Flere ejerboliger. Skrappere krav til nybyggeri. Kommunalt ejede lejeboliger. Forslagene til, hvordan Københavns boligudfordringer skal løses, er mange – særligt nu, hvor der kun er to måneder til kommunalvalget.
Næsten hver dag skyller nye idéer ind over byen, nogle store, andre små, men alle med løftet om at lette presset på boligmarkedet.
I går meldte Enhedslistens spidskandidat og nuværende teknik- og miljøborgmester, Line Barfod, sig på banen med sit forslag om at indføre et huslejeloft for private udlejningsboliger. Endnu et forslag, der rækker ud over kommunens værktøjskasse og ikke løser boligkrisen i København.
Jagten på stemmer må ikke udvikle sig til en overbudskonkurrence, hvor det kun handler om, hvilke udspil der lyder bedst i overskrifter – og ikke hvad der har reel effekt. Langt hen ad vejen deler politikerne, boligorganisationerne og erhvervslivet samme ambition: at skabe en mangfoldig by med plads til forskellige mennesker i alle livets faser.
Et huslejeloft løser ikke udfordringerne
København er en fantastisk by, der byder på alt fra grønne oaser til kulturelle oplevelser, og det er måske netop derfor, så mange ønsker at bo her.
Desværre er det ikke alle, der drømmer om at bo i byen, der kan finde et hjem. Udbuddet kan slet ikke følge med efterspørgslen, og markedskræfterne er ude af balance. Et huslejeloft vil ikke kunne rette op på denne ubalance, selvom Claus Højte, direktør i LLO, har fremført det argument her i Ejendomswatch.
Historien viser tydeligt, hvilke konsekvenser rigide regler kan få for boligmarkedet. Før liberaliseringen af huslejereguleringen blev indført for udlejningsboliger i 1991, begyndte mange ejendomme at forfalde, fordi det ikke længere var rentabelt at vedligeholde og investere i dem.
Sætter vi igen et loft over huslejen, risikerer vi at gentage de samme fejl. Det vil konkret betyde, at investorer trækker sig ud af markedet og ikke opfører de boliger, byen har behov for. Priserne vil fortsætte med at stige, fordi boligudbuddet ikke vokser, og renoveringer, der både er vigtige for klimaet og for at bevare boligernes kvalitet, risikerer at blive udskudt eller reduceret.
Sådan sikrer vi plads til flere københavnere
Det vigtigste, vi kan gøre for at skabe et boligmarked med plads til alle, er at øge antallet af boliger. København vokser, og ifølge kommunens egne prognoser vil byen mangle op mod 80.000 boliger i 2060. Derfor er det altafgørende, at vi handler både målrettet og realistisk, så der bliver plads til både dem, der allerede bor her, og dem, der i fremtiden drømmer om at flytte til byen.
Heldigvis kan kommunens politikere selv gøre en forskel – endda relativt let – ved at fjerne en række unødige barrierer.
I dag er sagsbehandlingstiden for lokalplaner og byggetilladelser alt for lang, og hvis processerne gøres mere smidige, kan man hurtigere opføre flere boliger. En anden mulighed er at lempe kravene i lokalplaner. Et tredje område med stort uforløst potentiale er at udnytte den eksisterende bygningsmasse bedre, for eksempel ved at omdanne loftsrum eller tomme erhvervslejemål til nye boligkvadratmeter. Det skaber ikke kun flere boliger, men er også en mere bæredygtig løsning.
Politikerne bør fokusere på det, der reelt gør en forskel – nemlig at sikre flere boliger.
Et huslejeloft er ikke en langtidsholdbar løsning, og valgkampen må ikke udvikle sig til en konkurrence i bombastiskformulerede forslag, der reelt ikke vil løse boligmanglen.
Derfor håber jeg også, at de næste udspil til boligpolitik i København ikke blot bliver endnu en skylle af urealiserbare idéer, men forslag, der faktisk holder i praksis. Kun sådan kan København forblive et sted, hvor både nuværende og kommende generationer har plads at bo, leve og drømme.
Denne klumme blev første gang bragt i Ejendomswatch d. 17.september 2025.