/ Nyheder / Huslejeloft er et bekymrende panikindgreb

Huslejeloft er et bekymrende panikindgreb

August måneds aftale om et huslejeloft vækker bekymring hos EjendomDanmark, som retter kritik af processen, retorikken i debatten og selve aftalen.

Af

Regeringen arbejder på at få hastebehandlet et lovforslag om huslejeloft. Foto: Jens Rosenfeldt

Mens disse linjer skrives, arbejder regeringen på at få hastebehandlet det lovforslag om et huslejeloft, der ændrer rammerne for regulering af husleje efter nettoprisindekset. Lovforslaget udspringer af en aftale om et huslejeloft, som regeringen i samarbejde med SF, Radikale Venstre og Enhedslisten har indgået.

Aftalen består af to elementer – begge med et sigte om at modvirke store huslejestigninger. Dermed er der dels et loft for, hvor meget en udlejer kan hæve huslejen, dels skal der indføres et nyt indeks til at regulere huslejen.

Et bekymrende panikindgreb

EjendomDanmark ser dog med stor skepsis på aftalen. Ikke alene grundet indgrebet i eksisterende aftaler, men også da det på bekymrende vis er blevet hastet igennem.

”Regeringen har alene fokuseret på lejerne og i valgkampsrusen glemt, at udlejerne heller ikke er interesserede i tomme lejemål. Udlejerne har også haft et brændende ønske om at finde løsninger, der kunne balancere deres stigende udgifter med lejers ønske om en begrænset stigning,” fortæller Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.

Ejendomsbranchen har fra dag ét stået klar til dialog om, hvordan udfordringerne med de stigende huslejepriser løses. På trods af det blev hverken lejer- eller udlejersiden inviteret med i forhandlingsprocessen.

”Vi sørger altid for at finde veje, der kan sikre, at vi bringer fakta til bordet. Men det er klart, at når man står uden for lokalet, så kræver det knofedt. Men selvom vi får fakta på plads, så er der ikke nødvendigvis lydhørhed hos alle politiske partier,” siger Peter Stenholm. 

En urimelig retorik

Det ensidige fokus og ikke mindst retorikken i debatten har ligeledes fået EjendomDanmark til at rejse kritik af det skræmmebillede, som man har forsøgt at male af udlejere og lejere som parter med modsatrettede interesser.

”Ord som ”spekulanter” og ”bolighajer” har endnu en gang været måden at omtale branchen på. Det er ikke alene unfair, men også meget langt fra virkeligheden. Vi er en branche, der hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer og omgivelser for danskernes liv,” slår Peter Stenholm fast.

Indgreb i andre aftaler

Havde udlejer og lejer fået lov til at finde en løsning uden statslig indblanding, ville spørgsmålet om ekspropriation heller ikke være rejst. Aftalen indebærer, at udlejers muligheder for at hæve huslejen begrænses, så den kun kan stige med fire procent om året de kommende to år, og at man vil indføre et nyt indeks til at regulere huslejen ud fra udlejers omkostninger.

Flere parter har dog udtrykt usikkerhed om aftalens elementer.

”Vi er bekymrede for aftalens indhold, fordi der gribes ind i allerede indgåede aftaler, og fordi den indeholder alt for meget uvished og uklarhed,” siger Peter Stenholm.

I aftalen er der ganske vist en såkaldt kattelem, hvor udlejer har mulighed for at bryde loftet, hvis der kan dokumenteres højere omkostningsstigninger end de fire procent, men administrationsbyrden vil her være tung og alene pålagt udlejer.

”Meldingerne fra ministeriet har undervejs været uklare og er det stadig. Så vi kommer til at følge udviklingen nøje. Det kan alle vide sig helt sikre på,” pointerer Peter Stenholm.

