/ Nyheder / Køgemødet 2023: Politisk status, nye afgørelser og en økonomisk vejrudsigt

Køgemødet 2023: Politisk status, nye afgørelser og en økonomisk vejrudsigt

Folk fra ejendomsbranchen stimlede sammen på Comwell Køge Strand, da der blev afholdt det årlige orienteringsmøde for Fællesforeningen af grundejerforeninger på Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm. Her kunne de fremmødte blive klogere på alt lige fra nye domme og afgørelser til den økonomiske fremtid for branchen, da flere repræsentanter fra EjendomDanmark holdt oplæg.

Af

Her til morgen gik 90 ejendomsinteresserede ind af de store glasdøre til Comwell Køge Strand for at få udleveret et navneskilt og hilse på de andre deltagere, inden det officielle program for det årlige Køgemøde blev skudt i gang.

Allerede inden dagens første oplæg var der en summen i lokalet, imens der blev spist croissanter og drukket kaffe. Der var ingen tvivl om, hvem der stod bag arrangementet: En stor, blålig roll-up med teksten ”Fællesforeningen af grundejerforeninger på Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm,” prydede det ellers hvide lokale, der dannede rammerne for dagen.

Nyt fra EjendomDanmark og en politisk status

”Den politiske situation har ændret sig siden Folketingsvalget i 2022, fordi vi nu har en flertalsregering,” lød det fra EjendomDanmarks adm. direktør, Peter Stenholm, da han som den første oplægsholder trådte op på den sorte scene for at give de fremmødte et indblik i seneste nyt fra EjendomDanmark samt en politisk status for branchen.

Her fortalte han om kommende arrangementer i EjendomDanmark, viste videoer om organisationen og forklarede dens struktur. Men ikke mindst blev tiden brugt på at tale om politik i form af sejren med lagerskattens afskaffelse, dårlig byggesagsbehandling, omorganisering af huslejenævnene og meget mere.

Nye afgørelser, huslejeloft og forbedringer

I løbet af dagen var der også en masse jura på programmet. EjendomDanmarks juridiske direktør, Lena Hartmann, gennemgik den nyeste praksis indenfor en lang række forskellige emner: ophævelser og opsigelser, fraflytning, altaner, orienteringspligt og beboerrepræsentation. Desuden fortalte hun om erfaringerne med implementeringen af huslejeloftet fra september 2022, der har fyldt meget i den seneste periode.

Efterfølgende supplerede chefkonsulent Thit Topsøe-Jensen med sine erfaringer med Typeformular A, 10. udgave. Under oplæggene blev der skriblet ned på blokke, computere og telefoner, imens der også lød konkrete spørgsmål fra salen undervejs.

Thit Topsøe-Jensen fortalte i øvrigt om forbedringer med fokus på ændringer i den nye lejelov og grønne tiltag. Her blev processen op til arbejdernes udførelse gennemgået, ligesom konkrete eksempler på beregninger af forbedringsforhøjelser også blev fremlagt.

Økonomisk vejrudsigt

Et emne, der dagen igennem tittede frem, var branchens nuværende økonomiske rammeforhold. I kølvandet på krigen i Ukraine og den stigende inflation har den økonomiske situation nemlig ændret sig.

Det var også en af de ting som Peter Stenholm, adm. direktør hos EjendomDanmark, talte om i sit oplæg først på dagen, hvor han belyste udfordringerne med udhuling af købekraften, høje renter – og også lønstigninger efter de nye overenskomstforhandlinger.

Og meget belejligt endte dagen mere eller mindre samme sted som den begyndte. Her var det Haris Coric fra Realkredit Danmark, der gav en økonomisk vejrudsigt for ejendomsbranchen. Den lød heldigvis lovende med tegn på at dele af presset snart vil lette og at inflationen vil komme ned.

