/ Nyheder / Onlinekurser giver større frihed til uddannelse

Onlinekurser giver større frihed til uddannelse

Der er travlt på arbejdet, og familie og venner skal også passes. Men samtidig oplever du et behov for at udvikle og videreuddanne dig. Lyder det bekendt? EjendomDanmark udbyder fire onlinekurser, som du kan følge, lige når det passer dig. Ét af kurserne fulgte Laura Kjær Petersen, og det har hun haft stor gavn af.

Af

Måske har du travlt på arbejdet, og har derfor ikke mulighed for at deltage på de dage, hvor EjendomDanmarks fysiske kurser udbydes. Måske lærer du bedst, når du selv fordyber dig i undervisningsmaterialet. Uanset årsagen giver vores onlinekurser dig friheden til at videreuddanne dig, når der er tid og mulighed.

Færdig efter to dage

Laura Kjær Petersen, advokatfuldmægtig i DLA Piper, har deltaget i to kurser ved EjendomDanmark i forbindelse med videreuddannelse.

”Jeg synes generelt, det er et udtryk for god kvalitet, når EjendomDanmark udbyder kurser. Så jeg går gerne ind og tjekker, om der skulle være nogle interessante kurser for mig,” udtaler hun.

Laura har senest færdiggjort onlinekurset ”Lejefastsættelse i bolig- og erhvervslejemål”, og hun oplevede i den forbindelse netop behov for et kursus, hun kunne tage, når det passede hende:

”Det gav rigtig god mening for mig med et onlinekursus, da jeg sidder i Aarhus. Derudover var det godt med fleksibiliteten, og at jeg kunne tage det, når det passede ind,” siger hun.

Muligheden for selv at tilrettelægge sin tid og planlægge efter egen hverdag viste sig da også at være en fordel for Laura, der færdiggjorde kurset efter blot to dage.

Indkøring og overblik

Laura arbejder til dagligt med lejeret – et område, hun ikke havde et dybdegående kendskab til inden hun startede som fuldmægtig i september 2022.

”Jeg er fuldmægtig på første år og sidder med lejeret som min primære beskæftigelse. Min umiddelbare tanke var, at lejeretten er kompliceret – særligt med hensyn til lejefastsættelse. Så at kurset kunne tilbyde en indkøring og et overblik over regelsættet, det, synes jeg, var rigtig rart.”

Kurser giver bedre forståelse

Laura har taget to kurser inden for de sidste seks måneder hos EjendomDanmark.

”Begge dele har jeg haft stort udbytte af, fordi det har relateret sig til spørgsmål omkring lejeretten. Det er som regel meget mere håndgribeligt at få tingene forklaret af en person, der konkret kan sætte ord på det fremfor at skulle læse det hele i en bog,” siger Laura, der også mener, at deltagelsen i EjendomDanmarks kurser har haft en reel effekt i hendes arbejdsliv:

”Jeg har fået en hurtigere indkøring i og forståelse af lejeretten – også den praktiske anvendelse heraf, hvilket gør mine arbejdsopgaver inden for området langt mere håndtérbare.”

Om onlinekurserne

Tilmelder du dig et onlinekursus hos EjendomDanmark, får du inden for kort tid adgang til et digitalt univers med materiale, videoer og tests, som du gradvist skal gennemføre i løbet af kurset. Når du har færdiggjort og bestået den endelige test og evalueret kurset, er du færdig, og vil efterfølgende modtage et kursusbevis.

De fire onlinekurser, EjendomDanmark udbyder i øjeblikket, er lejefastsættelse i bolig- og erhvervslejemål, ejendomsfinansiering, ejendomsinvestering I og værdiansættelse af investeringsejendomme. Disse fire kurser udgør også tilsammen det, det kræves at blive certificeret ejendomsinvester niveau I ved EjendomDanmark.

Vil du vide mere om muligheden for at tage kurser ved EjendomDanmark – enten fysisk eller online – er du altid velkommen til at kontakte vores kursusafdeling.

Could not find post with assigned ID