Traditionen tro slår EjendomDanmark dørene op til den årlige generalforsamling for medlemmer i april. Arrangementet finder i år sted på Clarion Hotel Copenhagen Airport den 27. april fra kl. 12.00-16.15.
Efter en god frokost og selve generalforsamlingen følger tre spændende oplæg, der har politik, national og international økonomi i fokus.
Temperatur på politik og økonomi
Esben Schjørring, politisk redaktør og Jakob Nielsen, ansv. chefredaktør fra Altinget åbner ballet ved at give en politisk status. Hvordan påvirker den nye politiske situation ejendomsbranchen?
Siden overtager Alex Vanopslagh, partileder fra Liberal Alliance, roret. Partiet oplevede stor fremgang, da Danmark gik til valg i efteråret. Alex Vanopslagh tager temperaturen på den politiske situation set med Liberal Alliances øjne.
Kamilla Hammerich Skytte, CEO i Realkredit Danmark, runder af med en aktuel, økonomisk vejrudsigt.
Sidst på eftermiddagen er der lagt op til netværk og vin.