Det sker

30. Jan 2025

Bæredygtig omstilling i ejendomsbranchen – lancering af læringsplatform

OBS: Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.Få viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling Der er pres fra lovgivere, fra markedet og fra ejendomsbranchen selv: Den bæredygtige omstilling af ejendomsbranchen er i gang.For halvandet år siden blev projektet ”Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen” officielt lanceret og siden er det ikke gået stille for sig i ejendomsbranchen. Udviklingen går hurtigt og fokus er skærpet på den grønne omstilling f.eks. via kommende lovgivning i bygningsdirektivet eller øget krav til dokumentation for bæredygtige investeringer i den finansielle sektor.Kom og hør Peter Stenholm, Adm. direktør hos EjendomDanmark og Tonny Thierry Andersen, Koncerndirektør hos Nykredit m.fl. gøre status for tendenser og hvorfor grøn omstilling bliver et større konkurrenceparameter for ejendomme og en del af fremtidssikringen for investorer. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil give sine indsigter til hvordan den grønne dagsorden fremmes og hjælpe virksomhederne til at omsætte de politiske mål til handling og Søren Kempf Holm, Adm. direktør hos Wihlborgs giver deres perspektiver på udfordringer og omstilling i praksis.Som en del af projektet lanceres den færdige læringsplatform udarbejdet til hele ejendomsbranchen, der skal give branchens aktører viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling. Platformen er tilgængelig for alle i ejendomsbranchen. Projektet er udført i samarbejde med Rambøll og er finansieret af Realdania, Grundejernes Investeringsfond, EjendomDanmark Fonden, Forenet Kredit og Rambøll Fonden.Program08.30-09.00 – Check-in09.00-09.15 – Velkomst og bæredygtig udvikling i Ejendomsbranchen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark09.15-09.40 – Nykredits perspektiv på den grønne omstilling i ejendomsbranchen v. Koncerndirektør Tonny Thierry Andersen, Nykredit09.40-10.00 – Pause10.00-10.30 – Hvordan skal ejendomsvirksomheder begynde deres bæredygtige omstilling/lancering af platform v. konsulent Gustav Plantin og senior konsulent Mette M. Skovbo Silbiger, Rambøll 10.30 – 10.50 – Erfaringer fra virkeligheden i ejendomsbranchen dialog med ejendomsbranchen v. Adm. Direktør Søren Kempf Holm, Wihlborgs10.50 – 11.00 – Opsamling for dagen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark11.00-11.30 – Grøn omstilling i politisk kontekst dialog med Pernille Rosenkrantz-Theil. 11.30-              Networking og frokost to-go. LokationNykredit huset, Sundkrogsgade 25, 2150 Nordhavn, København.Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.

10. Feb 2025

ESG seminar København

EjendomDanmark og Realkredit Danmark inviterer til: Kom godt i gang med bæredygtighed og ESG EU har vedtaget en ambitiøs plan: Europa skal være klimaneutralt inden 2050. Det vil også have en effekt for dig, der ejer og/eller driver ejendomme. Betydelige ændringer og øgede krav vil påvirke alt fra den daglige drift til investeringer og fremtidig udvikling af dine ejendomme. Med andre ord skal du tænke bæredygtighed ind i alt fra strategi til drift i fremtiden. Dette seminar giver dig en introduktion til de nye krav og konkrete eksempler på, hvordan du kommer i gang med at arbejde aktivt med ESG-rapportering og bæredygtighed. Dagens program Velkommen Nye krav venter: Finansiering og værdisætning af ejendomme i de kommende årIntroduktion til lovgivningens nye bæredygtighedskravEED, BR18, EPBD, CSRD, ESRS. Har du til tider også en fornemmelse af, at du skal lære et helt nyt sprog fyldt med fagtermer og mærkelige forkortelser? Vi gennemgår det, som du skal kende til – og forklarer, hvordan det vil påvirke din virksomhed. PauseNår ESG skal være praksis i ejendomme og porteføljerKender du din ejendom fra A til Z? En gammel kending som energimærket kan være et nyttigt værktøj, og i disse år skyder nye muligheder op – uanset om du skal finde de største risici og potentialer for dine ejendomme, eller udarbejde din allerførste ESG-rapport. Vi dykker ned i, hvordan ESG kan gå fra høje ambitioner til det helt konkrete ved at se på specifikke værktøjer og gode råd til dit eget arbejde. Opsamling og tak for i dagDet får du med hjem • Konkret viden om nuværende og kommende lovgivning inden for bæredygtighed og ESG-rapportering i ejendomsbranchen• Input til, hvordan du kommer i gang med at arbejde konkret med bæredygtighed og ESG-rapporteringSeminaret afholdes hos Realkredit Danmark – Bernstorffsgade 40, 1577 København.