 kr. De fleste vil nok her stoppe op og tænke det meget logiske: Kan det nu være rigtigt? Svaret er ja, at det bør det ikke være, men ikke desto mindre kan det faktisk godt være rigtigt for rigtig mange ejere og lejere i landets erhvervsejendomme.
Rammer særligt hårdt
Skulle nogen være i tvivl, så er det nye ejendomsvurderings- og skattesystem langtfra faldet ud så gnidningsfrit, som alle havde drømt om. Tværtimod kan vi i disse måneder konstant finde flere og større gabende huller og mangler i et ellers milliarddyrt system.
Et af disse huller rammer erhvervslivet særligt hårdt i de 33 kommuner, der i dag opkræver den for mange ukendte skat dækningsafgift. Dækningsafgiften er i sig selv en særskat på ejendomme, og det kan man mene meget om. Men det er nu alligevel svært at mene, at det er rimeligt, at man skal betale skat ud fra samme princip, som var det en acontoregning på strøm: Nemlig på forhånd uden at kende det endelige beløb.
Alligevel er det virkeligheden for flere end 16.000 ejendomme rundt om i landet. De kan alle se frem til, at når der (forhåbentligt) lander en endelig vurdering af ejendommen i 2025, så kommer den i følgeskab af en ekstra regning for ubetalt skat i 2022 og 2023.
Alt sammen fuldstændig umuligt at vide på forhånd og en direkte konsekvens af, at de nye vurderinger er blevet forsinket i det, der synes som en uendelighed. Den konsekvens sendes nu videre til erhvervslivet. Regnestykket går ikke i nul. Jeg medgiver, at der selvfølgelig er to sider af samme sag. For når nogle skal betale mere, er der også andre, der skal betale mindre. Og det har mange gange lydt fra Vurderingsstyrelsen, at det slet ikke er et problem med efterreguleringerne, fordi der i virkeligheden er tale om en skattelettelse på 100 mio. kr.
Det, man (uheldigvis) bare glemmer at nævne i den sammenhæng, er, at for alle dem, der betaler efterreguleringer, så er der en samlet regning på 640 mio. kr., der skal betales. Blandt dem er der omtrent 1300 ejendomme, som kan se frem til en ekstraregning på mere end 100.000 kr.
For de fleste mindre erhvervsdrivende er det alt andet end et greb i lommen. Det er jo herligt, at det i det store regnestykke betyder en skattelettelse. Det er bare svært at sætte pris på den skattelettelse, hvis man er én af de 16.000 ejendomsejere, som har fornøjelsen af at betale efterreguleringen. Der vil det i stedet føles som en ubekvem regning, som man hverken kunne forudsige eller forberede sig på.
Nemt at løse
Løsningen er i virkeligheden ganske ligetil: Drop efterreguleringerne. Det er hverken rimeligt eller tillidsskabende, at man som ejendomsejere ikke kan vide sig sikker på, at den skat, man betaler, er den rigtige.
Og selvom vi taler store tal, så er det ikke nogen større udskrivning for staten. Dels har man allerede brugt på den gode side af 10 mia. kr. på at udvikle systemet, dels er der tale om en engangsudgift og ikke et varigt provenutab. Altså har det ingen nævneværdig betydning for statskassen.
Det har det derimod for de tusindvis af erhvervsdrivende, som kan se frem til en ekstraregning. Vores anbefaling til forligskredsen og regeringen er derfor klar: Drop efterreguleringen af dækningsafgiften og skab sikkerhed for de mange erhvervsdrivende, som helt uforskyldt kommer i klemme i det nye vurderings- og skattesystem. Det vil være mest fair.
Debatindlægget er oprindeligt bragt hos Børsen den 5. juli 2024.