Det sker

30. Jan 2025

Bæredygtig omstilling i ejendomsbranchen – lancering af læringsplatform

OBS: Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.Få viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling Der er pres fra lovgivere, fra markedet og fra ejendomsbranchen selv: Den bæredygtige omstilling af ejendomsbranchen er i gang.For halvandet år siden blev projektet ”Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen” officielt lanceret og siden er det ikke gået stille for sig i ejendomsbranchen. Udviklingen går hurtigt og fokus er skærpet på den grønne omstilling f.eks. via kommende lovgivning i bygningsdirektivet eller øget krav til dokumentation for bæredygtige investeringer i den finansielle sektor.Kom og hør Peter Stenholm, Adm. direktør hos EjendomDanmark og Tonny Thierry Andersen, Koncerndirektør hos Nykredit m.fl. gøre status for tendenser og hvorfor grøn omstilling bliver et større konkurrenceparameter for ejendomme og en del af fremtidssikringen for investorer. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil give sine indsigter til hvordan den grønne dagsorden fremmes og hjælpe virksomhederne til at omsætte de politiske mål til handling og Søren Kempf Holm, Adm. direktør hos Wihlborgs giver deres perspektiver på udfordringer og omstilling i praksis.Som en del af projektet lanceres den færdige læringsplatform udarbejdet til hele ejendomsbranchen, der skal give branchens aktører viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling. Platformen er tilgængelig for alle i ejendomsbranchen. Projektet er udført i samarbejde med Rambøll og er finansieret af Realdania, Grundejernes Investeringsfond, EjendomDanmark Fonden, Forenet Kredit og Rambøll Fonden.Program08.30-09.00 – Check-in09.00-09.15 – Velkomst og bæredygtig udvikling i Ejendomsbranchen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark09.15-09.40 – Nykredits perspektiv på den grønne omstilling i ejendomsbranchen v. Koncerndirektør Tonny Thierry Andersen, Nykredit09.40-10.00 – Pause10.00-10.30 – Hvordan skal ejendomsvirksomheder begynde deres bæredygtige omstilling/launch af platform v. Rambøll 10.30.10.50 – Erfaringer fra virkeligheden i ejendomsbranchen dialog med ejendomsbranchen med adm. Direktør Søren Kempf Holm, Wihlborgs og TBA. 10.50.11.00 – Opsamling for dagen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark11.00-11.30 – Grøn omstilling i politisk kontekst dialog med Pernille Rosenkrantz-Theil. 11.30-              Networking og frokost to-go. LokationNykredit huset, Sundkrogsgade 25, 2150 Nordhavn, København.Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.

10. Feb 2025

ESG seminar København

EjendomDanmark og Realkredit Danmark inviterer til: Kom godt i gang med bæredygtighed og ESG EU har vedtaget en ambitiøs plan: Europa skal være klimaneutralt inden 2050. Det vil også have en effekt for dig, der ejer og/eller driver ejendomme. Betydelige ændringer og øgede krav vil påvirke alt fra den daglige drift til investeringer og fremtidig udvikling af dine ejendomme. Med andre ord skal du tænke bæredygtighed ind i alt fra strategi til drift i fremtiden. Dette seminar giver dig en introduktion til de nye krav og konkrete eksempler på, hvordan du kommer i gang med at arbejde aktivt med ESG-rapportering og bæredygtighed. Dagens program Velkommen Nye krav venter: Finansiering og værdisætning af ejendomme i de kommende årIntroduktion til lovgivningens nye bæredygtighedskravEED, BR18, EPBD, CSRD, ESRS. Har du til tider også en fornemmelse af, at du skal lære et helt nyt sprog fyldt med fagtermer og mærkelige forkortelser? Vi gennemgår det, som du skal kende til – og forklarer, hvordan det vil påvirke din virksomhed. PauseNår ESG skal være praksis i ejendomme og porteføljerKender du din ejendom fra A til Z? En gammel kending som energimærket kan være et nyttigt værktøj, og i disse år skyder nye muligheder op – uanset om du skal finde de største risici og potentialer for dine ejendomme, eller udarbejde din allerførste ESG-rapport. Vi dykker ned i, hvordan ESG kan gå fra høje ambitioner til det helt konkrete ved at se på specifikke værktøjer og gode råd til dit eget arbejde. Opsamling og tak for i dagDet får du med hjem • Konkret viden om nuværende og kommende lovgivning inden for bæredygtighed og ESG-rapportering i ejendomsbranchen• Input til, hvordan du kommer i gang med at arbejde konkret med bæredygtighed og ESG-rapporteringSeminaret afholdes hos Realkredit Danmark – Bernstorffsgade 40, 1577 København.