- Den 12. oktober 2026 udkommer en længe ventet opdateret udgave af Boliglejemål Bind 1-2.
Bogen henvender sig bredt til blandt andre ejendomsadministratorer, jurister og advokater, som arbejder med de praktiske problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med boligudlejning.
Grundbog i branchen
Bogen er grundbog for studerende på EA-uddannelsen.
Senior chefkonsulent hos EjendomDanmark Mogens Dürr underviser på EA-uddannelsen og har bistået med blandt andet redigeringen af flere af kapitlerne. Han er begejstret over, at der nu kommer en opdateret version af Boliglejemål:
”Det er en utrolig stor fornøjelse for mig som underviser på uddannelsen, at vi nu kan præsentere dem for en helt ny lærebog, som passer til den lovgivning, som ligger til grund for uddannelsen.”
Tager højde for ny lovgivning
Bogen giver med sine to bind en grundig indføring i administrationens juridiske aspekter og er derfor et uundværligt værktøj for alle, der arbejder med administration af boliglejemål.
Men særligt for de studerende på EA-uddannelsen vil den reviderede udgave af Boliglejemål være en stor hjælp, mener han.
”I de sidste par år er de studerende blevet undervist ud fra en bog, som stadig havde det udgangspunkt, at der var to forskellige love, og alle paragrafhenvisninger passede ikke med den nye lejelov. Det har været et generende element for undervisningen, som kursisterne har brugt mange kræfter på at håndtere.”
Bogen udkommer på Djøf Forlag 12. oktober 2026 og kan købes med rabat for EjendomDanmarks medlemmer.
Find rabatkode for medlemmer af EjendomDanmark
Forudbestil bogen hos Djøf Forlag