Hvis der er noget, der kan få svedperlerne til pible frem for en hver virksomhedsejer, så er det udsigten til et generationsskifte. Ikke fordi man frygter for den næste generations evner og formåen. Ikke fordi man nu skal lade sit hårde arbejde gå i arv. Nej svedperlerne opstår, når man første gang ringer til sin revisor og bliver præsenteret for den skattemæssige side af et generationsskifte. Er du ved at overdrage en ejendomsvirksomhed, så kan en kold klud og en god revisor næppe betrygge dig.
Men dem, der kan gøre en forskel, er i dag kommet ejendomsvirksomhederne til undsætning: Politikerne. Men det vender jeg tilbage til. For lad os først dykke ned i, hvorfor sveden har piblet rundt i hele landet, når næste generation skulle tage over.
En skatteregel som rammer hårdt
Årsagen til de svedige håndflader skal findes i en særlig skattemæssig regel, som rammer ejerne af ejendomsvirksomheder særligt hårdt. Det er den såkaldte pengetanksregel. Kort fortalt betyder reglen, at hvis der skal overdrages en ejendomsvirksomhed, så er der ikke adgang til skattemæssig succession. Det betyder, at der i stedet for ”bare” at skulle svares den almindelig boafgift på 15 procent, så skal der betales skat af værdistigningerne, der ikke er realiseret. Konkret betyder det, at der risikeres at skulle betales mellem 23-79 procent af virksomhedens egenkapital i forbindelse med skiftet. Og problemet er større, jo længere tid virksomheden har ejet sine ejendomme, da værditilvæksten typisk er størst ved et langvarigt ejerskab. Alt i alt kan det derfor blive en urimelig dyr omgang at overdrage sin virksomhed til den næste generation.
De penge, der skal bruges på at overdrage virksomheden til næste generation, bliver dermed penge, som virksomheden ikke kan investere i fremtiden. Og særligt for ejendomsvirksomheder er der hårdt brug for kapitalen.
Stort behov for at beholde kapital i virksomhederne
Al den kapital, der drænes ved generationsskifte, er netop den kapital, som skulle have været brugt til en række af de afgørende investeringer, som branchen står over for. For det første er det helt centralt, at der i de kommende år investeres i at energirenovere ejendomsmassen. Det er både en udspringer af den nye sikkerhedspolitiske situation og ny europæiske lovgivning, som sætter skub på behovet for at investere massivt. Samtidig skal vi også blive bedre til at bygge grønnere og mere klimavenligt. Begge dele kræver massive investeringer og privat kapital. Det er netop denne kapital, som pengetanksreglen dræner fra de familieejede virksomheder.
Meget mere end pengetanke
Udover behovet for investeringer, så er det vigtigt for mig at slå fast, at ejendomsvirksomheder er meget mere end pengetanke. Det er aktive virksomheder, som til dagligt beskæftiger en lang række medarbejdere. Viceværter, ejendomsadministratorer, investeringsmedarbejdere og mange andre går hver dag på arbejde hos en af landets mange familieejede ejendomsvirksomheder. Og de fortjener anerkendelse for deres indsats. Familieejede ejendomsvirksomheder jo også helt almindelige virksomheder, hvis primære aktivitet blot centrerer sig om drift og udlejning af ejendomme. Når en ejendomsvirksomhed derfor er aktiv, bør den også betragtes og beskattes fuldstændig som alle andre virksomheder i Danmark
Godt at der bliver lyttet til branchen
Det er derfor også glædeligt, at vi i dag kan se, at regeringen fremlægger et udspil, hvor pengetanksreglen foreslås afskaffet. Vi er glade for, at politikerne har lyttet til branchen. For denne sag har EjendomDanmark påpeget utallige gange de seneste, mange år.
Vi håber og tror på, at der kan landes en hurtig aftale med Folketingets partier, så der hurtigt kan blive meldt rent bord til de mange ejendomsvirksomheder, som står over for et generationsskifte. Samtidig kan det sikre, at virksomhederne også i fremtiden forbliver i familiens hænder og ikke sælges fra eller splittes op. Det er kun rimeligt og på tide, at ejendomsvirksomheder nu ligestilles med alle andre virksomheder.